Tilbage efter 30 års pause.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brillux — 20. februar 2012, 19:36

Hej.

Når nu folkepensions tiden nærmer sig, har jeg genoptaget akvariehobbyen, efter en dvaletid på omkring 30 år. 😀
Jeg har købt et 112 liter Brillux akvarie, indeholdende pumpe/filter, indbygget lys i låget, 150 w. varmelegeme og termometer.
Der er fyldt 15 kg. bundgrus kornstørrelse 3-5 mm., et par trærødder, lidt sten og en snes planter. Det har nu kørt siden i fredags, jeg synes selv det ser ret habilt ud. 😉

Men jeg har lige et par spørgsmål, der er vel sket en masse på 30 år vedr. akvariefisk!

Skal jeg lade det køre en uges tid før der sættes fisk i, og hvor mange til at begynde med?
Hvilke fisk er mest robuste til et nystartet akvarie?
Pumpen renser og cirkulerer vandet, men giver ingen luftbobler, er boblerne nødvendige når det filtrerede vand laver masser af krusninger på overfladen?
Temperaturen ligger på knapt 28 grader, er det i den gode ende i et selskabsakvarie, når jeg på sigt vil have en lille stime neonfisk i?
jeg håber der er råd og vejledning at hente her hos de "gamle akvarierotter", på forhånd tak.

Mvh.

Akvariepensionisten. 😉

Runge — 20. februar 2012, 20:03

1. Jeg har læst mig til at akvariet skal køre en uge uden planter, derefter en uge kun med planter og så dérefter kan fiskene komme i. Så ja jeg ville vente en uges tid :)Mht. fisk, ville jeg måske vælge sådan noget som mollyer, platyer, barber, guppy'er og/eller tetra'er. Guramier eller kampfisk ville også passe fint og de ville elske din flydeplante. Pas dog på med Neonfisk, som ikke er gode at putte i et ny-startet akvarie.
2. Ja vandet skal helst være iltet, ellers vil dine fisk stå lodret ved vandoverfladen for at trække luft.
3. Jah det er vist fint med temperaturen 🙂 Dog er min mening og erfaring at det er godt hvis den ligger omkring de 25-26 grader 🙂

Ps. Flot akvarie, du har fået stillet an der 😎

Villads — 20. februar 2012, 20:10

Tillykke med din din tilbagevenden til hobbyen. 🙂

Siden dengang er der lavet forskellige produkter til filterstart og andet sjovt, men den gamle metode fra før 1980 med tålmodighed virker stadig og er gratis.
Jeg bruger aldrig andet selv og foretrækker at vente mindst 14 dage fra filteret er startet til de første fisk sættes i.

Pseudo — 20. februar 2012, 20:14

Velkommen tilbage. Hvor længe havde du akvarie før pausen;)

Ole H — 20. februar 2012, 20:23

Det vigtige i opstartsfasen er at få dit filter igang. Det vil sige at bakteriekulturen der skal omdanne de forskellige affaldsstoffer, er kørt igang og er på et godt niveau.

Dette kan gøres på flere måder:

Du kan tilsætte filterstarter, der findes mange forskellige produkter på markedet der nogenlunde gør det samme.
Der er nogle der giver næring til bakterierne på filtret ved at fodre lidt, så der kommer mere gang i filtret på denne måde.

Man har en tommelfingerregel, der alt efter hvem du spørger, varierer noget i tid, men der er mange der beskiver et rigtig godt resultat, hvis man vælger at vente to til fire uger, inden der sættes fisk i akvariet, og at man der starter stille og roligt op, sætter ganske få fisk i og giver filtret tid til at omdanne de "rigtige" affaldsstoffer. En uge eller to, og så igen ganske få fisk i igen. Dette har vist sig i praksis, at man får væsentlig færre problemer hvis denne fremgangsmåde følges.

Der vil altid være nogle, der har rigtig gode erfaringer med andre fremgangsmåder, og derfor kan der ikke gives én fremgangsmåde, og påstå at denne er den eneste der virker, men den sunde fornuft og lidt baggrundsviden, (læs op på dette) kan gøre opstarten nem og uden problemstillinger som ophobning af affaldsstoffer på grund af fodring, den generelle belastning da filtereffekten endnu ikke er oppe at køre.

Brug artsbeskrivelserne øverst på siden og læs op på, hvilke særlige krav til akvarie og vand de fisk du gerne vil holde har, så du er godt klædt på til at holde disse og give dem så optimale forhold som det er dig muligt.

Jeg startede selv for hurtigt ud, med at overbelaste mine 180 liter, med alt for mange fisk på en gang, og jeg måtte betale dyre lærepenge pga. dette....!

Din indretning af dit smukke akvarie, giver jo bestemt en forventning om, at dine små fisk bliver en forkælet lille flok....🙂

Smukt smukt akvarie....!

Lyngs — 20. februar 2012, 20:41

Velkommen tilbage. Genoptog selv hobbyen for få måneder siden efter 15års pause.🙂 Har brugt MANGE timer herinde på at suge viden.

Jesper Green — 20. februar 2012, 20:55

Velkommen Brillux 🙂

Her kan du få genopfrisket din viden om vandkemien og derved redde fiskeliv 🙂
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1631

Mvh
Jesper Green

jannebabe — 20. februar 2012, 20:57

Velkommen tilbage.
Hvis dit filter laver bevægelse i overfladen af vandet skulle det ikke være nødvendig med et luftpumpe også.
25-26c* vil være mere end fint,
god, strærk begynder fisk kan jeg anbefale platy, men ikke købt i butik, find dem privat, de holder til mere.
ellerst lyder det helt fornuftig efter min mening det du har gjort.
start med 5 fisk hvis alt køre fornuftigt inden for den næste uge, øg med 5-10 fisk efter yderlig 14 dage.
Husk neon bliver betragtet som en sart fisk der helst vil i et godt indkørt akvarie. så vent med dem.

Brillux — 21. februar 2012, 17:10

Hej.

Takker for alle svarene.

Runge: Min tidligere erfaring med Molly`er er, at de er ret så følsomme og disponeret for sygdomme.🙂
Platy, Barber, Tetra synes jeg kan huske er ret stærke fisk.🙂
Gurami og Neon mener jeg bedst kan lide et godt indkørt akvarie.🙁
Det ser ud til at jeg med fordel kan sænke temperaturen et par grader.🙂
Takker for de pæne ord vedr. akvarieopsætningen.😉

Villads: Takker for velkomsten.🙂
Så kan jeg altså med fordel bruge en hel del af mine gamle erfaringer.😉

Pseudo: Takker for velkomsten.🙂
Jeg vil tro jeg havde akvarie i ca. 10 år før pausen.🙂

Ole H: Takker for velkomsten.🙂
Det var godt nok en ordentlig smøre du der har skrevet,;)Men der er mange gode brugbare oplysninger i dit indlæg som jeg vil gøre brug af. 😉
Du skriver om "filterstart" er det noget nymodens bacterier der hældes i vandet eller i filtret?
Takker for bemærkningen om akvariet, jo, det kan ikke blive for godt til mine små svømmende "ædelstene", vil man holde fisk er man forpligtet til at give dem så gode forhold som overhovedet muligt.😉😉

Lyngs: Takker for velkomsten.🙂
Jeg må også indrømme, at jeg har læst så meget på forummet, at øjnene næsten var ved at blive firkantede. Jeg synes bare at man til tider, bliver mere og mere i tvivl om, hvad der er den rigtige fremgangsmåde, oplysningerne er meget divergerende.*blink*

Jesper Green: Takker for velkomsten.🙂
Jeg har læst en hel del på det link du henviser til, men det kan nok tåle at blive læst et par gange mere.😉

jannebabe: Takker for velkomsten.🙂
Returvandet fra filteret løber igennem nogle sammensatte rør med små dyser på, som ligger ca 10 mm. under vandoverfladen, dyserne vender skråt opad, så der dannes en masse små krusninger på en trediedel af vandoverfladen. 😮

Lige et spørgsmål mere: Hvor meget/lidt skal man belyse akvariet med kunstlys og hvilken form for lys, jeg kan huske der var nogle rør der hed Grolux. I mit gamle 250 L. havde jeg 2 dagslysrør og 1 Grolux, det var både planter og fisk åbebbart vældig tilfredse med, planterne trivedes vældigt godt, jeg købte sjældent nye planter, de gamle var meget flinke til at sætte sideskud, andre kneb jeg bar toppen af og plantede, så slog de rødder i løbet af en fjortendages tid. 😉

Synes lige jeg vil fortælle at jeg har en hobby mere.
Jeg bygger fjernstyrede model flyve maskiner i balsatræ om vinteren og flyver med dem om sommeren.

I skal være velkomne til at besøge min website med model flyvere: http://www.flyvetossen.dk

Mvh.
Brillux alias Akvariepensionisten.

Ole H — 21. februar 2012, 17:31

Brillux...:-)

Undskyld, ja det er noget bakterie-(noget) der booster bakteriekulturen.

Spændende med en "tosse" til, juuuhuuuu....!

Du må bruge din sunde fornuft, og så sortere i de velmente råd herinde. Du kan evt. også finde en du kan læne dig op af her i starten, der er flere der har holdt akvariefisk så længe at de har fået skæl, Villads er en af disse, og han hjalp mig på vej sidste år, så jeg undgik de største begynderfejl....!

(havde akvarier i 70érne og har ligesom dig, haft en god lang pause:-))

Du vil opdage at det ikke er alt der er som det var for 30 år siden. Fiskene kan "næsten" ikke leve uden 17 tilsætningsstoffer, blødt og surt vand, som du skal som minimum har et omvendt osmoseanlæg, samle 100vis liter regnvand, putte kogler og blade og andet spændende i akvariet i tide og utide, og ja du kom så lidt sent til at have festen med at købe medicin til de små størrelser....... - ....... Det sidste her skrevet som en humoristisk sidebemærkning:)


Jeg følger spændt med fra sidelinien og glæder mig til billeder og erfaringer hen af vejen:-)

Dejligt med en Seniorakvarist til....🙂

Pseudo — 21. februar 2012, 18:09

Ja, Ole! Jeg fatter simpelthen ikke hvordan vi holdt liv i fiskene i gamle dage. Det føste akvarie jeg havde var opvarmet med en petroleumsvarmer under akvariet. Luft fik jeg fra beholder der vistnok stammede fra en Ubåd, den skulle pumpes op med en cykelpumpe et par gange om ugen o.s.v.Den der bemærkning om skæl*skeptisk* Kig dig over skulderen hvis jeg en dag kommer til Næstved:P

Ole H — 21. februar 2012, 18:26

Knud!?!?!?*blink* Er du autonom?

Du kan tro jeg kigger mig over skulderen, det gør nu i forvejen!?!? Har vist talent for at fornærme Ældre Borgere, pøhø....!

Ja, man kan undre sig. Planterne groede ud af akvarierne, sparsomt belysning (den gang anbefalede man, at akvarierne fik noget dagslys hver dag) alger kunne simpelthen ikke leve i akvarievandet, der for øvrigt blev efterfyldt, aldrig skiftet...!

Jeg fik nogle Heroes som jeg havde al den tid jeg havde akvarier, og jeg afleverede dem tilbage til ham jeg havde købt dem af da jeg efter 6-8 år stoppede med akvarier igen...!

Brillux — 21. februar 2012, 18:26

Hej Ole H.

Ja jeg kan godt se i mange indlæg, er det komplet umuligt at holde akvariefisk, såfremt man ikke næsten er kemi/miljøingeniør.🙁
Jeg forsøger nu alligevel på den "gammelgaws" måde, uden for mange kemiske hjælpemidler. Fiskene kommer vel sagtens fra de selv samme steder, som for 30 år siden og skal vel derfor behandles nogenledes på samme måde.😉
De eneste "mediciner" jeg benyttede mig af dengang var Euflavin og Mentylenblåt mod diverse svampesygdomme. Jeg havde altid et 25 L. karantæne/sygeakvarie stående i drift. Det har reddet mange fiskeliv for mig.🙂

Men jeg glæder mig alligevel til der skal sættes fisk i akvariet.

Brillux alias Akvariepensionisten alias Ib Jensen.

Lyngs — 21. februar 2012, 18:54

[citat]Lyngs: Takker for velkomsten.🙂
Jeg må også indrømme, at jeg har læst så meget på forummet, at øjnene næsten var ved at blive firkantede. Jeg synes bare at man til tider, bliver mere og mere i tvivl om, hvad der er den rigtige fremgangsmåde, oplysningerne er meget divergerende.*blink*

Lige et spørgsmål mere: Hvor meget/lidt skal man belyse akvariet med kunstlys og hvilken form for lys, jeg kan huske der var nogle rør der hed Grolux. I mit gamle 250 L. havde jeg 2 dagslysrør og 1 Grolux, det var både planter og fisk åbebbart vældig tilfredse med, planterne trivedes vældigt godt, jeg købte sjældent nye planter, de gamle var meget flinke til at sætte sideskud, andre kneb jeg bar toppen af og plantede, så slog de rødder i løbet af en fjortendages tid. 😉

Synes lige jeg vil fortælle at jeg har en hobby mere.
Jeg bygger fjernstyrede model flyve maskiner i balsatræ om vinteren og flyver med dem om sommeren.

I skal være velkomne til at besøge min website med model flyvere: http://www.flyvetossen.dk

Mvh.
Brillux alias Akvariepensionisten.[/citat]

Der er vel altid delte meninger om hvad der er den bedste løsning på de fleste ting. Har jeg været i tvivl har jeg krydstjekket med andre sites. Google er din ven. 😉

Ang. belysning, så er der ingen grund til at investere i dyre rør. De er oftest dårligere (både lysstyrke og effektiv brændetid) og LANGT dyrere end Philips/Osram rør af nedenstående type:

Bruger du T8: http://www.lyskilderdirekte.dk/osram-lumilux-t8.html
Bruger du T5: http://www.lyskilderdirekte.dk/osram-lumilux-t8.html

Kig efter farvekoderne 827/830 og 865. Førstnævnte giver godt lys til planterne, sidstnævnte (865) er tættest på dagslys at se på. De fleste bruger en til en for at akvariet ikke skal se for rødt ud. Jeg er lige gået fra 2x830+2x865 til 4x865 da jeg bedre kan lide farven. se nedenfor.

2x830 (stort set samme som 827) og 2x 865




4x 865

Brillux — 21. februar 2012, 19:51

Hej.

Jeg er ikke lige klar over hvilke rør der sidder i lyskassen, de var monteret da jeg købte akvariet.
Kiggede lige i kassen, der sidder 2 stk. af denne type: F24T5 High Output Fluorescent Lamp - 3500K Warm White Light Bulb.

Lyngs — 21. februar 2012, 20:14

Det er så T5 24W. farvekoden er højst sansynlig 835. Har de været brugt mere end et halvt år, skal du ikke regne med de giver fuld effekt. De skulle dog, forudsat de er ret nye, være ok at bruge. Vil du være sikker på at have ordentligt lys, så skift til:

1x http://www.lyskilderdirekte.dk/philips-master-tl5-ho-24w-827-55cm.html
og
1x http://www.lyskilderdirekte.dk/philips-master-tl5-ho-24w-865-55cm.html

eller hvis du ikke bryder dig om det let rødlige lys (se billeder i #14) så tag 2x865.

Oscar Juul — 21. februar 2012, 20:25

#1 En af de foreste planter den der er lidt rød og grøn er det ikke en Co2 krævender plante?

Brillux — 21. februar 2012, 21:08

Rørene er sprit nye, men jeg kunne godt tænke mig lidt blødere lys, altså en mixning af to rør som du selv foreslår. Jeg gemmer bare det ene nye rør. Skal det varme hvide rør så sidde foran eller bagved.
Akvarieforhandleren fortalte mig iøvrigt at bundfiltre vat yt, er det helt rigtigt.

Svend Erik — 21. februar 2012, 21:19

Velkommen til

Brug du bare de rør i første omgang og se hvordan det går med planterne. Alle mine rør er bare tilfældige dagslysrør og mine planter vokser

Pseudo — 21. februar 2012, 21:36

[citat]Knud!?!?!?*blink* Er du autonom?

Du kan tro jeg kigger mig over skulderen, det gør nu i forvejen!?!? Har vist talent for at fornærme Ældre Borgere, pøhø....!

Ja, man kan undre sig. Planterne groede ud af akvarierne, sparsomt belysning (den gang anbefalede man, at akvarierne fik noget dagslys hver dag) alger kunne simpelthen ikke leve i akvarievandet, der for øvrigt blev efterfyldt, aldrig skiftet...!

Jeg fik nogle Heroes som jeg havde al den tid jeg havde akvarier, og jeg afleverede dem tilbage til ham jeg havde købt dem af da jeg efter 6-8 år stoppede med akvarier igen...![/citat].Jeg er nok det mest fredelige menneske på djævleøen:-) Når man er 75 lærer man at holde lav profil:) Det er kun akvariehandlerne der har glæde af alle de kemikalier. Det er ikke for at kritisere dem, for det er vores egen skyld at vi hele tiden skal have noget nyt. Jeg kan se at Brillux har et afslappet forhold til hobbyen:D

pilen — 21. februar 2012, 21:47

Held og lykke med dit akvarie .
Jeg genoptog selv hobbyen igen for nogle år siden efter en pause på ca 25 år .
Jeg kører også efter den "gammeldags" metode , man kan jo købe sig fattig i udstyr og div. tilsætningsmidler .
Før i tiden var en simpel luftpumpe og en arkitektlampe med en alm. 40 watt pære rigeligt til 30 - 40 liters akvarie , planterne voksede nærmest ud af akvariet .
Nu om dage skal der 3 - 4 forskellige lysstofrør til at klare opgaven .

Lyngs — 21. februar 2012, 22:06

[citat]Rørene er sprit nye, men jeg kunne godt tænke mig lidt blødere lys, altså en mixning af to rør som du selv foreslår. Jeg gemmer bare det ene nye rør. Skal det varme hvide rør så sidde foran eller bagved.
Akvarieforhandleren fortalte mig iøvrigt at bundfiltre vat yt, er det helt rigtigt.[/citat]
Hvis du vil bytte et af dine 835 rør ud med et 865, så vil det med dine øjne se bedst ud med 865'eren ved frontruden. Planterne er ligeglade.😛

Brillux — 25. februar 2012, 20:23

Hej.

Så kom der lidt fisk i akvariet, jeg har lagt lidt forsigt ud.
6 Fantom Tetra, 12 Sort Neon, 5 røde Sværddrager, 5 sorte Platy.
Det var noget der pyntede med lidt liv i vandet.

USB_akvariegødning — 25. februar 2012, 20:43

827 er stort set samme farve som de gamle glødepærer..

T5 brænder ikke ud efter et halvt år, T5 holder op mod 5 år, jeg vil anbefale at skifte senest efter 4,5 år... så T5 er bestemt en god investering..
Grolux rør holder mellem 4-6 mdr..
Alm. T8 rør holder ca. 9-10 mdr.

en farvekode er nok nærmere kelvin angivelsen og 3500 vil formentlig være udmærket lys til planterne er du tilfreds med det så fortsæt endelig der er ingen grund til at skifte ud hvis det er fint nok...
3500 kelvin på rør er atypisk, så det kunne være et kineser rør, der skal man forvente en lidt kortere levetid, men ikke ubetinget...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.