Rejer og råt kød til fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rie M. — 21. januar 2012, 21:22

Hej derude.
Håber i har en dejlig aften og at i alle skal nyde Mission Impossible 1+2 iaften 21.30 på Tv2 😀

Men nok om det.. Tilbage til spørgsmålet.

Kan man godt give råt kød, eller forarbejdet kød?
Er rejer en mulighed? Bare et eller andet med lidt kraft i 😀

MVH Rie

natteheks — 21. januar 2012, 21:25

Ja rejer eller små stykker fisk kan godt bruges men vær opmærksom på at fjerne rester. Og små doser, det er kraftig kost:P

Rie M. — 21. januar 2012, 21:31

Okay, så helt almindelige forarbjedede rejer? Eller dem vi køber hos forhandlere?
Små stykker fisk? Du vil vel ikke have mig til at fange en af dem vel? 😛
Det må gerne være forarbejdet altså? Og må det vaære andet end fisk? *uhh*
Beklager alle de spørgsmål.. Men vil helst ikke forgifte dem alle sammen *doh*

FinnB — 21. januar 2012, 21:53

Køb nogle foder rejer (levende) hvis du kan få fat i nogen,RCS kan også bruges

Rie M. — 21. januar 2012, 22:05

#4 - Ja.. Det er jo ligeså let.. Men vil bare helst selv give dem det, altså gøre dem håndtamme 😉

Sølz — 21. januar 2012, 23:07

Hvorfor dog give dine fisk noget foder, som ikke er en del af deres normale menu. Du kan sikkert også risikere, at deres maven ikke kan klare denne kost. Det er vel derfor, der er så stort udbud af alskens typer fiskefoder?
Du får også en større forurening af akvariet ved at bruge kød - det mener jeg at kunne huske, er et problem for diskusejere, der fodrer med (igen unaturligt for mig) oksehjerter

Rie M. — 21. januar 2012, 23:15

#6 - Det var egentlig bare for at være søde mod mine fisk.
Men så må jeg ud og investere i noget levende fiskefoder *doh*😉
Fodrer man diskus medo ksehjerter? Det er sandelig unaturligt!

Sølz — 21. januar 2012, 23:21

Hej Rie,

I min "akvarieverden" er det unaturligt, men så vidt jeg forstår ganske normalt:(
Frostfoder er en god ting til dine fisk, men der er nogle typer frostfoder, der ikke egner sig til alle fiskearter, da deres mave ikke kan håndtere det; den type foder findes ikke i fiskenes naturlige habitat. F.eks. skal man ikke fodre fisk fra Tankanika med røde myggelarver - til kampfisk kun ind i mellem o.s.v.

Jeg har altid stor succes - og ingen problemer - med optøede frosne hummeræg, som jeg køber hos Neonfisken. Det kan være, at det er muligt at finde den type også i Odense. Uanset hvilke fisk jeg har haft (og det er adskillige), så er disse hummeræg alles livret;)

Rie M. — 21. januar 2012, 23:35

Hummeræg, jeg ved hvor jeg kan skaffe dem i Odense. Det er også det eneste rigtige.
Alt andet er vist det man kalder en impulsiv handling *rødmer*
De fisk som jeg selv tror vil have gllæde af denne slags foder er mit Heros Appendiculatus par.
De er begge på omkring 12-15 cm. Tror du de vil have glæde af den slags?
Derudover har jeg nogle scalare og et par L014 maller der er kødædere 🙂

KasperK/Lolland — 22. januar 2012, 00:03

Rejer er nu en væsentlig del af de fleste - større - fisks menu-kort. Der er absolut intet forgjort i at fodre med rå rejer, man kan evt lave sin egen blanding af "rejemix" ( se opskrift længere nede ) og små stykker rå fisk er også et velkomment tilskud til foderplanen.

Dybest set, skal man ikke være så nervøs for at prøve forskellige foderemner - også gerne oksekød - blot skal man være sikker på, at der ikke ligger rester og sviner i akvariet! I naturen er de fleste fisk opportunister, der æder alt, der flyder forbi dem, dette gælder også heste, hunde og okser!


Opskrift på rejemix:

2 dele frosne rejer inkl. skal, 2 dele løs-frosne ærter og 1 del frossen spinat. Der kan, hvis man ønsker en ekstra farve-forstærkende virkning, tilsættes Cyclop- eeze, som max. må udgøre 5% af den samlede vægt. Man kan også tilsætte Spirulina pulver, men det skal gøres med forsigtighed (max 1%), da for meget af det, kan føre til melaninpletter på fiskene. Det hele køres mindst 2 gange gennem en kødhakker, fordeles i lynlås-poser som trykkes flade inden indfrysning, så det er let at brække passende stykker af.


Kan tilføje, at mine Påfugleøjecichlider fik fra hele fødepyramiden. Der røg småfisk, melorme, hele rejer med skal og ben, regnorme, kylling, bøf, fiskeboller og cyklops ned. Cyklopsene var mest for motionens skyld. Der skal dæleme mange cyklopser til, for at stille en 25-30 cm cichlide tilfreds! 😉

PowerbaitDK — 22. januar 2012, 00:19

#8
Lige en rettelse til dit indlæg. Visse tanganyika chiclider kan ikke tåle animalsk føde, men foreks. Neolamprolugus Brichardi kan sagtens tåle røde myg og andet animalsk foder. Den hører under "rovfisk" og ungerne lever i naturen bla. af klare myggelarver og andre smådyr. Voksne lever af andre fisk og krebs.

Tropheus artene og andre lever af alger og det er fuldstændig rigtigt at disse ikke tåler animalsk føde. Det samme gælder Mbuna chicliderne fra Malawi-søen.

Sølz — 22. januar 2012, 01:12

#11,

Tak for ny viden. Jeg har blot hørt fra Tanganyikaentutiaster, at jeg skulle undlade at give f.eks. Multier røde myggelarver - og i det hele taget glemme dette foder til fisk fra søen.
Af samme grund giver jeg ikke mine prinsesser røde myggelarver;)

Bruger #381101 — 22. januar 2012, 01:14

Kød fra varmtblodede dyr er ikke en god ting at give fisk. Det indeholder mættede fedtsyrer og det kan fisk ikke rigtigt omsætte. Det ophober sig derimod i bughulen omkring de indre organer.

Ben-p — 22. januar 2012, 11:51

kilde?

Bruger #381101 — 22. januar 2012, 11:57

#14 Fish Pathology af professor Heinz-Hermann Reichenbach-Klinke.

Ben-p — 22. januar 2012, 12:22

Takker.

Bruger #381101 — 22. januar 2012, 12:28

Det er en ret hardcore sygdombog der nok er mere en decideret lærebog end en almindelig akvariebog.

Ben-p — 22. januar 2012, 12:40

Det er fint nok, Jeg kan godt se den er derude og at han har et omdømme. Jeg kommer nok ikke til at købe den men det er rart nok at vide om oplysningerne kommer fra en anerkendt kilde eller om det er noget "man siger".

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.