Rokker - og det med unger.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

HendeSofie — 17. maj 2012, 01:34

"Kan man godt holde sådan nogen i et akvarie?", "Er de ikke giftige?" og "Var det ikke sådan en Steve Irwin døde af?" - Ja, jo og jo, det var det 😉 Rokker er bare så meget mere end det - og ikke mindst er de, ifølge min egen personlige mening, det mest interessante man kan holde i en glasfirkant :-)

Jeg er normalt ikke særlig meget herinde og aner slet ikke hvordan kendskaben er til disse fantastiske skabninger - men fremhæves, det skal de. Ikke desto mindre er tråden her for at fremhæve vores vidunderlige små spæde rokkeunger, som i skrivende stund er 5 dage gamle 🙂 Vi har holdt mange forskellige fiske-arter, men ingen oplevelse har ramt mig som denne. Ungerne, samt deres forældre og ikke mindst rokken i sig selv, har ganske enkelt vundet mit hjerte.



Den opmærksomme bruger vil måske bemærke, at billederne har været herinde før - oprettet af min kære kæreste, men uden den helt store respons. Hvad er nu det for noget? I må lige komme på banen her 😉 Når der kan kommenteres på alverdens anden yngel som man ser tit herinde, så må mine kære rokke-børn vel også sagtens få en lille kommentar med på vejen. Ingen kan komme og fortælle mig med hånden på hjertet, at de ikke fortjener det i hvert fald 🙂 Og så er vi vel alle sammen enige om, at det er rart med lidt adspredelse engang imellem, ikke? Kom ind i kampen, kære akvarister - og god kristi himmelfarts dag:)

sira666 — 17. maj 2012, 02:35

kan godt lide billede 4 ;D de ser rigtig søde ud...

men rokker er da også noget ganske særligt? jeg anede slet ikke man ku yngle dem i et almindeligt akvarie ;D jeg vil nok heller ikke prøve... har de ikke været svære at få til at yngle? *blink*

lul1971 — 17. maj 2012, 07:48

Jo de er kære 😉 Hvor store er de?

AnneH — 17. maj 2012, 09:19

Jeg har allerede kommenteret på din kærestes billeder og de aldeles yndige små rokker - men jeg gentager da gerne 😉 De er MEGET smukke! Det var også nogle ret fantastiske film, din kæreste delte med os. Hvordan ligger de, når de bliver født? Krøllet/ rullet/ foldet sammen på en særlig måde, eller bare som det nu kommer sig?

Det er ikke fordi jeg ikke kan lide rokker, at jeg ikke har dem (står altid og glaner i timevis, når jeg får chancen til det). Det er delvist pga. pladsen og delvist pga begejstringen for alle de andre skønne fisk, der findes 😎

Held og lykke med familieforøgelsen.

motorostingray — 17. maj 2012, 12:53

Det kan godt ske, at rokker ikke fanger den mere "almindelige" akvarieverden. Men tror da at folk med tiden får smidt deres selskabsakvarier i kælderen og får købt sig nogle store bajler med nogle rokker i 😎

sira666:

Nogle har held med yngel, andre har ikke. Pt. kender jeg kun én udover os der har haft held med rokkekuld.
Det at få unger, eller i det hele taget få rokkerne til at parre, kræver, at man opretholder den fineste vandkvalitet som muligt.
Det har jeg gjort ved at skifte 50% vand hver 3. dag året rundt - og av en vandregning!
Men det har givet pote, så det er vi da rigtige stolte af 🙂

lul1971:

De er cirka som en 2liters coca cola i omkreds 😉

sira666 — 17. maj 2012, 13:02

#5 i må da også kunne tjene rigtigt godt på dem ungerne hvis i vælger at sælge dem? 😀

motorostingray — 17. maj 2012, 13:04

De er ca. 1500,- værd stykket, så det kan man da godt sige :-)

Bruger #361246 — 17. maj 2012, 13:28

Kan godt være det er et dumt spørgsmål 😉 Men jeg prøver nu allevel !

Er det ungerne der er på billederene ? Hvis de er 5 dage gamle og allerede så store så må de jo være store når de bliver født/klækker ?
Hvilke giver det næste spørgsmål 😉 Føder de levende unger eller lægger de æg ??

Kræver vel også en balje af en vis størrelse ?

Men de er super flotte og spændende 😉

// Ole

motorostingray — 17. maj 2012, 13:36

Rokker føder levende unger :-) Og nej slet ikke noget dumt spørgsmål. Ja det er ungerne på billedet. De er ret store når de blir født.
Det vigtigeste i et akvarie med rokker er, at der er bundareal nok at bevæge sig rundt på. Mit akvarie er 200x80x75 som, hvis du spørger mig, er absolut mindste mål for motoroer. Selvom der er masser, som har rokker i mindre akvarier og der trives de nu fint.
Man skal helst fodre 5-6 gange dagligt, så de har noget at "lave" hvis man kan sige det sådan 😉

motorostingray — 17. maj 2012, 13:41

Og rokkens høje stofskifte gør også, at de har brug for mad i løbet af hele dagen.

Bandage — 17. maj 2012, 14:34

Jeg syntes de er fantastiske. 😀 Hilsen Kenneth fra Rovfisk.dk også...

motorostingray — 17. maj 2012, 14:39

Bandage: Ja du har jo allerede smugkigget 😀

AnneH — 17. maj 2012, 14:55

#8: Her er linket til den første tråd om de søde små: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1422887 Det indeholder bla. en lille video, hvor man ser den gravide hun med ynglet moslende rundt under skindet.

Multi — 17. maj 2012, 15:25

[citat]Det vigtigeste i et akvarie med rokker er, at der er bundareal nok at bevæge sig rundt på. Mit akvarie er 200x80x75 som, hvis du spørger mig, er absolut mindste mål for motoroer.[/citat]

Det vil jeg mene er en væsentlig grund til, hvorfor rokker ikke ses oftere i akvarier. Havde jeg haft muligheden, ville jeg da også klart have overvejet om jeg skulle have et par rokker, men ét er hvor meget plads de kræver og noget andet er den høje anskaffelsespris. Ja, du nævner det jo selv: 1500 kr stk. Det er der mange der måske ikke lige vil betale (inklusive mig). I hvert fald ikke før en grundig overvejning!

Men de er godt nok flotte, og meget facinerende!

motorostingray — 17. maj 2012, 15:30

Multi:

Ja prisen er høj, men ikke ifht, hvad man får ud af det synes jeg 😉 Mine næste rokker, som jeg inden længe skal have anskaffet mig er arten Potamotrygon Leopoldi til 10.000 for et par. De ser sådan her ud:

HendeSofie — 17. maj 2012, 17:22

Fedt at se, at der endelig kom gang i tråden 🙂 Og godt, at man har en kæreste der får svaret, når man ikke lige selv har været online.

#14: Ja, det lyder måske et eller andet sted voldsomt, men vil helt klart mene, at de er prisen værd + mere til. Jo, man betaler 1500 kr, men man ender også med en stor, kønsmoden rokke (måske endda et par) en dag... og er man endnu mere heldig, kan man ende med et rokkekuld, ligesom os 🙂
Pladsen derimod er straks en helt anden snak! Har man ikke pladsen, så har man heller ikke mulighederne for det, men tror de fleste akvarister ender med et ønske om at opgradere akvariet.. Vi startede med 54, 190, 530 og nu 1200 liter. Så har man også prøvet alt det andet af, inden man ender med toppen af kransekagen 😉

HendeSofie — 17. maj 2012, 17:24

Jeg har faktisk idag målt rokkerne - De er 15 cm i "disken" og ca. 23 med hale. Deres haler er enooormt lange når de er små 🙂

midtvest123 — 17. maj 2012, 17:45

til de er fokuseret på prisen.
Det er jo forholdsvis mange penge for en fisk - men er der ikke noget med den har en høj levealder?

HendeSofie — 17. maj 2012, 17:49

midtvest123: Jeg kender ikke det præcise tal for rokkens levealder, men de kan i hvert fald sagtens få en del år på bagen 🙂

motorostingray — 17. maj 2012, 17:59

Uden helt og vide det, vil jeg skyde på et sted mellem 20 og 30 år. Ungerne som vi har nu skal sælges om 6-8 uger, så har de vænnet sig mere til tilværelsen. Og de sættes til den tid til 1500 stykket. Man skal jo tænke på, at de er dansk opdrættede 😉
Det gør dem væsentlig nemmere at komme af med, for så har de allerede vænnet sig til det danske vand osv. Og importere man, så skal akvariehandleren jo have 3x prisen på det han kan skaffe dem hjem til 😎 + fragt!!!

Har hørt mange problemer om importerede rokker, der ikke spiser og de ender med at dø. Dog kun hvis man ikke er heldig 🙂

Henrik H — 17. maj 2012, 18:27

Hej
Jeg har haft motoro og de fik 3 kuld (3,3 & 6 unger)

De havde 720 og 530.
De fik foder i god kvalitet 1-3 gange om dagen og vandskift minimum 1 gang ugentlig.

Jeg solgte dem for 600 kr. Stykket det var en meget fair pris.

Idag handles motoro rokker fra 500 kr af og op til et par tusind kroner hvis det er butikker. Samt størrelse på rokkerne variere.

men hold godt øje med rokkerne når der købes ind, det kan nemt blive en uheldig oplevelse uanset om de er vildtfanget eller opdrættet. Sørg for at foder ungerne hver især, så i er sikker på de alle får foder.

motorostingray — 17. maj 2012, 19:10

#21 Undskyld jeg siger det. Men ud fra dit indlæg, tvivler jeg på du har den store kendskab til hverken hvad de sælger for, eller hvordan man holder disse dyr.

720 og 530 til voksne motoroer? Går ud fra, at de er voksne, hvis du har haft unger på dem. Så må man da sige, at de ikke har kunnet bevæge sig?

Og hvor finder man så billige rokker? 😀 Link link link!!! For så starter jeg sku forretning i morgen 😀

HendeSofie — 17. maj 2012, 19:14

#21

Jeg må så tilslutte mig motorostingray. Jeg vil også meget, meget gerne vide hvor det er du ser dem til disse priser?

Og hvem er det du forsøger at advare med din sidste kommentar? Al indkøb med levende dyr kan ende op med en uheldig oplevelse, men kan forsikre dig, at vi ikke har intentioner om at videresælge noget der ikke er iorden. Iøvrigt har vi såmænd kontrol over det 😉

motorostingray — 17. maj 2012, 19:15

men hold godt øje med rokkerne når der købes ind, det kan nemt blive en uheldig oplevelse uanset om de er vildtfanget eller opdrættet. Sørg for at foder ungerne hver især, så i er sikker på de alle får foder.

Amatørisk! Man smider rigeligt ned til dem, og det der ikke bliver spist, suger man op under vandskift, som iøvrigt sker HVER DAG til de er 6 uger gamle. Og hvad er det for noget vås med, at der ingen forskel er på VF og opdrettede? 😀

motorostingray — 17. maj 2012, 19:17

potamotrygon reticulatus, som er den billigeste og mest sete i handlen, sælges til 500,- i butikkerne!

Iøvrigt, så de informationer du gir om 1-3 gange fodring dagligt og 1 gang vandskift om ugen, ville nok komplicere det at have rokker 😉
Kvalitetsfoder? Det er der nu ikke noget der hedder, når vi snakker om foder til rokker. De skal have Ansjoser, smelt, muslinger, div. rejer og lidt andet småfisk.

HendeSofie — 17. maj 2012, 19:25

Tit og ofte er priserne i butikkerne også sat ud fra, at ungerne er VF (Vildt fangede) - Dette betyder altså, at rokker der er opdrættede her i Danmark og altså afklimatiserede er "mere værd", da man har en større garanti for, at de ikke bare dør, netop fordi de er vant til vandet vi har her i Danmark.

Jeg er også nødt til at understrege, såfremt andre tænker i de baner med rokker, at det slet, slet ikke er nok at fodre én gang om dagen. Sunde rokker har en sund appetit og har derfor brug for langt mere mad i løbet af dagen end et enkelt måltid serveret :-)
Tingene skal ikke kompliceres mere end de er, men man må så sandelig heller ikke bare lige bagatelisere det hele, da rokker kan være sarte.

#21
Jeg ville normalt sige, at vandskifte én gang ugentligt er alt for lidt - men når du siger, at du også kun fodrede 1-3 gange om dagen, er det på sin vis en anden snak. Det er vigtigt at skifte vandet OFTE - Netop af den årsag, at det er vigtigt, at rokkerne får tilbudt rigeligt med foder, hvilket kan belaste akvariet og filteret.

HendeSofie — 17. maj 2012, 21:08

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.


Det lader til, at vores ene kat er lige så glad for rokkeungerne som jeg 🙂

Heiberg — 17. maj 2012, 21:09

Heiberg — 17. maj 2012, 21:11

Hov - fantastiske dyr, rokkerne altså.

HendeSofie — 17. maj 2012, 21:12

Heiberg: Jeg er helt enig:)

Freddy 90 — 17. maj 2012, 21:44

Hold nu helt op! Hvor er de fine!😛

HendeSofie — 17. maj 2012, 22:01

Freddy 90: Tusind tak. Ja det er de 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.