Brachygobius xanthozonus - et opdrætsforsøg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jacob — 19. marts 2012, 18:28

Nu skal det være 🙂

For snart et års tid siden købte jeg 8 stk Brachygobius xanthozonus i Planteimporten. Om det er den omtalte art ved ikke helt sikkert. Der findes nemlig en del forskellige arter i denne slægt. De var rigtige og flotte i farverne, man ser ellers ofte nogle tynde og ikke særlig pæne i handlen.

Siden jeg købte dem har de gået i et 54 liters akvarie, som de de har delt med lidt forskellige karpelaks. De har således gået i rent ferskvand, og ved ca 25 grader. Jeg har fodret dem meget med nyklækkede artemia, hvilket de er ret vilde med. Derudover har de fået forskellige former for frost, primært myggelarver. De har spist rigtigt fint, og nogle af dem (hunnernt ?) har nærmest være tromlefede. Man hører desværre til om at Brachygobius arterne spiser dårligt og er svære at holde i live. Det har slet ikke været mit indtryk 🙂

Min tanke har hele tiden været at forsøge at opdrætte dem. Men pga pladsmangel er det først blevet til noget nu. I går fordelte jeg så karpelaksene på nogle andre akvarier. Akvariet er indrettet med sandbund, en del rødder, og diverse former for huler (PVC, keramik, osv osv...) Der er 2 Cryptocoryne ciliata i akvariet. De er nøje udvalgt da, de vokser i brakvand i naturen. I forbindelse med flytningen af karpelaksene, lavede jeg et stort vandskifte, og jeg tilførte saltvand istedet. Har idag målt saltindholdet og det er 1,5 promille. Min plan med hensyn opdræt er at lade dem gå i brakvand (måske tilsætter jeg lidt mere salt) i et godt stykke tid. Herefter laver jeg et stort vandskifte med køligt ferskvand. Dette skulle så gerne stimulere kræene til at yngle 🙂 Om det så virker i praksis, det må tiden vise. Nu har jeg ihvertfald startet en tråd om emnet 🙂

Skulle nogen være i tvivl om hvilken art tråden handler om, kan man læse lidt mere her : http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10787

Matt2609 — 19. marts 2012, 18:45

Interessant opdræt, også en art jeg selv har overvejet at prøve at opdrætte.
Held og lykke med dem 🙂

jacob — 26. oktober 2012, 16:50

Først og fremmest synes jeg det er en anelse trist at denne tråd ikke har fået mere opmærksomhed end tilfældet er. Men sådan er det jo nok bare....

Siden sidst har jeg eksperimenteret lidt med saliniteten i akvariet. Men synes ikke rigtigt at det har haft den ønskede effekt på de små humlebier. Så derfor har projektet været sat lidt på standby.

De sidste måneder har de gået i rent ferskvand, og har fået selskab af nogle fine Betta edithae. For ca 14 dage siden så jeg at en Betta edithae han havde en fin skuffe. Men som det ofte går, de første gange, forsvandt skuffen igen. For nogle dage siden var jeg blevet lidt utålmodig efter han skulle have skuffe igen. Så lavede de klassiske labyrinttrick, nemlig at hæve temperaturen. Jeg satte varmelegemet til 27 grader, mod ca 24 grader før. Dagen efter så jeg en tydelig ændring hos en af humlebi hannerne. Hans sorte striber var næsten forsvundet og han var næsten helt orange. Derudover var han meget aktiv, og svømmede meget rundt. Normalt så er de rimelig sløve. Jeg vidste at denne adfærd var et tegn på at noget var under opsejling 🙂
Jeg placerede en lille mallehule ret på på akvarieruden, og straks begyndte han at undersøge hulen. Kort tid efter begyndte en af de tykke hunner også at nærmere sig. Jeg så dem sammen inde i hulen nogle få gange. Jeg tænkte at nu var nok snart æg på vej 🙂 Men næste dag var deres interesse for hulen væk. Det sig dog blot at de havde fået interesse for en noget større mallehule, og bagerst i hulen var en fin klump æg 🙂 Hannen vogter fint på dem.

Skal nok skrive når der sker mere 🙂

Forresten så virkede det klassiske labyrintfisketrick endnu en gang 🙂

kim m — 26. oktober 2012, 17:20

Det er super spændneðe Jacob 🙂

Har også luret lidt på nogen gobier, men coryerne holder godt stand!

mobe31 — 26. oktober 2012, 19:27

[citat]Først og fremmest synes jeg det er en anelse trist at denne tråd ikke har fået mere opmærksomhed end tilfældet er. Men sådan er det jo nok bare....

[/citat]

Øhh ok, du har jo ikke ligefrem gjort noget selv, for at holde folks interesse intakt*blink*

MiaC — 26. oktober 2012, 19:59

Jacob, frem med nogle billeder, det er et rigtig spændende projekt du har gang i, så lad os da følge ordentligt med 🙂

jacob — 26. oktober 2012, 22:04



Første billede viser hvordan akvariet er indrettet.



Her ses mallehulen hvor æggene er lagt. Den er godt skjult bag planterne. Jeg har ingen billeder af æggene.



Betta edithae 🙂



Gæt en fisk. Er der nogen som er skarpe ?



Humlebi hun. Dette er dog ikke hunnen som har lagt æggene, hun er nemlig noget mere omfangsrig...

MiaC — 26. oktober 2012, 22:22

Fine billeder!
Hold os nu endelig opdateret, og gerne med flere fotos 😉

Bruger #381101 — 26. oktober 2012, 22:22

Jeg kan så fortælle dig, at det ikke er Brachygobius xanthozonus du har, men Brachygobius sabanus.

Bruger #381101 — 26. oktober 2012, 22:24

Og den fisk du efterlyser navnet på i #7, er en Microctenopoma ansorgii. :p

jacob — 26. oktober 2012, 22:31

#9 Glemte forresten lige at skrive lidt om videnskabelige navne på humlebierne. I butikkerne ses de altid som B. xanthozonus. Denne art skulle dog være ganske sjælden, og den/de arter som ses i butikkerne i virkeligheden er B. sabanus eller B. doriae, som du også skriver. Kender du forresten en god guide til ID af de forskellige arter i slægten ?

#10 Skulle have været en lille quiz, men nu er spændingen jo allerede udløst... 🙂 Håber at få lavet opdræt på denne fine art, men synes ikke at jeg har den store succes med dem.

Bruger #381101 — 26. oktober 2012, 22:34

[citat]#10 Skulle have været en lille quiz, men nu er spændingen jo allerede udløst... 🙂 Håber at få lavet opdræt på denne fine art, men synes ikke at jeg har den store succes med dem.[/citat]
Men så har jeg jo vundet quizzen. Haha

jacob — 26. oktober 2012, 22:41

Jeps, tillykke med det. Der er dog ingen præmie, andet end min anerkendelse 🙂 Om alt går vel så kommer der en ny quiz fra min side i næste uge. Så hvis nogen synes denne quiz var svær, så bare vent...

Bruger #381101 — 26. oktober 2012, 22:48

Her er lidt om identifikationen af Brachygobius arterne. http://www.fishbase.us/identification/SpeciesList.php?genus=Brachygobius

jacob — 30. oktober 2012, 16:10

Lige en lille up-date 🙂

I de sidste 2 dage har hannen ikke været så god til at passe på æggene. Han har ofte været væk fra hulen, og nogle gange har hunnen ligget derinde. Synes det har været lidt underligt. Men det er min erfaring at fisk med yngelpleje, ofte lige skal lære at passe æg og unger nogle gange, før et opdræt lykkedes helt. I

går aftes svømmede han meget rundt, og var noget mere orange end han plejer. Men dog ikke så markant som i fredags. Han jagtede også rundt med en at de tykke hunner. Og jeg så ham svømme ind i en anden mallehule. Nu har jeg så lige set at der ligger en stor portion æg i den nye hule. Så altså 2 portioner æg 🙂

Det giver mig mulighed for at eksperimentere lidt med hvordan jeg skal klække æggene. Når først æggene klækker så er der nemlig ingen yngelpleje længere. Har læst at den tyske opdrætter Michael taxacher tager hule incl han fra, så snart æggene er lagt, og lader hannen passe på æggene i et lille akvarie. Det lyder som en god plan. Taxacher er noget af en guru inden for opdræt af Gobier. Hans hjemmeside er meget spændende , http://www.aquatax.de/ artsbeskrivelse af B. doria http://www.aquatax.de/Gobiidae_Grundeln/Brachygobius_doriae/ Iøvrigt så Kan Amazonas nr 36 stærkt anbefales, mange gode artikler om forskellige Gobier.

Skriver mere i tråden, når jeg har besluttet mig for hvordan jeg vil klække æggene. Efter planen så klækker først hold æg nok på fredag. Håber at kunne få taget billeder af æggene, rart med ordentlig dokumentation 🙂

jacob — 31. oktober 2012, 18:38

Endnu en lille up-date...De nye æg er forsvundet 🙁 Har ingen anelse om hvordan, men væk det er de altså. I går tog jeg mallehulen med det første hold æg op. Den er nu i en mindre plastbeholder på ca 2 liter, hvor jeg har sat en luftsten i. Her til eftermiddag kun jeg se mindst 1 nyklækket unge sidde inde i bunden af hulen. I de øvrige æg kan jeg nu begynde at se øjne.

MiaC — 31. oktober 2012, 19:04

Uha, jeg bliver helt spændt på dine vejne 🙂

Jeg vil se flere billeder 😉

malawicarsten — 31. oktober 2012, 19:10

FEDT! Det er noget af en præstation!

Frem med billeder :-D

jacob — 31. oktober 2012, 19:31



Der er ikke så meget at tage billeder af lige pt synes jeg. Her kan man dog se mit "klække-set-up" 🙂 varmekilden ses i baggrunden..

jacob — 31. oktober 2012, 21:29

Så har den første lille splint forladt de trygge rammer i mallehulen. Der ligger et par stykker mere, lige ved åbningen af hulen. Tror det bliver store klækkedag i morgen. Næste udfordring bliver fodringen, for sådan nogle humlebiunger er dælme ikke ret store. Følg med i morgen 🙂

MiaC — 31. oktober 2012, 21:41

Det som du måske finder ordinært, kan sagtens vise sig at være interessant for vi andre 😉

Mon ikke du kan klare at fodre dem op de små 🙂

jacob — 3. november 2012, 07:53

En bette up-date...har set 4-5 fritsvømmende unger nu. Håber der kommer lidt flere i løbet af weekenden. Det er er svært at se hvor mange æg der er tilbage inde i hulen. Men det kunne være rart med lidt flere unger. De unger som svømmer frit er ganske aktive, så nu håber jeg at de begynder at spise noget. Først når de er ca 10 dage gamle kan de tage nyklækkede artemia.

malawicarsten — 3. november 2012, 08:26

Hvad er din plan at bruge som foder de første uger? zooplankton og phytoplankton ??

jacob — 3. november 2012, 08:34

Min plan er sådan set bare liquifry (til æglæggere) Det er muligvis ikke optimalt, men det eneste jeg har mulighed for sådan lige pt. Jeg har planer om at prøve at eksperimentere lidt med zoo- og phytoplankton, men er ikke kommet igang med det. Det kræver jo lidt mere end liquifry og artemia...Selve mallehulen har lidt algevækst på sig, har set et unge ligge der, måske kan der findes noget mad der ? Har også planter om at komme fx et egeblad ned i vandet, så kunne der vel også dannes infusorier. Selve beholden hvor ungerne er i, er ret lille (ca 2 liter). Derfor er det vigtigt med god vandkvalitet, men på den anden side er det også nemmere for ungerne at finde føde.

malawicarsten — 3. november 2012, 08:40

Infusorier burde du kunne lave med bananskræl eller halm i en spand med vand

Zooplankton og phytoplankton "burde" være rimelig nemt at lave, phytoplankton kræver bare lys og gødning og så skal zooplankton fodres med det...

Jeg tror dog ikke at det de bruger til saltvandsfisk kan bruges til dit setup, men det burde være muligt at finde kulturer.

jacob — 3. november 2012, 08:45

Problemet er finde nogle kulturer synes jeg. Har fundet noget på ebay, men ved ikke om det kan tåle at blive sendt ? Vil gerne igang med at dyrke plankton, men synes det lidt svært at komme igang. Har læst en del på saltvandsforum og i biblen "Breeders guide to marine aquarium fishes"

Alle gode råd er meget velkomne 🙂

malawicarsten — 3. november 2012, 08:51

Det her sted kan anbefales 😉
http://www.blades-bio.co.uk/

Normalt kan det godt klare at blive sendt, problemet er når vi får frost det tager livet af kulturen...

jacob — 3. november 2012, 17:32

Hvis nogen skulle være nysgerrig efter hvordan nyklækkede humlebier ser ud, kan man tage et kig i denne tråd : http://das-grundelforum.de/zucht/brachygobius_doriae_68.0.html

Har forresten lige bestilt nogle Brachionus, så nu kan jeg også eksperimentere lidt med sådanne nogle kræ 🙂

jacob — 14. november 2012, 20:08

Nok sidste up-date i et stykke tid...I går afgik den sidste unge ved døden 🙁 Indtil weekenden havde jeg 2 stk tilbage, men den ene var væk søndag aften. I går prøvede jeg, for første gang, at fodre med nyklækkede artemia. Jeg kunne hurtigt se at den spiste artemia, da dens mave blev fin rød. Men da jeg kigge nogle timer senere lå den i overfladen, og så meget sløv ud. Fandt den død senere på aftenen. Jeg har måske fodret med artemia for tidligt ?

Således endte dette opdrætsforsøg. Jeg prøver helt sikkert at sætte dem til leg igen, hunnerne er store og tykke 🙂

Tak til dem som bidrog med noget konstruktivt i tråden 🙂

jacob — 28. november 2012, 19:39



Genopliver lige tråden 🙂

jacob — 29. november 2012, 10:57

Nogen der kan se hvorfor tråden er genoplivet ??

Bølle Bob — 29. november 2012, 16:21

Du genoplivede den i går? Var det en tastefejl? :-)

Bortset fra det, dejligt at se lidt brakvand! Hvis du mangler lidt inspiration, kan badmans tropical fish anbefales.

jacob — 29. november 2012, 19:11

Det er ikke brakvand 🙂

Jeg genoplivede tråden med et billede, det var ment som en lille udfordring 🙂 Man kan på det største Javabregneblad se en silhuet af en han som vogter æg.

Jeg opdagede æggene igår, og meningen var at jeg vil fjerne bladet i dag, men da jeg kom hjem, var æggene væk 🙁 Vil tro at de er blevet spist, næppe sandsynligt at alle er klækket på samme tid. De 2 første æglægninger var begge i mallehuler.

jacob — 30. januar 2013, 17:04

Opdagede i dag en stor klump æg 🙂 Denne gang placeret i en mallehule, dog ikke den samme som sidst. Har taget hulen op, og den er nu en mindre beholder med vand, ala det i #19 Har tilsat 2 kapselfulde elleekstrakt denne gang, så skulle jeg gerne undgå skimlede æg.

Den 12 året dreng?? — 9. september 2015, 14:54

Hvordan går det med ungerne:D

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.