Jeg tror mine Kejser tetraer har dræbt mine guppyer
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
sugefisken — 8. december 2011, 00:45
Jeg er ny her,men håber at nogen kan hjælpe mig.Jeg købte for ca 1½ måned siden 3 slørhale guppyer,og de var 2 hunner og 1 han.Jeg havde iforvejen en han,men
da jeg ikke havde andre end 1 slørhale guppyhan,syntes jeg det var synd at han skulle være alene.Jeg har også en plettet leopard sugemalle og 2 Kejser Tetra i samme akvarie,som er på 60 liter.Da jeg havde købt de 3 guppyer,var de to Kejser Tetra meget aktive..(plejer de aldrig at være).Jeg har en han og en hun,men de har aldrig ynglet.Men så for ca 1 uge siden,opdagede jeg at jeg kun havde 1 sløhale guppy-hun i akvairet.De andre 3 er pist væk.Jeg ved at sugemallen ikke har gjort dem noget,da jeg før har haft over 100 slørhaleguppyer sammen med den,uden der er opstået kamp eller ligende.Kan det tænkes at det er Kejser Tetra'erne der har dræbt de 3 guppyer??...Jeg er forvirret og ved ikke om de to Tetraer kan enes med guppyer.Jeg har haft Tetraerne i ca ½ år nu.
Håber at nogen kan give mig en forklaring eller give mig et råd.
På forhånd tak.
Hilsen fra sugefisken
Bruger #381101 — 8. december 2011, 00:51
Din sugemalle burde du gi' et større akvarium da 60 liter er alt for lille til den.
sugefisken — 8. december 2011, 01:01
Tak for dit svar.Jeg kan fortælle dig at min sugemalle er kun 11 cm. stor,og den trives fint i det akvarie jeg har.Det har den gjort i ca 5år nu.
Mht tetraerne,så havde jeg en fornemmelse af,at de var "de skyldige"...synes du at jeg skal aflive dem,da jeg ellers ikke kan sætte nye fisk ned til dem,da de nok også dræber de nyankomne?
Hilsen fra sugefisken
Bruger #381101 — 8. december 2011, 01:11
Hvis du skal sætte andre fisk ned sammen med kejsertetraerne, så vælg nogen som passer i temperament. Sort fantomtetra er en rigtig god fisk f.eks.
sugefisken — 8. december 2011, 01:20
JohnnyNr5 — 8. december 2011, 01:26
Mht tetra vs guppy: Jeg vil faktisk tro at de godt kunne gå sammen (kejserne er trods alt (generelt) langt fra de mest hysteriske tetra), men det vil kræve noget mere plads end der er i et 60L's. Sagen er jo, at du også mht dine kejsertetra har for lidt plads ift hvad deres behov er. Se evt her: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10927 Min. 100L anbefales til den fisk. Nu skriver du jo godt nok at du kun har to af dem, men det ændrer ikke på hvad man kunne kalde det antal liter en fisk mentalt fylder. Altså den plads den har brug for hvis den skal trives. Overholdes det ikke, kan du snildt opleve aggression fra fiskene.
Vi har her på siden en sektion der kaldes artsbeskrivelser. Den er ikke komplet og ikke ufejlbarlig, men det er et sted at starte. Når du overvejer hvilke fisk du vil holde, så gør dig selv og ikke mindst fiskene den tjeneste der er lige at sørge for at læse om deres behov inden du køber dem. Det får både du og dine fisk stor glæde af.
sugefisken — 8. december 2011, 01:59
Jeg forstår altså ikke,at min sugemalle skulle være i et dårligt akvarie.Jeg har haft den fra den var ca 1½ cm stor,og nu er den ca 11 cm lang.Forretningen jeg købte den i,sagde at det var en dværg leopardplettet sugemalle og at den ville ikke blive størrer end 12 cm max.Jeg fortalte nemlig at jeg havde et akvarie på 60liter og forhandleren lovede at den ikke ville blive størrer.Det er den heller ikke blevet.
Men hvad er det så,jeg har gjort forkert,hvis mallen trives og ikke har lidt overlast på nogen måde?..Den får både malle piller og grøntfodder ?...Akvariet er rent og der er ingen bundslam eller alger i,der kan forpeste fiskene.
Jeg renser eller tjekker min indvendige pumpes filter,for evnt snavs hver anden lørdag..Det er næsten aldrig nødvendigt at skylde det,for der er som regl ikke noget i.
Jeg har haft dette akvarie i lige så langt tid som jeg har haft sugemallen...altså i snart 6år.
JohnnyNr5 — 8. december 2011, 02:29
Det lyder der ud over til at du går op i at passe dit akvarie, og det gør jo altid en fiskeelsker glad 🙂 Hvor ofte skifter du vand, og hvor meget skifter du?
Videre ang. guppyerne: Ud over tetraerne, som altså stadig går i et for lille akvarie ift hvad anbefales, kan du ha' været uheldig med guppyerne du købte. Her i mit nabolag havde vi for nogle måneder siden en uheldig sending guppyer. Samtlige forhandlere jeg kender til sloges med dem. Der døde dælene mange. Hvis ikke det er tetraerne der har dræbt guppyerne, kan det være sygdom eller en "defekt" sending du har fået fat i.
sugefisken — 8. december 2011, 02:31
Undskyld hvis jeg er til besvær,men takker for jeres info.
JohnnyNr5 — 8. december 2011, 02:48
Du har ikke fundet nogle af de forsvundne fisk vel? Hvis balladen startede da tetraerne kom ind i billedet, er der strengt taget tre muligheder: De havde sygdom med sig (så skulle du gerne bemærke sygdomstegn inden fiskene forsvinder), du fik overbefolket akvariet og vandværdierne gik i koks og forgifter dine fisk (så skulle du gerne se fisk stå i overfladen og gispe efter luft), eller den allerede nævnte der går på at tetraerne er årsagen til al balladen.
Nu du intet skriver om nogle af de ovenfor nævnte tydelige tegn, må konklusionen jo være at det er mest sandsynligt at det er tetraerne der har angrebet dine fisk. Prøv at finde dem et andet hjem og se om ikke problemet er løst. For en sikkerheds skyld ville jeg dog stadig holde lidt øje med om der er noget usædvanligt at bemærke hos de resterende fisk. Just in case du ved..
Lad os se om der dukker nogle guldkorn op når folk er stået op igen. Vi er kun to der har budt ind, og der kan jo risikere at sidde en/flere derude med et andet interessant bud på problemstillingen. Det er netop styrken i mangfoldigheden her på sitet.
Held og lykke med det 🙂
sugefisken — 8. december 2011, 03:04
Stinchen — 8. december 2011, 09:41
Mvh Stinchen
JohnnyNr5 — 8. december 2011, 10:01
No worries Sugefisk, vi er her jo alle af samme årsag; kærlighed til hobbyen.
Panserbassen: Jowjow, fejl og kvajerter er en effektiv læremester. Det kender vi vist alle til 😛
Vandskift: Det er egentlig forbløffende at du er sluppet godt fra at skifte vand efter den metode. Den er nemlig ikke videre heldig. Forklaring: Årsagen til at skifte vand er at nedbringe mængden af skadelige affaldsstoffer i vandet. De baktusser der sidder i filter og bundlag kan nemlig langt fra holde vandet rent nok. Ved vandskift fjerner man dels en del af de ophobede affaldsstoffer, dels fortynder man det der er tilbage i akvariet, ved at tilføre nyt vand.
Anbefalingen går på at man skifter 25-33% af akvariets indhold af vand pr uge, og med små akvarier og mange fisk anbefales endda ofte at der skiftes to gange ugentligt.
Hvorfor man ikke skifter efter hvad man kan se: Når først du kan se affaldsstofferne, ved at vandet bli'r brunligt, er niveauerne af giftige stoffer allerede rigtig høje. Synet er en skidt målestok for den slags desværre. Med mindre du vil ud i at købe dig fattig i testkits og skifte vand efter hvad du kan måle dig frem til, vil jeg anbefale dig at holde dig til det ugentlige vandskift. Især når du kun har 60L (og det er et max mål der ikke medregner at bundlag dekoration osv også optager plads), skal der ikke så meget til før vandværdierne går fløjten (ikke så meget vand at fortynde affaldsstofferne op i = hurtigere "ups").
Brug ovenstående som inspiration til bedre akvariepleje fremover, og ikke som kritik af dig. Det lader til at du mangler noget af den basale viden om akvariehold, men omvendt virker du meget samvittighedsfuld. Der er med andre ord håb for dig endnu 🙂 Prøv at kigge nærmere på den sektion af siden der hedder artikler (underpunkt til menupunktet "Beskrivelser" i menulinjen foroven). Der vil du kunne finde interessant læsning til flere dage 😉
sugefisken — 8. december 2011, 10:01
Tak for dit råd...Ja,helt klart,og det har jeg også tænkt på,efter af jeg har fået nogle svar på mine spørgsmål.Jeg vil give dem til en af mine venner,for jeg ønsker kun fredelige akvariefisk,ikke problem-fisk.Har ikke haft de problemer før tetraerne kom.
sugefisken — 8. december 2011, 10:15
Ja,det kan godt være at jeg har været heldig med vandskiftet,men da jeg fik dette akvarie,var jeg jo total nybegynder,og fik der at vide,at jeg ikke skulle skifte vand på det for tit,da det ville ødelægge vandmiljøet.Derfor tjekker jeg pumpefiltret ret tit..ja,mange gange,men renser det hver anden lørdag eller hvis der er urenheder i...Det sker jo,hvis min mand fodre fiskene..han har det med at overfodre og det duer jo ikke,vel?
Jeg vil forsøge at tage et foto af min sugemalle,men hvordan sætter jeg billed ind på siden??
sugefisken — 8. december 2011, 10:20
SogneprQsten — 8. december 2011, 13:50
Nr. 4 fra venstre trykker du på.
Så kommer der en knap under skrive feltet, du trykker gennemse og vælger dit billede.
Trykker upload:)
JohnnyNr5 — 8. december 2011, 13:51
Vandskift: den væsentlige del af kemien i et akvarium, sidder i filtermaterialerne, bundlaget, og så er eventuelle planter også en del af det fordi de forbruger nogle af affaldsstofferne. Vandet i sig selv gør det ikke. Vandets kemi er mere et resultat af hvor godt bakterierne formår at rense affaldsstofferne ud. Vandskift er direkte medvirkende til at holde en god balance, ikke omvendt. Du er blevet misinformeret.
Nu vi er i gang, kan du lige så godt få opskriften på hvordan man bedst renser filtret. Det har nemlig også stor indflydelse på kemien. Den korrekte måde er at skylle filterelementerne forsigtigt i vand fra akvariet, og aldrig bruge enten koldt eller varmt vand fra hanen. Årsag: Filtret har to funktioner. Den mekaniske er den simple af dem. Det handler om at urenheder og fx småblade suges ind og ikke ligger i akvariet og ser grimt ud. Den biologiske, og det er her det vigtige for fiskenes trivsel kommer i spil: Når akvariet kører dannes der baktusser i filtret, og det er disse der renser vandet ved at guffe affaldsstofferne. Gi'r du filterelementerne en hård skylle med enten koldt eller varmt vand, skyller du en meget stor mængde af disse gavnlige baktusser væk/slår dem ihjel. Forsigtig rensning i akvarievand gør at langt flere baktusser overlever, og filtret beholder sin biologiske rensningsevne.
Manden må du se om du ikke kan opdrage til ikke at overfodre 😛
sugefisken — 8. december 2011, 14:39
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.