Er min kampfisk syg eller bare gammel?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Line_O — 7. maj 2012, 13:15

Hej

Jeg har for 14 dage siden købt mig en kampfisk. Den går på nuværende tidspunkt i en Biorb 30 L uden varmetermostat.
Han flytter dog i et 86 L akvarie når det er kørt ind. (kom til at købe et nyt igen igen 😛 ) For kun det bedste er jo godt nok til Ludvig...

Nå, men for det meste af tiden ligger den bare på bunden, hvis den da ikke stikker hovedet ned imellem et par sten og gemmer sig som en anden struds ville have gjort det.
Se billedet.


Den går sammen men 8 stimefisk, kan ikke huske hvad de hedder, men de er grå og neutrale. Den viser heller ikke det mindste interesse i at jagte dem. Samt en sugemalle, som den heller ikke synes er speciel spændende...

Jeg valgte den 100 % ud fra den smukke farve, hos forhandleren gik den også meget på bunden, men han sagde det havde ingen betydning...
Ud over den havde de kun nogen liggende i små poser, og dem kunne jeg ikke se rigtigt og turde derfor ikke købe en sådan en.

Jeg har læst lidt på de andre tråde, og så kommer mit spørgsmål.

Er det bare en gammel og udtjent fisk jeg har fået købt mig???
Eller er han syg?

mvh
Line

Line_O — 7. maj 2012, 13:17

Her har i et billede af ham hvor han er oppe og svømme lidt, synes han er smuk. Men ser ikke speciel farlig ud...

dragerfindes — 7. maj 2012, 20:48

Umiddelbart ser han jo frisk ud og selv om man godt kan få fat på fisk som er lidt ældre hos forhandlerne, tror jeg alligevel du kan have glæde af ham i god tid endnu! Han inaktivitet kan være typisk for nogle kampfisk, men har du ikke et varmelegeme i akvariet, vil jeg gætte på temperaturen hos ham er omkring 20 grader hvilket er en del i undekanten for kampfisk.. får han et varmelegeme og en temperatur på over 25 tror jeg du vil se en større aktivitet hos ham, derudover er spegltræning(hvor fisken får lov at puste sig op 5-10 min om dagen) og levende foder perfekt til at få gang i en kampfisk som eller godt kan være lidt doven:) Han er rigtig fin, held og lykke med ham:)

Line_O — 8. maj 2012, 15:22

Tak skal du ha, og tak for tilbagemelding:) Er glad for at høre at han ikke bare er en gammel og udtjent fisk 🙂

Jeg har prøvet spejltræning med ham, men han er ikke rigtig interesseret. Han viser sig lige lidt, men skynder sig så i skjul igen allerede efter et par sekunder. Jeg gjorde det derfor kun 2 gange, da jeg ikke ville ødelægge hans selvtillid mere end højst nødvendigt. *uhh*

Iiiihhh hvor er det irriterende at forhandlere bare snakker en efter munden. Kan godt se ved nærmere efterforskning at en kampfisk skal have varme - hvorfor hulen står de så der og siger det modsatte..... iiihhhhh samtidig har jeg købt et akvarie udelukket til formålet at have en kampfisk som SLET ikke egner sig dertil, der er meget cirkulation i, og urolig overflade. Det er så vidst jeg kan blive klog på når jeg læser rundt omkring på nettet slet ikke hvad den kan li....
Nå men han kom i hans nye balje igår, så nu "fryser" han ihvertfald ikke mere 🙂 Håber han bliver tilfreds.
Har købt et Akvariesæt byg-86, og efter en del læsen er det nok heller ikke ideelt til kampfisk pga den slags pumpe den nu engang har. Der er rimelig meget cirkulation i toppen af akvariet + plus at det er et rimelig højt akvarie.... mamma mia Samme sælger tager r...n på mig 2 gange inden for 14 dage - ØV! ;(

Nu må han gå i det nye akvarie så længe han kan holde, og så tror jeg desværre han må blive min første og sidste kampfisk.
Så må jeg finde nogen arter der egner sig bedre til mit slags akvarie...

dragerfindes — 8. maj 2012, 21:20

Hvis du har mulighed at indstille flowet på din pumpe kan du jo gøre det.. Det er så træls når det hele bliver fejl fra starten... Jeg håber du alligevel vilfå meget glæde ud af din kampfisk, for de er meget vanedannende, når det hele først bliver rigtigt 😉

Hvis du ikke kan indstille flowet på din pumpe kan du sætte en nylonstrømpe for indsugningen den stopper flowet lidt og efter en uges tid plejer det at være perfekt 😉

Tobiass123 — 8. maj 2012, 22:04

Fantastisk farve, jeg kan godt forstå du valgte ham:)
Hvor stor er han i kroppen?

AnneH — 8. maj 2012, 22:08

Meget smuk farve

Line_O — 9. maj 2012, 14:17

# 5 Tak for tippet, det vil jeg prøve 🙂

#6 Jeg vil skyde på 4 cm lang plus det løse 🙂

# tak 🙂

Tobiass123 — 9. maj 2012, 16:16

Ja, så vil jeg skyde på at den er 1år

Line_O — 9. maj 2012, 19:45

#9 ok tak så blev jeg da lidt klogere, men i guder der er lang vej endnu.
Men skønt at få lidt hjælp herinde 🙂

Tobiass123 — 9. maj 2012, 19:52

Ja, regn med at have ham et år og gør klar til din nye HM, CT eller HMDT:D Det plejer at blive sådan;)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.