Søges: brugere med seriøs interesse i Sphaerichthys selatanensis!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #687873 — 21. februar 2012, 10:16

Jeg søger andre brugere, så vi kan udveksle erfaringer og få denne skønne fisk udbredt i hobbyen! Det kan simpelthen ikke passe, der ikke er andre end mig, der holder denne art!? Eller har lyst til (seriøst) at holde denne art!?

For den lidt erfarne akvarist vil Sphaerichthys selatanensis være oplagt at give sig i kast med...

Jeg startede selv med 1 kuld fra én, som lavede dansk førstegangsopdræt - kuldet blev spyttet i december 2008, så jeg modtog 9 små, fine unger på størrelse med en lillefinger-negl midt i marts 2009. Siden har jeg selv lavet 2 kuld fra disse. Jeg har nu 3 akvarier med S. selatanensis. Mine egne kuld (og de gamle) går jævnligt med skuffe, men jeg har valgt ikke at tage fra, da jeg ikke har mere plads lige pt.

Ved forrige vandskifte spottede jeg dog 4 nye unger, som indtil nu vokser fint. Grunden til de klarer sig er, at akvariet er vokset ret vildt til med planter...2/3 af overfladen er dækket af et tykt lag hornblad. Og endnu en han går med pæn skuffe.... Ungerne er ellers truet så rigeligt: 7 voksne chokoer + 5 voksne rovdyr i form af Poecilocharax weitzmani! Heldigvis holder selatanensis-ungerne sig helt oppe i toppen i hornbladet, mens P. weitzmani meget praktisk opholder sig nede ved bunden - faktisk altid. Rovdyrene bør jeg flytte (jeg har også planer om opdrætsforsøg), da de nu er fuldvoksne og akvariet med alle disse dyr kun er på 54L.

Men kom frisk! Skriv om dine erfaringer eller hvis du har spørgsmål til fiskene og påtænker at anskaffe dig nogle... lejlighedsvis findes de i handlen, men det er ret sjældent, og så er der formentlig tale om VF, hvilket kan kræve ret stor omtanke for at få til at lykkes. Men så kan vi evt. hjælpes ad med at få et godt resultat ud af det!

Denne tråd er IKKE en salgsannonce! Jeg er i princippet ikke interesseret i at komme af med nogle af mine... det gamle kuld holder jo ikke evigt, og 3 akvarier med chokoer passer mig fint. Men omvendt er jeg også parat til at stille dyr til rådighed, HVIS jeg fornemmer ægte seriøsitet - det kan vi evt. tage over pb.

Så denne tråd skal ses som et forsøg på at opstarte og sikre (dansk) opdræt i Danmark og at skabe opmærksomhed omkring fisken - om S. selatanensis er direkte truet i naturen ved jeg ikke lige på stående fod (måske ved jeg det godt, men har bare glemt det 😉), så måske andre kan hitte det?

Pseudo — 21. februar 2012, 13:18

Det er kedeligt at DAU's arkiver er gået tabt sammen med de gamle førsteopdrætslister. Jeg har set opdræt af chokoladerne hos Nygård på H.C.Ørstedsvej i Kbh i 60'erne*blink*

flyvefisk — 21. februar 2012, 22:18

#2: Er du sikker på at det opdræt du omtaler ikke var Sphaerichtys osphromenoides? Jeg har hørt om det opdræt, som skulle være sket i en flok nyimporterede fisk, og har også set det for nogle år siden i DAU´s fortegnelser over førstegangsopdræt. Jeg mener at Karsten Keibels registrering af førstegangsopdræt med S. selatanensis, ikke på nogen måde kan anfægtes.

Bruger #687873 — 22. februar 2012, 10:26

Ja - det er jo nemlig det... der findes vist 4 forskellige arter af chokoer. Måske kendte man ikke engang til dem så langt tilbage som i 60'erne 🙂

John - har du stadig selatanensis?

jacob — 22. februar 2012, 10:40

#1 Super initiativ, håber det giver bonus. Vigtigt at man prøver at bevare arterne i hobbyen.

Såvidt jeg lige husker er arten beskrevet i 1979, så har den overhovedet været kendt i akvarier i 60erne ??

KevinR — 22. februar 2012, 11:00

#1 Intressant fisk,men pas på med at skrive du holder dem i et 54 liters,jeg blev næsten halshugget for at holde 3 stk honingsguramier i et 36 liters som opdræts forsøg.
Findes der ikke en dansk forening for den slags fisk ? på samme måde som den danske ungefødere forening der vil bevare deres fisk indenfor hobbyen.

flyvefisk — 22. februar 2012, 11:14

# 4: Jeg har så godt som kun vand i mine akvarier. Vil måske gå i gang med lidt opdræt i år, men som du ved, gider jeg ikke holde akvariefisk, medmindre jeg kan servere dem levende friskfanget foder, og det gælder ikke mindst for yngel.

#6: Der er altid nogen som søger noget at forarges over. Et år jeg lavede adskillige kuld honningguramier, eksperimenterede jeg, og et af kuldene lavede jeg i et 12 liters akvarium med sænket vandstand. Forældrene opholdt sig kun deri i 1-2 døgn. Et andet kuld blev lavet i et 85 liters med sænket vandstand, men resultaterne var ikke markant forskellige. Eneste forskel var at jeg skulle flytte ungerne i det lille akvarium tidligere, hvor dem i det store i lang tid blot fik mere plads ved at vandstanden blev hævet.

Undskyld Kirsten, det var chokoladeguramier, det handler om i denneher tråd.

Bruger #687873 — 22. februar 2012, 12:08

#5 Tak, Jacob - er selvfølgelig enig!

#6 KevinR - det er pænt af dig at 'advare' mig 😉 Eneste problem er faktisk, at P. weitzmanierne er blevet voksne, hvis man kan sige det sådan. Så dem skal jeg have flyttet, klart. Til gengæld er det helt, helt fint at holde selatanensis f.eks. 6-7 stykker i et 54L. Akvariet skal selvfølgelig være indrettet til formålet med lidt opdelinger, skjulesteder og planter. Fiskene ville jeg aldrig holde i antal under 6. De trives allerbedst i flok, hvor aggressionerne kan blive fordelt på flere individer - flere der har forsøgt sig med 2 chokoer eller måske 3-4 stykker, har måttet konstatere at fiskene i løbet af forholdsvis kort tid står af én efter én. At holde 3 stk. honningguramier midlertidigt i et 36 liters til opdrætsforsøg ser jeg bestemt ikke noget 'kriminelt' i!
Jeg har ikke kendskab til, at der skulle findes en forening vedr. chokoer i hobbyen a la Poecilia Scandinavia. I Norge findes en rigtigt fin og seriøs hjemmeside www.labyrintfisk.no Der kan man finde virkelige guldkorn! Nordmændene kan altså noget dér... De har også generelt noget rigtigt godt fiskevand! Meeen... der er jo det med den fysiske afstand, der også betyder lidt. Alene her i DK er det jo et problem - omend hvis interessen er stor nok, er det til at have med at gøre.

#7 Jowjow... det ved jeg jo godt 😉

KevinR — 22. februar 2012, 12:49

Fandt denne video på you tube for at få et billede på fisken i tråden,åbenbart en der har fået yngel af dem der er flere videor fra samme bruger derinde

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Er det ikke en fisk der er meget krævende/svær mht vand,varme osv ?

Pseudo — 22. februar 2012, 13:27

Nu står der ikke i din profil hvor gammel du er *rødmer*men jeg var medlem af Dansk cilide club i 60', senere dansk ciclideselskab. Der var en Kirsten Sørensen som bl. andet havde førsteopdræt af nogle nyassaciklider. Selv havde jeg dansk første opdræt Pseudotropheus auratus, den hedder noget andet nu. Vi udstillede begge i Haveselskabets have hvor jeg fik 2.præmie på det første siliconelimede akvarie i skandinavien, måske europa:)

NDR — 22. februar 2012, 15:17

Kirsten...jeg håber du finder nogle kompetente akvarister som vil hjælpe denne smukke labyrintfisk til overlevelse i hoppyen. Dine fisk er utrolig velplejede og i god foderstand.
Det bliver spændende at følge tråden:)

Bruger #687873 — 23. februar 2012, 09:36

#9 KevinR: Tak for det! Fint du har gidet lægge sådan en fin video ind - god ide 🙂 Om det er en meget krævende/svær fisk mht. vand, varme osv...? Det er jo nok den opfattelse, mange har! Og så opgiver de på forhånd! Det er skide-ærgerligt, for det handler her - som i alle andre forhold - 'bare' om at sætte sig ind i tingene først, og der er altså ikke tale om raketvidenskab! HVIS man gider det, vil jeg vædde på, at man, med en lille smule akva-erfaring bag sig, SAGTENS kan have disse fisk! Og kan man få fat i opdræt, er man hjulpet yderligere et godt stykke ad vejen. Men opdræt hænger så absolut ikke på træerne - man kan sige, det er en lidt ond cirkel, fisken er inde i, når vi taler om at få den ind i og bevare den i hobbyen, hvis du forstår...?
Mine chokoer går i 100% RO-vand (omvendt osmose-vand), ph-værdien ligger omkring de 6, varme omkring 27-28 grader (de kan sagtens gå ved 26 grader også...), plantetæthed efter hvad jeg sådan lige synes, vandskifte varierer fra 10-14 dage med ca. 20%, stille filtrering... De spiser ALT lige fra flagefoder over fodertabletter og frostfoder til levende foder - det er så NEMT! Der er ikke ret meget af det, der varierer så specielt meget fra andre mere udbredte fisks behov. Man skal ved intro af chokoer i en balje, ikke vælge en total-frisk-opsat tank - den skal være kørt ordentligt ind. Det er de fleste andre fisk iøvrigt også bedst tjent med... Hvem synes, ovenstående lyder svært? 🙂
Til gengæld får man nogle af de mest underholdende, uforudsigelige fisk! De har et SÅ varieret kropssprog og adfærd - man bliver aldrig træt af at betragte dem... Og når de går i yngle-mode med alt hvad det indebærer, er det én af de helt store oplevelser.
Jeg har som én af få, med egne øjne set dem lege... Der er forskellige teorier fremme om, hvorvidt det er hannen eller hunnen der ruger. Om begge dele kan forekomme ved jeg ikke. Men jeg ved, hvad jeg har set: En fisk smider æggene, en anden samler dem op 🙂

#10 Pseudo: Jeg må desværre melde pas dér... Det var ikke mig, men jeg ville da have været stolt, hvis det var 🙂

#11 Nicki: Tak - jeg håber virkelig også, at andre kan finde en ægte interesse i chokoerne.

Kazzara — 23. februar 2012, 20:15

Hej Kirsten.

Jeg synes det er et fedt indlæg og jeg har fulgt det med stor interesse. Selv er jeg en af dem der har en stor generel interesse for guramier generelt og jeg har da også pt et lille selvskabs akvarie med knurrende og honning gurami. Tidligere har jeg haft perle og måneskins gurami.

Med tiden kunne jeg være meget interesseret i netop det du nævner nu, nemlig at holde og med lidt held måske også opdrætte chokoer da det er en af de fisk jeg siden barnsben har været meget fascineret af. Dog har jeg aldrig haft den nødvendige viden til det og pt har jeg heller ikke pladsen.
Men når det er sagt vil jeg meget gerne støde til dit projekt i fremtiden (½-1 år alt efter hvornår vi engang får noget større at bo i). Så jeg håber meget du får held med at skabe noget interesse omkring disse fisk der nok er noget overset og omgæret af en "det kan nok ikke lade sig gøre for mig" mentalitet.

KH Kazzara

Oscar Juul — 23. februar 2012, 20:24

#1kunne godt være jeg skulle have sådan nogle i mit 180 plante akvarie om et år
det har jeg ihvert faldt lige fået lyst til.

Bruger #687873 — 31. marts 2012, 08:07

Så er der dælme Sphaerichthys osphromenoides hos Unimati! OG der står IKKE VF ved dem, så der er da en chance for, at det er opdræt. Da fiskene skal holdes i en flok, kommer man ned på 35,- kr. pr. styk... DET synes jeg bare er i orden for så lækker en fisk 🙂

Tobiass123 — 31. marts 2012, 11:45

Jeg har kigget på dem engang jeg var så heldig at finde dem hos en forhandler, men da jeg synes akvariet var klar til dem, var de selvfølgelig væk:(
Jeg er helt enig med dig i, at det er en spændene fisk, og jeg tror grunden til at ingen har dem er at de er så svære at opstøve!🙂

Pseudo — 31. marts 2012, 14:52

[citat]Ja - det er jo nemlig det... der findes vist 4 forskellige arter af chokoer. Måske kendte man ikke engang til dem så langt tilbage som i 60'erne 🙂

John - har du stadig selatanensis?

[/citat]Jeg ved ikke hvad det var for en chokolade, men jeg sidder her med en opdrætsberetning fra 1957 af osphromenoides skrevet af Steen Raaschou, Hillerød. Æggende ruger i mundhulen 13 døgn ved 32 c. Indført sommeren 1956 af J.J.Scheel, Virum:)

Bruger #687873 — 1. april 2012, 09:45

#13 Kazzara - du siger bare til! Jeg er lidt af samme opfattelse som du omkring den mentalitet, vi åbenbart begge fornemmer, der hersker. Og det er skide ærgerligt! Nu er vi heldigvis kommet så langt med chokoerne, at man på nettet kan finde al nødvendig viden for hold og yngel fra fiskene - så... det er bare at komme igang 😉 Du er meget, meget velkommen til at melde dig på banen, når du en dag beslutter dig for at starte op med chokoerne, hvadenten det nu bliver selatanensis eller en af de andre arter. Jeg hjælper, hvis jeg kan!

#16 Tobiass123 - men jeg synes jo netop, man støder på dem med jævne mellemrum? At de så 'altid' er vildtfangede er en anden sag. Nu ved jeg ikke lige, hvor du bor - så måske er det fordi dine lokale fiskehandlere tilfældigvis ikke er så opsat på de lidt 'specielle' arter? Måske du kan forhøre dig, om de vil bestille nogle med næste gang, de skal have fisk med hjem? Fiskehandlere har - så vidt jeg ved - nogle lister, de altid bestiller efter.

#17 Pseudo - jamen så var det jo netop osphromenoides 🙂

Tobiass123 — 1. april 2012, 09:50

Hillerød... Jo han bestiller ret tit det lidt mere specielle... Lige nu har han f.eks. nogle store gobier, sommerfuglefisk, regnbuefisk, diverse sjove dværgcichlider(og også de store) og andet godt:P

sira666 — 1. april 2012, 10:05

hvem i hillerød? o.o

Tobiass123 — 1. april 2012, 10:18

Poppi dyrecenter

Pseudo — 2. april 2012, 14:06

[citat]Det er kedeligt at DAU's arkiver er gået tabt sammen med de gamle førsteopdrætslister. Jeg har set opdræt af chokoladerne hos Nygård på H.C.Ørstedsvej i Kbh i 60'erne*blink*[/citat]
Jeg tror at Nygård havde nogle andre.Jeg var medlem af Kbh. Akvarie Forening/klub og der var jo det sædvanlige race med at overgå hinanden i al fredsommelighed. Og dem med tegnebøgerne i orden importerede altid nye fisk og prøvede at lave yngel. Dette er ikke skrevet for at forklejne dine resultater som fortjener den dybeste respekt.Det er blot for at påpege at den ene opdrætter havde den ene slags chokolader og den anden havde den anden slags. Jeg var ikke så stærk udi latinen dengang så jeg hæftede mig ved det, og jeg havde andre interesser. Jeg har en fornemmelse at at jeg er den eneste der kan huske noget fra dengang, jeg var jo en af de yngste og forstod ikke betydningen af hvilke værdier det ville få senere:D

Bruger #433600 — 3. april 2012, 09:20

Ipsen og jeg har gjort et 325 liters klar som asiatisk sortvandsbiotop i Ølstykke Akvarie Forening. Foreløbig kun med tre Perler, men vi er på jagt efter 6 Chokolader, så hvis hvis der er nogen til salg i nærheden giv os et praj 😛 Der har lige været nogle i Neonfisken men jeg var desværre uden bil i den periode, og nu er de udsolgt 🙁

bimmer — 11. maj 2012, 14:31

Jeg havde for 21 år siden chokoer og ved ikke hvilken variant men de kom fra Avifauna..jeg købte 12 stk for 1100 kr og det var VFer..de begyndte på leg og fik skuffe på men mere skete der ikke..de spiste vist deres yngel dengang,der var ikke ret mange der vidste noget om dem og derfor gik de stille og roligt til over 3 år..facinerende lille fisk og jeg er en knold hvad angår sjældne fisk,dem skal man bare opdrætte og få ud i hobbyen;)

Lizette — 11. maj 2012, 19:22

Jeg havde faktisk en plan om at forsøge avl med Choko-guramien efter sommerferien. Neonfisken i Kbh har dem ofte på salgslisten. Mine bliver købt derfra når tid er.. Nu advarer du lidt mod VF fisk - jeg har masser af andre VF fiskearte, så det skræmmer ikke.
Et par af mine ti akvarier er i forvejen beboet af følgende - Gold Gurami, Perle Gurami samt Dværg Guramier. Et 112 liters akavarie er lige nedlagt - kun for at blive Gurami hjem om et par måneder. Så der er en mulighed for at vi bliver lidelsesfæller. Jeg har ikke forsøgt avl med mine Guramier, da alt min tid går med vanskelige L-maller og deres unger som er lige så krævende som en gang hundehvalpe..

Bruger #687873 — 11. maj 2012, 20:44

Det kunne godt lyde til, at det sådan jævntligt rundt omkring i landet - med lidt tålmodighed - er til at skaffe chokoer af den ene eller anden art. Hold jer endelig ikke tilbage! Det kunne være SÅ godt, om vi kunne få en stabil omgang dansk-opdrættede igang - hvem ved også, hvornår det pludselig ikke er til at skaffe VF'ere mere.

#23 Mon I har været heldige at få fingre i nogle chokoer?

Men bimmer... det synes jeg da var rigtig godt gået! 3 år at holde en fisk uden faktisk at kunne finde noget information af betydning om den, er da ikke at kimse ad! Og med VF kender man jo sjældent alderen, med mindre man får dem som unger, så...

Lizette - det lyder jo fantastisk 🙂 Det er supergodt, når også mere erfarne akvarister melder sig på banen. Du har helt sikkert de bedste forudsætninger for at lykkes med chokoer! Håber du gider at holde os underrettet med tiden.

Nu er mine 'gamle' chokoer jo 3,5 år - jeg er spændt på, hvor gamle de kan blive. Mon ikke man kan regne med noget, der ligner 5 år? Pudsigt nok er der én af de gamle, som er MONSTERstor i forhold til alle de andre 🙂 Af de spyttede unger er der én overlever tilbage - den svømmer nu rundt sammen med de andre, og er faktisk den modigste i hele flokken. Jeg var til sidst NØDT til at få ryddet op i baljen - så det kostede nok de mindste unger...

I weekenden bliver der et akvarium ledigt til de 5 rovdyr, så de bliver - om alt går vel - flyttet engang i næste uge.

Kazzara — 25. maj 2012, 20:43

Fandt lige denne engelske artikel omkring opdræt af S. selatanensis. Der er god beskrivelse af både levevilkårene for de voksne samt beskrivelse af ungernes opvækst(incl. billeder). Det kan være der er andre end mig der kunne få noget godt ud af dette 🙂

http://www.northtrop.co.uk/gouramichoc.html

bimmer — 2. august 2012, 19:37

Tak Kirsten...
Jeg elsker mine små fisk hehe..fu faen de er spændende at lege med..de er altid fremme og småspiser hele tiden*doh*..samt vandet er fuldstændigt krystalklar*rødmer*t..de er meget int. i de små cherryrejer der kigger frem og ellers meget nysgerrige..jeg har en stor sort granitsten midt i akvariet som giver dem en base for udskejelser af alle arter:Pder opholder de sig meget..

Bruger #687873 — 2. august 2012, 23:35

Haha... godt så, Bimmer! Dejligt du har glæde af dem - det mener jeg virkelig! 🙂 Og nej, cherryrejer skal man ikke regne med overlever på sigt, når de går sammen med chokoer... måske de allerstørste holder livet ud. Håber du har haft fornøjelsen af at opleve chokoernes meget varierede og rige 'sprog'? Det er helt utroligt og skal faktisk opleves før man rigtigt forstår det 🙂 Hvornår får du dem til at lege mon? 😉

Kazzara — 19. januar 2013, 20:34

Jeg vil prøve at få lidt liv tilbage i denne tråd da jeg selv nu så småt vil til at gøre klar til at få nogle chokoer. Forhåbentligt kan jeg begynde at sætte akvarie op om en månedstid 🙂

I den forbindelse kunne det være rart at hører hvordan det går for andre med chokoer ude i stuerne. Er der nogen der har gang i opdræt? Eller bare har nogle gode, sunde bestande? Fortæl fortæl 🙂

Bruger #687873 — 20. januar 2013, 08:59

Enig, Kazzara 🙂 Det kunne også være fint, hvis bimmer havde nye inputs - måske jeg skal sparke lidt til ham 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.