Hjælp mine Gurami hunner dør på stribe.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brillux — 20. april 2012, 23:27

Hej.

Købte for 3 uger siden 2 hunner og 1 han af 3 forskellige dværgguramier, alle hunner er døde på stribe èn efter èn.
Købte så 2 perlegurami hunner og 1 han. nu er perlegurami hunnerne stået af. Alle hanner af begge arter tvives på bedste vis, men det giver en del uro med alle disse hanner i samme akvarie.
Akvariet havde kørt i en uge med planter, lys og filterpumpe, der blev tilsat filterstarter, aqua-safe og en smule flydende gødning ved opstart.

Hvad sker der lige hos mig, nogle fisk dør, andre af samme art i samme vand overlever, jeg har kun mistet èn fisk i mit 112 l. selskabsakvarie, det var en Sværddrager han, der blev jagtet af en større sværddrager han, så den lille er åbenbart død af stress og halebid.

Er der mon nogen her på forum der kan hjælpe med at løse mysteriet?

JohnnyNr5 — 20. april 2012, 23:37

Ikke at jeg ligefrem er ekspert i guramier, men jeg har det man kan kalde basal paratviden om dem. Først og fremmest: Har du sørget for at fylde rigtig mange planter i akvariet? (jeg taler nærmest om en under-vandet version af en urskov) Guramihanner er notorisk hårde ved deres hunner, og kan de ikke gemme sig, skal det næsten gå galt. Dernæst: Du er nødt til at fortælle noget mere. Hvor stort et akvarium går de i? Har du sørget for flydeplanter i toppen af akvariet? Hvordan med filter og evt power heads? Generelt er guramier til meget svag strøm.

Det var lidt at komme i gang på. Folk der rent faktisk ved noget om guramier, skal nok følge op og uddybe hvor jeg har fejlet 🙂

Brillux — 20. april 2012, 23:50

Akvariet er på 112 l, med masser af planter, skrue walisneria og cabomba, både som rodfæstede og flydeplanter.Det er en filterpumpe med nedsat udstrømnings effekt, udstrømmeren er et 18 mm. rør med 6 små dyser som blæser skråt op til vandoverfladen, for at skabe lidt uro så vandet på den måde kan blive iltet, så der er meget moderat strøm i vandet.

Lizette — 21. april 2012, 07:08

Jeg tror at din fiskedød skyldes dårlige østblokfisk. Vi har et 160L med en del Guramier. I starten oplevede vi mange "underlige dødsfald". Men lidt efter lidt er fiskebesætningen udskiftet med dansk opdrættet Guramier - og har ikke haft problemer siden, og som #2 skriver så ligner akvariet en mini regnskov - der er alt for mange planter, men fiske Stortrives. Prøv næste gang at finde fisk fra danske opdrætterer, så skal du bare se en forskel.

Brillux — 21. april 2012, 07:40

Takker for svarene, så må jeg lige på jagt efter nogle mere robuste fisk, mon forhandlerne vil oplyse om det er importfisk eller dansk opdræt, jeg tvivler.

AnneH — 21. april 2012, 08:15

Jeg ved ingenting om guramier (ud over at de er smukke at se på), men jeg tænker, at en seriøs forhandler nok vil oplyse, hvor fiskene kommer fra.

Jeg handler næsten altid de samme få steder, sørger for at komme der ofte og snakke med de ansatte, og jeg oplever, at det giver pote i form af seriøs vejledning, ærlig information, og som bonus endda en masse ekstra spændende oplysninger og til tider endda et godt tilbud. Dog gør jeg altid mit hjemmearbejde grundigt og sørger for at læse om de ting, jeg vil vide noget om, før jeg kommer rendende derovre.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.