Flere fisk. Men hvilke?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Laugh — 19. marts 2012, 19:42

Jeg har et 275l selvskabs akvarie, som har kørt et stykke tid, med småfisk i. Og det er nu tid til at udvide fiskebestanden.
Men her kommer mit lille dilemma så. Hvilke fisk kan jeg komme i baljen?
Akvariet ser sådan her ud:


Med dekorationer og sand er der vel reelt set, omkring 230—240l tilbage.
I akvariet går der:
10 galaxy rasbora
10 nannostomus beckfordi (rød blyantfisk)
8 dværg rasbora (skal gerne have et par stykker mere, men de er udsolgt i omegnen)
4 dværg sugemaller (købte 5, men den ene gik desværre til, dagen efter de kom i)
20+ RCS
5 amano rejer

Rundt regnet ca. 125l fisk. Temperaturen ligger på 26c. Ph ca. 6,8. Dgh mellem 4 og 6. Dkh omkring 5.

Jeg vil gerne have nogle større fisk i, og helst fredelige, men er faret vild i fiske junglen *doh*
Har kigget på apistogramma agassizii double red 1.2 evt. 2.4(?) til bundzonen. Men mangler så nogle større fisk til mellem/top zonerne.

Alle forslag modtages med kyshånd, da jeg er helt rundforvirret 🙂

Grønlund — 19. marts 2012, 19:53

Du kan lave én eller to huler og anskaffe et apistogramma-par. Til midt og top-zonen kan du vælge blå guramier eller perleguramier. Jeg synes de er meget flotte, og de får en rimelig størrelse, uden at være meget pladskrævende.

Kiki — 19. marts 2012, 19:54

Jeg er utroligt glad for mine perlegurami. Synes de er så smukke. Men om de lige passer med dine øvrige fisk, det ved jeg altså ikke.

akvariedegnen — 19. marts 2012, 20:03

Du kunne også prøve med et enkelt par rødhovede scalarer. De er flotte og sejler majestætisk rundt i mellem/øverste lag, og vil du have nogle, der er helt i toppen, så en lille flok øksefisk, men de hører vel egentligt også til småfiskene. Så scalarer eller som #2 skriver et par perleguramier.

MiaC — 19. marts 2012, 20:07

Scalare er ikke at anbefale til den øvrige fiskebestand!
Der er 2 arter meget (MEGET) små fisk, som hurtigt vil ende som foderfisk.

Apistogramma arter, eller sommerfuglecichlider ville være et udemærket valg, men i samme øjemed vil jeg anbefale at komme nogle flere planter og evt. rødder i akvariet.

Tobiass123 — 19. marts 2012, 20:48

Jeg har hørt, at hvis man køber små scalarer og så lader dem vokse op med de små fisk vil de ikke æde dem som store?

Laugh — 19. marts 2012, 20:58

Vil guramierne ikke også tynde ud i bestanden? Har overvejet blå guramier, men blev afskrækket, da jeg læste de havde temperament.
Og vil guramier kunne gå sammen med agassizii?

Udover det, så er der en del planter i, de er bare ikke groet til endnu. Akvariet blev startet op for ca. 1 1/2 måned siden.

K-_Christensen — 19. marts 2012, 21:03

tror ikke du vil have rejer i ret længe hvis du smider blå gurami og perlegurami i

Laugh — 19. marts 2012, 21:14

K- også min tanke... I hvert fald mht. RCS. Men kan de også tage amano rejerne?
Det føles bare lidt som om jeg har trængt mig selv op i en krog, mht. mit valg af fisk :/ alle dem jeg synes er fine, er enten aggressive, vil spise de andre fisk, eller begge dele.

K-_Christensen — 19. marts 2012, 21:19

men det kan da være at hvis du venter til der er en god bestand af rcs rejer at de bare holder dem lidt i skak uden at udrydde dem helt 🙂

Laugh — 19. marts 2012, 21:35

Kunne godt tænkes 🙂
Måske jeg også lige skulle vente, til planterne er groet lidt til. Men hvis jeg i det mindste kunne finde af, hvad der kan komme i, ville det hjælpe på det.
Det er jo altid godt at have en slagplan.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.