Sommerfuglecichlide er agressiv

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tangoeje — 10. februar 2012, 18:57

Hej
Jeg købte for knap 2 uger siden et par sommerfuglecichlider i Zoo-zity til mit 80 l. akvarium. Den ene begyndte hurtigt at jage den anden og bide i dens halefinne. Nu er den jagede så død...🙁
Gør par virkelig det mod hinanden. Eller har de været af samme køn?
I butikken sagde han meget overbevisende at man adskilte kønene på størrelsesforskellen, men kan man det, når de endnu ikke er udvoksede?
Har foderstand og evt. aldersforskel ikke mere at sige?
Det drejer sig om vildt fangede fisk og de har ikke meget farve og så i mine øjne helt ens ud.
Håber der er nogen her inde med adfærds erfaring for sommerfuglecichlider.

bufii — 10. februar 2012, 19:18

jeg skal ikke kunne sige det med 100%, men det virker som om at det har været af samme køn.
man plejer godt at kunne se forskel på han og hunner, efter min menig er hanner meget flottere end hunnerne. 🙂

Lyngs — 10. februar 2012, 20:20

Oftest er de ikke stride over for modsat køn, men det kan ske, hvis man er uheldig, at man får sat to sammen som slet ikke kan tolerere hinanden. Specielt hvis akvariet ikke er ret stort og/eller sparsomt beplantet, så vil den dominerende altid kunne se den underdanige og ofte jagte den til den stresser sig ihjel.

Guldhammer9 — 10. februar 2012, 20:47

Det kan være rigtig svært at se forskel på kønne, især når de har en hel masse gående sammen, for der får alle hannerne ikke de helt flotte farver. Og når det kommer til str. ja så kan en ikke udvokset han sagtens ligne en hun.

I min verden er det en chance man tager når man køber fisk hvor forskellen på hanner og hunner ikke er så store.

En anden ting er også at hunner som regl sælges dyrer end hanner og nogle skrubbeløse folk kunne vel se en mulighed i at sælge hanner som hunner. (Og her med mener jeg ikke at det er det Zoozity har gjort)

Svend Erik — 10. februar 2012, 22:30

Det kan også være et par, han var klar det var hun ikke. Men man kan ikke sortere på størrelse, så mest sansynlig 2 hanner. Min lokale dyrehandler havde på et tidspunkt en ansat der ikke kunne se forskel, han havde ellers +10 år med fisk.
#2 Så har du aldrig set en hun der er klar til det helt store, så er hun nemlig kønnere end hannen 😛

FabianS — 10. februar 2012, 23:14

Det er ikke usandsynligt, at det har været to af samme køn, men som det også bliver nævnt, så kan det også sagtens være, at kemien bare ikke lige var der, eller at hannen måske var klar til ting, som hunnen ikke var. Vi har desværre også mistet vores sommerfuglecichlide-hun på den måde...fordi vores flotte men lidt bissede han gerne ville blive ved med at have æg at vogte over...det kunne hun ikke klare.

Men altså det kan selvfølgelig være svært at se forskellen, når de ikke er udvoksede...jeg mener dog stadig det kan lade sig gøre...har i hvert fald ikke taget fejl endnu 🙂

Jeg har desværre ingen gode billede-eksempler, men...

1) Hannen har som regel en længere kropsform >< hunnen er mere rund i formen

2) Hunnen er oftest mere rød på bugene..særligt når de er klar til at yngle

3) Hannens forreste "rygfinne-strå" er længere

4) Hannen har (efter min mening) også længere/fyldigere bugfinner

5) Hannens plet på siden er mere ensfarvet sort/blå >< hunnen har små blå "diamanter" i pletten


Udfra de faktorer kan man som regelt finde frem til de rigtige køn. Og så kan det jo altid betale sig at stå og observere fiskene lidt i butikken, så kan man muligvis udse sig en hun og en hun, der allerede har dannet par, og så er chancen for, at det går galt ikke så stor.

Og ellers kan det jo betale sig at købe en flok yngre fisk og lade dem danne par, og så sælge de resterende 🙂

Håber du har mere held næste gang 🙂


Mvh Birgitte

10nnitus — 11. februar 2012, 09:33

Ved anskaffelse og den senere pardannelse bør man ud fra sin egen og ikke mindst cichlidens synspunkt som minimum helst hvis der er plads, erhverve mindst 6 - 8 stykker gerne flere, man får her en bedre betingelse for at det skal lykkes for at få et optimalt pardannelse, de kan som med andre ikke bare lige sættes sammen med den første og bedste partner af det modsatte køn man finder til dem, men skal skal selv have den mulighed til at vælge den partner som de senere hver i sær bedst passer sammen med, det vil man i sidste ende også få mest ud af. Derved dannes der et naturligt par ud fra de stærkeste individer i flokken, dette vil senere kunne opleves bla. ved at de vil have et bedre immunforsvar samt blive til et stærkere og hermed et bedre sammentømmeret par der i længden ville kunne holde sammen. Hvis der derimod kun erhverves en han og en hun af denne cichlide og derefter bare sætter dem sammen og her går ud fra at de herefter vil blive dannet til et par vil man kun blive skuffet, her skal man være mere end heldig for at denne metode ville lykkes, for det vil på ingen måde være nogen garanti for at dette eksperiment ville lykkes, nærmest tvært imod. Denne lille cichlide har også sin egen personlighed, ganske som hos alle andre levende væsner, og det er langt fra alle i arten der passer lige godt sammen, de er lige så forskellige som alle andre levende eksistenser. Da den ikke er så nem at holde kan det ske at den ikke holder længe i et akvarium med mindre forholdene er i orden med først og fremmest rent vand, forholdsvis god plads, samt et stille og roligt miljø, kan nemlig nemt stresses til døde ved for aktive eller mange fisk i et overfyldt selskabsakvarium. Mikrogeophagus ramirezi trives bedst med en temperatur på omkring 26 - 28 °C. temperaturen må helst ikke falde til under 24 °C, med Mikrogeophagus ramirezi i akvariet. Vandet skal have en meget lav pH værdi omkring ca. 4-6, totalhårdheden dH 4-8. De er meget følsomme over for nitrit, så der skal foretages delvise hyppige vandskift. De kan godt blive lidt farveløse, hvis de ikke har nok skjulesteder, eller der er for meget uro omkring dem, da det er en ret sky fisk.Mikrogeophagus ramirezi holdes desværre mange gange i for små akvarier, jo større akvarier jo bedre, selvom de er små fisk kræver de en hvis størrelse af akvariet. De mistrives ved at holdes i for små akvarier og med upassende vandkvalitet, dvs. for hårdt og kalkholdigt vand, samt med for lav temperatur og mangel på mad, da de nemt overvældes af andre mere aktive fisk. Et par Mikrogeophagus ramirezi vil gerne have et vel beplantet akvarium med mange skjul på minimum >160L gerne mere, jo større akvarium jo bedre.

tangoeje — 11. februar 2012, 12:55

Tak for udførlige svar. Det er lærerigt og inspirerende.
Nu har jeg jo en tilbage af ukendt køn.
Der er vel ikke andet at gøre end at købe et nyt par og håbe, at jeg har en hun, så de måske kan enes denne gang...
Jeg har desværre ikke mulighed for at købe en flok og vælge et par ud af flokken.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.