Planteædende Otocinclus affinis - hjælp

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Tokasper — 30. december 2011, 20:51

Halløj - min flok på ca. 10 Otocinclus affinis har fået en ny vane jeg ikke er for tilfreds med: De æder mine planter.
Det begyndte med en plante der aldrig havde fået ordentlig fat og derfor ikke det store problem, men nu har de på et par nætter/dage tyndet for godt ud i én jeg var glad for og jeg frygter at de fortsætter efter den med endnu en plante - and so forth.
De er i særdeles god foder tilstand efter hvad jeg kan bedømme, udviser ikke en frygtsom eller stresset adfærd og får en blanding af forskellige mallepiller og algepiller når lyset er slukket - som de dog aldrig udviser den store interesse for (ligeledes med diverse grøntsager som de aldrig gad røre).

Så spørgsmålet er hvorledes får jeg overtalt de fine fisk til at holde sugekæberne fra mine planter?

Billededokumentation:


De bedste hilsner,
Kasper

USB_akvariegødning — 30. december 2011, 22:06

Hvilke andre maller har du i akvariet, for det er med garanti ikke Otocinclus, de æder ikke planter men guffer kun fine alger inkl. brune alger... de er slet og ret ikke istand til at raspe bladene på den måde som dine er, Ancistrus, Loricariaea parva osv. kan foretage den kunst og maller i den kategori, men Otocinclus nej, de rør ikke planterne...

Tokasper — 30. december 2011, 22:13

Kære USB - det lige det, fordi der er ingen andre maller i akvariet.
En fuld artsliste er:
Aphyosemion australe 2. 1
Caridina multidentata 3
Chromaphyosemion bitaeniatum "Ijebu Ode" 7.1
Chromaphyosemion splendopleure 1.1
Tanichthys albonubes 20
Tateurndina ocellicauda 2.2
Trichogaster leeri 1.1
Derudover en lille sjat skidtsnegle (alm.) og fire "drøbersnegle" til at holde dem nede.

Så enten er det sneglene (og der er langt fra nok til at jeg tror på dem), plantesygdom (tror jeg nu heller ikke) eller også er det ottoerne - som du kan se på det sidste af billederne sidder de længe og suger på de blade der næste dag er hærgede.

Bedste hilsner,
Kasper

Mr.P — 30. december 2011, 22:20

Mine ottoer guffer også mine planter ;(

Guldhammer9 — 30. december 2011, 22:21

Hej Kasper

Jeg har haft samme problem med mine Panaque sp. L 204 De gik også noget i dybten på nogle af mine planter, lige som dine spiste blade ser ud.

De rørte til gengæld kun de små tynde blade på planten og ikke de store blade. Ved ikke om det er grunden, men jeg fodret med nogle økologiske agurker, og har ikke haft problemet siden.


Et billed af nogle af de spiste blade

USB_akvariegødning — 30. december 2011, 22:27

Jeg har og har haft mange Oto'er og det har jeg aldrig set dem gøre, men de andre nævnte er eksperter i det....

De har ellers rige muligheder i det akvarium de går i hos mig da der altid er masser af planter og også en hel del forskellige...

Hvilke planter er det så de går på, såvidt jeg kan se er det en Hygrophila type du har.. hvor der er guffet på bladene...
og er det det samme for dig #4....

Jeg er stadig skeptisk, men er der ikke andre fisk der kan tænkes at gå på planterne, så må det være sådan.. for skaderne på planterne er mekaniske og ikke et resultat af næringsmangler .. det ser helt anderledes ud...

Mr.P — 30. december 2011, 22:30

Godt nok er de ikke særligt voldsomme med mine planter, men er der kommer
da små huller hist og her efter de har siddet på det samme blad i længere tid.

Hvor i mod mine L183 maller suger hele bladet i stykker hvis de
kan slippe afsted med det de banditter *doh*

Tokasper — 30. december 2011, 22:40

#6 hos mig er det gået ud over en del Hygrophila salicifolia samt en ukendt art (fik den med som en "gave" fra aquashoppen i Holland). En rødlig art - der lignende Hygrophila en hel del; baggrundsplante nummer to fra venstre på det her lidt ældre billede:

Bedste hilsner,
Kasper

Tokasper — 4. februar 2012, 15:06

Kan i øvrigt oplyse at det virker som om problemet er stoppet. Måske var der snarere tale om en slags nedsmeltning blandt planterne der gjorde dem så bløde at ottoerne ikke kunne lade være/ eller undgå det ved deres normale renseprocedure?
K.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.