Min Axolotl opfører sig underligt :(
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
LarsGordon — 10. april 2012, 18:05
Tidligere i dag har jeg givet den en regnorm som den har spist, og den spiste den meget godt, men den er slet ikke særlig aktiv. Kan den have fået svamp i gællerne eller hvordan? Skal jeg ligge den ind i køleskabet en 3-4 dages tid, og se om den er blevet frisk igen eller hvordan? Håber virkelig at i kan svare mig på det, fordi vil ikke have den allerede går bort 🙁 . Fik den d. 7 April, og har fjernet alt form for varme, altså lys og varmelegeme også har den en pumpe, som ikke giver særlig meget strøm, skal den slukkes eller hvordan?
Sig hvis i vil have billeder af min lille fætter.
Mvh. Lars Gordon! Help me!
Kazzara — 10. april 2012, 19:16
Men først og fremmest må du jo søge noget viden om Axol'er så du ved hvor meget eller lidt den faktisk kan/skal bevæge sig. Selv har jeg endnu ikke haft nogen men lidt ved jeg da om dyret:
18-20 grader er den temperatur den skal holdes ved. Dyret er et vekselvarme dyr hvilket vil sige at det tager kropstemperatur efter omgivelserne så holdes de for varmt kører deres stofskifte for hurtigt og er de for kolde så kører stofskiftet for langsomt.
Du skal passe meget på med dit bundlag når du har axol'er da de nemt kan indtage dette ved et uheld. Så enten skal dit bundlag være helt fint sand som kan passere igennem tarmsystemet på dyret eller også skal dit bundlag være så stort de ikke kan få det i munden. Man kan også sagtens leve helt uden bundlag så længe underlaget er ru nok til at axol'en ikke kan glide for meget når den skal bevæge sig.
Sidst men ikke mindst: Axol'er er dyr der sviner rigtig meget så der skal en forholdsvis stor filter masse til for at holde vandet nogen lunde rent. De bryder sig dog ikke om for meget strøm i vandet så der må man finde en balance.
Held og lykke med din axol. Og nu ikke holde den sammen med flere fisk vel. Det er en dum ide da fisk har det med at spise axolens gæller.
Kazz
LarsGordon — 10. april 2012, 19:29
Når jeg får mit 200L så får den et rigtig dejligt hjem, med ny pumpe osv. og rigtig bundlag, som jeg håber ham ekspedienten som har solgt min brors ven den, kan forslå!
Det var bare mere om der er nogle specielle tegn på om den er syg. Jeg har også tjekket den hjemmeside som mange foreslår man skal kigge på, og læse om.
Håber i hvert fald nogle andre også vil tage sig tid til at læse det jeg har skrevet, og kan svare mig på yderligere spørgsmål.
- Lars Gordon.
555Mette — 10. april 2012, 19:57
Du skal passe meget på med, hvad du tager for gode ord fra en sælger. Det er desværre langt fra alle dyrehandlere (faktisk de færreste) der egentlig har forstand på hvad de har med at gøre! Søg derfor selv en masse viden fra nettet, da du sikkert kan få bedre vejledning der end hos forhandleren.
(Nu skal de jo ikke alle skæres over en kam, for der er sikkert mange der har godt styr på det. Min erfaring siger bare at der er langt imellem dem.)
- Mette
LarsGordon — 10. april 2012, 20:26
Tak for det, men det er derfor jeg spørger herinde, men ham som havde dem, havde rimelig meget styr på dem, ellers håber jeg en herinde vil hjælpe mig 🙂
Pseudo — 10. april 2012, 21:11
LarsGordon — 10. april 2012, 21:18
BBJ — 11. april 2012, 11:22
En Axolotl er ikke et specielt aktivt væsen, og ud over når det er spisetid så vil den tilbringe det meste af sin tid med bare at ligge og fordøje føden, gerne i en mørk hule.
Svampeinfektion kan de sagtens få, men det vil du kunne se med det blotte øje, det angriber typisk gæller og er som regel hvidt.
Det lyder til at du har taget de rette skridt imod at forbedre dens forhold, lad endelig være med at putte den i køleskabet med mindre den fejler noget, et ophold på kun et par dage i køleskabet vil kun gøre den mere stresset end den i forvejen er.
Og som før nævnt, sørg for at bruge det rette bundland i akvariet og undgå at holde den sammen med fisk.
Når du nu får et 200L akvarie til den, kan du fint holde en eller to mere axolotler sammen med den, de er ikke sociale så det skulle kun være for din egen skyld.
Jeg vedhæfter lige mine generelle tips til hold af axolotler herunder 😉
Typiske fejl:
1: Ud med varmelegeme, Axolotler sætter pris på køligt vand (max 20 grader, helst 16-18.)
2: Brug ikke akvariegrus som bundlag, dette kommer de til at få i maven da de spiser ved vacuum (altså de suger maden ind). Sådan en gang grus giver forstoppelse og ofte døde axolotler.
Brug enten sand, store sten(så store de ikke kan spise dem), eller bar bund. Jeg anbefaler bar bund da det er meget nemmere at holde rent.
3: Put ikke andre dyr i akvariet, det går galt.
4: Sørg for at fodre med noget godt foder, regnorme er helt optimalt, og så kan der fodres med myggelarver og andet frostfoder, samt små stykker rejer/fisk. Men så fremt muligt så brug regnorme (nemt og gratis at grave op i haven).
5: Jeg går ud fra at dit akvarie er et med heldækkende armatur med lys - i så fald vil jeg anbefale dig at skaffe dig af med det. Et heldækkende armatur med lys vil forsage at temperaturen er for høj og meget svær at sænke (med mindre du investerer i en køler).
Derudover så sætter axolotler ikke pris på kraftigt lys, de vil gemme sig hele dagen og mest være fremme om natten.
Du kan i stedet bruge noget plast "net" eller som jeg gør en gennemhullet polycarbonat plade eller lignende.
6: Axolotler bliver store! (Op til 30cm eller mere). Et 54L akvarie er ikke stort nok til at holde axolotler, jeg vil anbefale minimum 80L per axolotl. Størrere grundareal er bedre, det vil sige at et "fladt" 50L akvarie er bedre end et 300L søjle akvarie.
7: Axolotler sviner meget, sørg for at have god filtrering på akvariet og foretag hyppige vandskift. Pas på med ikke at skabe for meget bevægelse i vandet med filteret, man kan eventuelt vende udløbet imod hjørnet af akvariet og/eller sætte noget filtersvamp på for at bryde vandstrømmen. Axolotler sætter ikke pris på kraftig strøm.
Tips til at holde temperatur nede:
1: Hold akvariet fri af sollys (ja den var lidt indlysende, men hvis bare akvariet modtager en lille smule sollys hæver det temperaturen meget)
2: Brug ikke et lukkende armatur over akvariet, specielt ikke et med indbygget lampe (vigtigt, sådan et armatur med lys i hæver temperaturen kraftigt). Jeg bruger en gennemhullet polycarbonat plade, den eneste funktion dit låg skal have er at sørge for at de ikke springer ud. Derudover skal der være fri luftgennemstrømning gennem låget.
3: Monter blæsere, hvis du monterer en eller flere små blæsere som blæser luft henover vandoverfladen så sænker du vandtemperaturen betydeligt. Du kan bruge blæsere fra computere (besværligt, men billigere), eller du kan købe nogle akvarieblæsere (nemt, men dyrere).
4: Hav plastflasker med vand i fryseren, så put "isflaskerne" i akvariet for at køle det, vær opmærksom på at dette kan være en risikabel metode, da et for stort spring i temperaturen kan være mere skadeligt for dem end en for høj temperatur. (Svært at styre i et lille akvarie).
(Jeg anbefaler ikke denne metode, men det kan lade sig gøre).
5: Hvis du har budgettet og vil have det bedste og det nemmeste, så anskaf en vandkøler til akvariet, disse er dyre men med sådan en behøver du til gengæld aldrig bekymre dig om temperaturen mere.
Ellers er der mange andre kreative løsninger, har set en del som har bygget en køler ud af et gammelt minikøleskab 🙂
Men hvis du bruger 1,2 og 3 tilsammen, eller 4 eller 5 for sig selv så kan du sagtens holde en fornuftig temperatur, også om sommeren.
Held og lykke med det 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.