Hvilke maller i 96L
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
jiz — 20. marts 2012, 02:35
Hvilke små maller vil I anbefale at have i et 96 liter akvarie sammen med et par sommerfugl-cicklide og en stime rød neon fisk?
Akvariet er tæt beplantet (når planterne groer til) og har 2 rødder.
Kom gerne med flere forslag. Jeg sætter i sær pris på fisk med sær adfærd.
På forhånd tak.
djclueze — 20. marts 2012, 15:33
Jeg syntes nu du skulle finde en hypancistrus du godt kan lide. De har også en fin adfær og er super flotte i farverne..
kig evt på L201-L260-L340-L129.. de er nemme at holde og bliver ikke så store..max 9-10cm
jiz — 23. marts 2012, 04:04
Hvis du også har nogle forslag til andet end sugemaller, gerne en malle der lever i små stimer, så kom gerne med forslaget.
10nnitus — 23. marts 2012, 06:27
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10851
Hvis jeg må råde dig, skulle du nøjes med dværgsugemallen, og holde dig til disse tre arter sommerfuglecichliden, neonfisken dværgsugemallen.
Mikrogeophagus ramirezi, foretrækker en roligt miljø, her vil du få mest ud af dem
kim m — 23. marts 2012, 08:46
jiz — 23. marts 2012, 19:22
10nitus:
Jeg hader selv når akvarier er propfyldt med en masse fisk. Elsker simple akvarie med fisk der passer dertil. Hellere få end mange.
Hvor mange dvægsugemaller mener du vil være passende? Var nede og kigge på dem hos dyrehandleren idag. De havde kun én, men de lever i små flokke/stimer, ik?
jiz — 23. marts 2012, 19:27
Ved ikke hvorfor, men pansemaller har aldrig sagt mig noget - Selvom de ofte er sjove i adfærd og ellers skaber meget liv i akvariet.
10nnitus — 23. marts 2012, 20:41
6 stk. til en begyndelse, så kan du altid senere forøge deres antal, for som du selv skriver, nøjagtig som jeg selv mener, akvariet behøver jo ikke være overfyldt.
Med nogle få arter, kan man lave et rigtig godt harmonisk setup, hvor det hele bliver et roligt miljø, fiskene trives i.
Pansermaller, dem havde jeg fra starten i firserne sammen med Sommerfuglecichliden og kilepletten, det var et dejligt akvarium specielt fremstillet til Sommerfuglecichliden 80x50x35,140L som også var eneherskeren i akvariet, kilepletterne og panserne flyttede sig ærbødigst, når han inspicerede han domænet.
I filteret brugte jeg først vandbytter, derefter skiftede jeg til spagnum, til vandet Tetra ToruMin, jeg efterfyldte kun løbende hvad der var fordampet, denne proces med vandbytter og spagnum gentog sig hver tredje måned.
Det var dengang sommerfuglen kom op på 9 cm for hannen og 7 cm for hunnens vedkommende, dengang var de ikke så sarte som i dag, og pigmenteringen var også en helt anden.
Jeg var vildt begejsteret for sommerfuglecichliden, og faktisk var det nuværende akvarium tænkt til Sommerfuglecichliden, men dette måtte jeg så ændre på grund af udbuddet af denne cichlide, som jeg ikke fandt helt tilfredsstillende.
Pigmenteringen er fuldstændigt eksploderet, og de er blevet nogle små skravl på grund af dens popularitet, så de er i mellemtiden blevet fremavlet, og det er gået kraftigt ud over arten.
Jeg har selv denne stamme i tankerne til mit 720L når det engang kommer op at køre, på grund af ydre omstændigheder er det på nuværende nedlagt.
1 par. Apistogramma Algodon, 1 par Laetacara Dorsigera, 12-16 stk. Hyphessobrycon Stegemanni, 8-12 stk. Corydoras Elegant, 6-8 stk. Otocinclus Affinis.
Men det kan da godt tænkes at jeg skipper pansermallerne, netop for at de små cichlider kan have bundmiljøet for sig selv.
PS: jeg har sendt en PM.
jiz — 25. marts 2012, 14:02
I mellemtiden må mine to sommerfugl Chicklider falde til i deres nye hjem 😛
10nnitus — 25. marts 2012, 15:44
Otocinclus Affinis, 4 cm
Hannerne er slankere og mindre end hunnerne.
Otocinclus Affinis, Otocinclus Vittatus og Otocinclus hoppei, forveksles meget nemt, da det nærmest er umuligt at skelne mellem disse tre arter
Findes i tæt bevoksede vandløb og floder i det sydøstlige Brasilien.
De er fredelige af natur, derfor skal de ikke sættes sammen med aggressive fisk.
Alger er meget vigtigt for Otocinclus, desværre spiser de ikke alle former for alger, kun de bløde grønne og brune alger, uden disse alger vil den simpelthen syne hen og dø.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med alger tilstede i akvariet, skal der suppleres med vegetabilsk foder.
Det er en genert og sky flokfisk, derfor holdes de i små grupper, gerne med masser af skjulesteder, hvor de har mulighed for at søge ly fra de andre fisk.
Om dagen hviler de sig gerne lidt rundt omkring, det er først ved skumringstiden de bliver mere aktive.
Akvariet >100L, bør være tæt beplantet med rent vand, fri for ammoniak og nitrit.
Vandtemperaturen 24-27 °C, pH 6,8-7,5 og KH 6-10.
Vandbevægelse er meget vigtigt, samt flydeplanter for at skabe skyggefulde områder.
De kan være vanskelige at akklimatisere, de kan pludselig syne hen og dø uden nogen åbenbar grund.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.