nyt akvarie til malleunger

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kirsten Lisbeth — 13. december 2011, 13:44

Har købt et startersæt til mine malleunger. Tror det var lige så billigt som at købe et 20 liters opdrætsakvarie, hvor jeg så også skulle hen og købe filter og varmelegeme ++++
Jeg har læst at der ikke skal så meget i pga rengøringen ....
Så jeg havde tænkt mallehulen fra det store akvarie, en rod evt en kokosnød. Mangler jeg noget ?
Kan jeg evt tørre egeblade nu eller er det for sent ? var det birk man også kunne bruge ?

Mvh
Kirsten .... som lige har købt akvarie nr. 4 😀:D:D

famkold — 13. december 2011, 14:40

Mangler jeg noget ? Det skulde da lige være et størrer filter. Det der følger med er ikke stort nok til et yngelakvarie, belastningen fra den kraftige fodring er alt for stor.
Jeg har lavet et Hmf filter i mit yngelmkvarie. her kan du se hvordan det laves. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=6770

Her er en god artikkel om opdræt af ancistrus. http://www.jacob-lihn.dk/Ancistrus%20sp.%20artikel.html

Kirsten Lisbeth — 13. december 2011, 15:18

Kan man istedet for at bygge Hmf filter bruge en elefantfod ?
Artiklen af Jacob Lihn har jeg læst .... den er mega god. Også der jeg har læst om de tørrede blade .... men det er vist for sent nu 🙁

kheller — 13. december 2011, 15:24

Så mangler du bare mallerne:D

Jeg har selv et 80L til malleyngel, men det er knap nok stort nok. Og nej jeg ville ikke nøjes med en elefantfod. Jeg har en stor eheim aquaball og den kan næsten ikke klare opgaven. Jeg overvejer meget at sætte en spandpumpe til i en vis størrelse. De sviner rigtigt meget. Og jeg har kun ungerne til at gå i det.

kheller — 13. december 2011, 15:25

Og så har de meget godt af god cirkulation. Både til at flytte vandet godt rundt, men også for at styrke dem. eller det har jeg hørt*skeptisk*. Så jeg ville gå efter en større pumpe/filter

NiklasCph — 13. december 2011, 15:31

Tror nu ikke du absolut skal have et større filter, kommer jo helt an på hvor meget vand du skifter , jeg bruger en elefantfod til mine malleunger og intet andet og jeg skifter 30 % vand hver dag. de stor trives og vokser helt vildt.

Kirsten Lisbeth — 13. december 2011, 15:35

#4 mallerne har jeg ..... og mallefar passer på æggene. Så jeg måtte overveje om de skulle bruges til Scalare foder, eller om jeg skulle have et akvarie til 😀;) og ups jeg valgte et akvarie ..... 😛

Kirsten Lisbeth — 15. december 2011, 17:49

Hvor varmt /koldt skal malleungerne have det ? Der står ikke noget i Jacob Lihn`s artikel ....

NiklasCph — 15. december 2011, 19:41

jeg kører med 25 grader på mine unger , ser ud til at trives ganske fint 😉

kheller — 15. december 2011, 22:15

Mine yngler som kaniner ved stuetemperatur (22-23 grader)

famkold — 16. december 2011, 00:06

mine går ved stuetemperatur 21-23 grader. men hvis man hæver temperaturen vokser ungerne hurtiger.
det samme gælder for vandskift. Jo hyppigere vandskift jo hurtigere vokser de. Jeg skifter 1/3 2 gange om ugen og støvsuger bunden hver dag.

Kirsten Lisbeth — 16. december 2011, 09:33

#11
hvilken støvsuger bruger du ? jeg synes ikke rigtig jeg får bunden ordentlig ren med min - som er en ganske almindelig en.

Hvorlænge lader I mallefar gå sammen med ungerne. Mine er endnu ikke kommet ud af hulen og jeg synes ikke de har nogen "blomme" længere. Mallefar ligger forrest i røret og passer på, men kan han også passe så godt på, at ungerne ikke kan komme ud ?

Mvh
Kirsten - som synes der er lige pludselig er mange ting at sætte sig ind i ...... 😀 og måske bekymrer sig unødigt 😛

kheller — 16. december 2011, 09:37

Ikke så bekymret;) Det skal nok gå...

De svømmer selv ud af hulen, når de bliver sultne. Indtil da passer farmand på dem.

Du kan evt lokke med lidt agurk, broccoli eller lign foran hulen. Men de kommer ud, når det er tid...

Pliniussen — 16. december 2011, 11:05

pas på med agurk til manlleunger... de kan nemt foræde sig

kheller — 16. december 2011, 12:59

Det har jeg aldrig oplevet. Men der er ikke ret meget næring i. Jeg bruger rigtigt meget broccoli. Altså stokken. Den er alligevel altid i overskud. Gulerod og afskallede ærter er også super. Hvidkål, rosenkål...

kiksen — 16. december 2011, 15:33

#Kheller

Koger du grønsagerne først eller bliver de bare dumpet ned som de er?

famkold — 16. december 2011, 15:40

Støvsugeren har jeg selv lavet, af et plastrør med en diameter på 22 mm og en tynd slange med en indvendig diameter på 6 mm.
Fidusen ved den er at jeg langsomt kan nå hen over hele bumden, uden at tømme akvariet helt for vand.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.