Hvorfor snakkes der aldrig ledningsevne ?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
stonefox — 1. december 2011, 10:49
På mange tyske sider hvor der oplyses Ph, Kh, Gh værdier for de enkelte rejearter står der også oplyst TDS værdi af vandet.(Total Dissolved Solids (TDS) er det antal ladede ioner (mineraler, salte og metaller) som er opløst i en given mængde vand)
En rimelig vigtig faktor for at nå de bedste forhold, særdeles i forbindelse med at kunne få dem til at yngle.
Har læst :
"Mange af dem der holder rejer, specielt asiaterne, måler udelukkende ledningsevne og måler slet ikke de andre værdier."
Franz — 1. december 2011, 13:46
men det er da et ret godt spørgsmål og jeg vil lytte spændt med hviss nogen har viden om dette ikke kun til rejer men generalt til flodfisk..
Akvarist.dk — 1. december 2011, 14:18
Jeg har sådan en billig tds måler. den måler ca230 ms ud af min vandhane men det giver mig jo ikke et billeder af hvor meget feks kalk eller andet jeg har i vandet.
men når du har bladet vandet som du vil have det med de ønsket mængder mineraler så kan man jo bruge det til at måle hvornår man skal skifte vand. men ellers er det ikke en god indikator for spec. vand forhold.
venlig hilsen Søren.
stonefox — 1. december 2011, 16:40
Søren, mængden af mineraler i vandet, kan det måles ? Vil gerne vide lidt mere...
Svend Erik — 1. december 2011, 17:12
I "gamle dage" havde man udstyr til at måle mineralhårdhed og kalkhårdhed,
og det blev til GH (gesamte hardhed) hvis ikke jeg har misforstået noget eller måske det hele
Mallefar — 1. december 2011, 17:36
Totale opløste faststoffer (TDS). Dette begreb refererer til et mål på alle de opløste salte i vandet. Måler man ledningsevne, måler man de ioner, der bidrager til hårdhed, som f.eks. kalcium. Det er derfor en bedre afspejling af det samlede indhold af mineraler i vandet, end hvis man måler hårdheden. Det vil sige at jo flere ioner vandet indeholder, des højere er ledningsevnen. Jo lavere din værdier er, des blødere er dit vand og omvendt.
Ledningsevne (TDS) måles i milli Siemens pr. meter.)
Jeg måler selv udelukkende ledningsevnen og PH i forbindelse med mine rejeakvarier.
Red Bee og Taiwan Bee holder jeg ved en ledningsevne på omkring 200-220 µS/cm. Det svarer til en Gh på ca. 6-7 her hos mig. Tigerrejer holder jeg ved en ledningsevne omkring de 300 µS/cm, mens mine neocaridina heterop holdes ved en værdi omkring 400-450 µS/cm.
/Jonas
www.rejeblog.dk
www.rejeforum.dk
stonefox — 1. december 2011, 18:55
Dine Red Bee og Taiwan Bee går på 200-220 µS/cm, tilsætter du nogle miniraler ? Og hvordan laver du dit vand, Osmose Anlæg ?
Jeg har aldrig haft held med mine Tiger rejer, måske skulle de begynde at have noget osmose-vand...
Det vand jeg har brugt hidtil er direkte fra hanen og det ligger på 430.
Mallefar — 1. december 2011, 19:05
Angående Red Bee og Taiwan Bee, så er det min egen erfaring, at ynglen også bedst overlever, når ledningens evnen er i det nævnte niveau.
Mit vand er baseret på osmosevand, som tilsættes salt- og mineralblanding. Osmosevandet har en ledningsevne på omkring 26 µS/cm, derefter tilsættes mineral og saltblandingen indtil den ønskede ledningsevne er opnået. Der findes rigtig mange forskellige tilsætningsprodukter, så du kan få de ønskede vandværdier. Prøv f.eks. at søge på "Aufhärtesalz", så fremkommer der mange forskellige produkter til formålet.
USB_akvariegødning — 1. december 2011, 19:40
Siemens målingen kan give en oplysninger om hvorvidt vandet er meget rent eller meget "forurenet", jo lavere værdi jo mere rent er vandet (underforstået at der nærmest ingen næringsstoffer(salte er i vandet), indholdet af salte er også af afgørende betydning for hvordan osmose forholdet mellem fiskene og deres omgivelser(vandet), hvordan det forholder sig med rejer ved jeg ikke, om de har osmotisk udveksling med deres omgivelser.
Men man kan ikke bruge målingerne til nogen præcisering af hvad der er i vandet, alt i princippet der kommes i rent vand vil give en stigning, noget mere end andet kogesalt f.eks. giver en høj stigning, så hvis man arbejder med den type vand, så er det en meget dårlig ide at tilsætte kogesalt, .. however, det kan være af interesse for f.eks. Amano rejen, der såvidt jeg ved kun kan klække deres æg i saltvand...
Personligt bruger jeg microsiemens til at holde øje med hvordan næringsstofoptaget forløber hos planterne og afstemme gødnings doseringer osv... men det er mere for at arbejde det ind i sammensætning osv..
I rejeøjemed og for den sags skyld også fiskenes vandværdier fra deres biotop der er angivet via microsiemens, vil således ikke sige noget om sammensætningen af de forskellige salte i deres biotop, men "kun" udvise et samlet hele...
Skal man ned i detaljer, så skal der specielt måles for de forskellige saltes værdier, for at man kan bruge det til at efterligne forholdene... så dybest set kan man kun bruge siemens-målingen til at få en ide om hvor hårdt/næringsrigt vandet er.
stonefox — 1. december 2011, 20:32
Vil det sige at du kun bruger dit osmosevand og så spæder det op med salt- Mineralblanding ind til den ønskede værdi er tilstæde ?
Min osmoseanlæg lever vand på 10 microsiemens, og så plejede jeg ( da jeg arbejdede med discus)at spæde op med almindelig vand fra hanen til jeg lå på de ønskede 160..
USB_akvariegødning — 1. december 2011, 21:09
og du kan opnå den effekt ved f.eks. at tilføre Calcium alene eller Magnesium alene for at nævne et eksempel, så det siger intet om hvordan vandet er sammensat hvor diskus hører hjemme, disse værdier kan kun give en ide om hvor næringsrigt vandet er, men ikke om sammensætningen i detaljer...
Så hvis du som udgangspunkt arbejder med osmose på 10 microsiemens og en tilsvarende akvarist i Hongkong gør det samme og derefter spæder op med hvad der er i hanevandet, så vil du have en hel anden sammensætning af vandet end han har i Hongkong, så det er en meget lille specifik angivelse kan man sige, da der vil være flere 1000 måder at opnå en microsiemens på 160 på....
stonefox — 2. december 2011, 16:00
Hvis jeg anvender osmosevand med værdien 10 mS og blander det med vandhanevand, til en slut værdi på 300 mS, så er mine værdier 7,6 ph, 4 Kh og 5 Gh, men det er ikke ens betydning med at der er de stoffer og mineraler som der skal være ??
Det sikreste er at tage osmosevand på 10 mS og så blande salt- og mineralblanding i til jeg når værdien 300 mS ?
Er der forskel på salt- og mineralblanding i denne forbindelse, når det drejer sig om rejer ? Jeg har noget Dennerle Crusta Mineral stående, er et denslag der er tale om, eller er der hjemmesider herhjemme hvor jeg kan købe det rigtige.
USB_akvariegødning — 2. december 2011, 17:53
i vand er der tale om at der kan være opløst en masse salte, de fleste ved at der i saltvand er tale om natriumklorid som bl.a. udvindes til bordsalt..
men der er mange andre salte eller mineraler om du vil..
magnesium, Calcium, fosfat, chlorid, natrium, sulfat osv osv.. mange forskellige salte samt metaller som jern, kobber, zink osv osv... de kan sammensættes på et hav af måder og alle har indflydelse på ledningsværdien...
Tilfældigvis har jeg her et eksempel fra Madagascar hvor der er målt en hel del af disse værdier på 5 forskellige steder(floder/vandløb).. alle har forskellige ledningsværdier, men især den første(standort 1) har en høj ledningsværdi.. det eneste vi kan udlede af det, er som det fremgår af værdierne der listes ned gennem tabellen er at disse ligger højt i forhold til de øvrige standpladser...
I skemaet er målt dH, altså tyske hårdhedsgrader som angivelse for.
karbonat(KH)
Calcium
magnesium
og Totalhårdhed (GH)
Hvis du ikke kender denne sammensætning så kan du ikke efterligne vandet fra det pgl. sted og du kan slet ikke udlede ud fra microsiemens hvor meget der er tilstede af de enkelte stoffer..
her på første standplads er der målt en microsiemens på 507 (Leitfähigkeit), samme microsiemens, vil du kunne opnå ved udelukkende at hælde magnesium i vandet, eller udelukkende nitrat og så fremdeles...
Altså, man kan ikke bruge microsiemens til andet end at man kan få en ide om det er næringsrigt eller næringsfattigt vand, først i det øjeblik hvor der bliver lavet nogle deciderede vandanalyser der viser hvilke salte og metaller der indgår og deres sammensætning, kan man efterligne en biotop eller i det mindste tilnærme sig den.
Ligesom vandet er specielt sammensat er der også tale om at jordbunden kan være det, der har jeg ganske vist kun angivelser for hvordan bunden er sammensat ved standplads 1, .. men det er også et stort mix. af forskellige næringsstoffer og disse påvirker dagligt og natligt faktisk 24 timer i døgnet vandets kemiske sammensætning...
Her skemaerne, håber det kaster lidt lys over hvad det er jeg mener....
og bundanalysen
og tilsidst et billede af en af biotoperne..
USB_akvariegødning — 2. december 2011, 18:04
man kan ikke bruge ledningsværdien til ret meget fornuftigt i den anledning...
personligt bruger jeg som jeg vist har nævnt ledningsværdien, men det er mere i forbindelse med jobbet som gødningsjonglør da jeg ved at måle ledningsværdien rent faktisk kan måle om der optages stoffer af planterne...
men jeg kan ikke måle med ledningsværdien om det er nitrat, magnesium, jern osv osv., som de optager mest af..
jeg kan så til gengæld kontrollere om mit niveau ligger stabilt med den gødningssammensætning jeg bruger, altså om jeg når de samme værdier som jeg har startet op med, ...
jeg kan også få en ide om at den mængde jeg tilsætter er tilstrækkeligt, stiger ledningsværdien voldsomt, så er det fordi jeg tilfører alt for meget og falder den, så er det for lidt... men jeg kan ikke justere et enkelt næringsstof ud fra ledningsværdien... det er en umulighed...
Mallefar — 2. december 2011, 18:22
Her hos mig og min salt- og mineralblanding så giver det ved test:
Ved en ledningsevne på 251 µS/cm måler Gh 7
Ved en ledningsevne på 213 µS/cm måler Gh 6
Ved en ledningsevne på 183 µS/cm måler Gh 5
Min salt og mineralblanding er fra producentens side opjort til:
Til 10L osmosevand tilsættes ca. 1,3 g til 1,5 g og består giver ca. 0 °KH og 5,50 °GH.
Ledningsevnen vil ca. være 200 µS/cm.
Det består af:
25,82 mg/l Calcium
7,55 mg/l Magnesium
1,80 % Spurenelemente (Jodid, Bor, Cobalt, Mangan, Kalium etc.)
stonefox — 2. december 2011, 19:22
Så er der vel ikke grundlag for at tilsætte yderlige mineraler når:
Mit vandhanevand er 430 microsiemens, 7,5 ph, 6Kh, 7Gh - og når jeg har blandet det med osmosevand for at komme ned på en ledninggsevne på 300 microsiemens, så er mine værdi blevet : 300 microsiemens, 7,5 ph, 4Kh og 6 Gh - Mallefar: Hvad hedder det salt- og mineralblanding du bruger ?
Mallefar — 2. december 2011, 19:52
USB_akvariegødning — 2. december 2011, 21:45
men her får du også foræret en allerede tilrettelagt blanding som giver disse værdier, men du kan skabe en anden sammensætning af salte der vil give samme microsiemens...
stonefox — 2. december 2011, 23:53
USB_akvariegødning — 3. december 2011, 07:39
Der findes syrebaserede salte og der findes basiskbaserede salte.. men hele definitionen bliver forvidt at skulle til at definere her, prøv f.eks at google nogle forskellige ting, så dukker der formentlig en del op omkring det...
Det er sådan at hvis man har en erkendt værdi på vandet som Osmose vand der per definition nærmest ikke indeholder salte af nogen art, så har man et udgangspunkt som er til at have med at gøre..
Hvis man vil have bestemte hårdhedsgrader så er det forholdsvis enkelt at tilsætte de salte der skal til for at hæve værdierne til det vi gerne vil have.
F.eks. er der når vi taler om hårdhed Calcium og magnesium der bestemmer hårdheden..
For at give én tysk hårdhed, så skal vandet indeholde
10 mg opløst calciumoxid pr. liter og 7,19 mg opløst magnesiumoxid pr. liter.
Begge disse tilsætninger vil hæve hårdheden med 1 ºdH
Den totale permanente hårdhedsformel ser sådan ud....
total permanenthårdhed=calciumhårdhed+magnesiumhårdhed
CaCO3= (2,5xCa2+) + (4,1xMg2+)
så tilsætter du 3 mg ca2+ pr. liter og 2,54 mg/l Mg2+ og vi sætter det ind i formlen
CacO3 = (2,5x3) + (4,1x2,54) = 17,9 mg/l af CaCO3
1 ºdH = 17,86 PPM Amerikansk hårdhed, de regner nemlig i ppm, da ppm er det samme som milligram pr. liter, kan vi se at der skal tilføres ialt 17,9 mg CalciumCarbonat pr. liter for at opnå en hårdhed på én Tysk hårdhedsgrad.
Så vil du i rent osmosevand opnå en hårdhed på f.eks. 8 ºdH, så skal du altså tilføre 8x17,9 mg CaCO3 = 143,2 mg har du et tohundrede liter akvarium, vi snakker her netto vandvolume, så giver det 200x143,2 mg = 28640 mg ialt eller omregnet til gram 28,64 gram.. 😉
USB_akvariegødning — 3. december 2011, 08:07
hvis du med det blandingsvand opnår de værdier du nævner og det er hvad du vil have, så er det fint...
men det er stadig "kun" hårdheder vi snakker om her og det har ingen indflydelse på hvilke andre salte/mineraler der er i det vand du evt. forsøger at efterligne.. i det her eksempel tilfører du kun Calcium og Magnesium samt Carbonater.. Carbonaterne virker iøvrigt som en syrebuffer overfor f.eks. kulsyreindholdet i vandet...
I akvariet vil den slags også som i naturen blive påvirket af f.eks. bakterier der lever af bl.a. carbonat, ligesom de også kan leve af nitrater og flere andre mineraler/salte der er en bestanddel af miljøet..
Nu er jeg ikke ret meget inde i rejer, for at sige det mildt, men hos fiskene er det sådan at de drikker med kroppen og gællerne.
Hvis fiskens saltindhold er mindre end saltindholdet (nu skriver jeg saltindhold, men sæt lighedstegn med mineraler) er i akvariet, så benytter fiskens krop sig af det der kaldes osmoregulering.. det er en fysisk lov der gør at hvis man sætter to forskellig væsker op mod hindanden så vil disse væsker blandes indtil saltholdigheden er udlignet....
Da fiskens krop indeholder færre salte end omgivelserne, så vil de salte der er i vandet trænge gennem fiskens krop og der udligne saltforholdene, så de er ens... hvilket betyder at fisken uden at have kontrol er nødt til at finde sig i at dette sker, det betyder at fisken også på den måde bliver tildelt de øvrige salte der er i vandet, som f.eks. kalium, nitrat, jern, kobber osv osv... disse salte er vigtige for fiskens ve og vel...
Det omvendte kan så også være tilfældet, sætter du en fisk i osmosevand, der indeholder nul og nix i princippet, så vil fisken fuldstændig blive "tørlagt" for salte ret hurtigt, så har du aldrig set en fisk tilte og dø hurtigt, så er det måden at gøre det på..
Derfor er det også at det er en rigtig god ide at aklimatisere fiskene når de skiftes mellem forskellige akvarier og evt. vandforhold, hvor de langsomt vænnes til de ny omgivelser ... den metode skåner slet og ret fiskene mod det forhold...
Så det er en rigtig god ting at der som oftest på de poser man køber fiskene i hos akvariehandlen er angivet en metode til at håndtere den slags...
En anden ting i samme ombæring er pH-værdien, den kan også have afgørende indvirkning på fiskens ve og vel...
pH-skalaen er logaritmisk, dvs. hvis man ændrer pH-værdien med 1, så er vandet 10 gange surere, ændrer man med 2 er det 100 gange surere og 3 1000 gange surere, det er også forhold der bør tages højde for...
Så folk der køber fisk og tager hjem og bare smider dem i akvariet, løber en stor risiko for at fiskene får skavanker og evt. dør ved den behandling fordi det så at sige giver fiskene et chok...
Med hensyn til blanding af dit hanevand og osmose vand, så kan du regne med hvis du f.eks. har en GH på 12 i dit hanevand, og du blander det med samme mængde osmose vand, så vil du opnå en GH på 6..
USB_akvariegødning — 3. december 2011, 09:13
cpg — 3. december 2011, 11:49
Hvis du med en TDS måler får en værdi på 1 så svarer det til 1,56 mS.
Læs mere her:
http://coralreef.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=147&Itemid=131
USB_akvariegødning — 3. december 2011, 14:11
1,56 mS er et vidt begreb... man har både micro og millisiemens, men som jeg skriver i indlæg #9 så er der himmelvid forskel på hvad og hvor meget man måler om det er angivet i micro eller milli, milli er saltvand, fordi saltkoncentrationerne eller ppm/mg pr. liter er så meget større i ferskvand måles der i micro som altså er en tusindedel af mill...
så hvis man vil angive hvad man måler på skrift er man nødt til at skrive det helt ud enten som micro (eller) µSiemens og den anden saltvandskategorien er så milliSiemens, så burde det være til at skelne, så der er flere der angiver værdierne helt forkert...
Det er også forkert der angives i det indklippede er er hentet fra rejeforum, det er microSiemens pr. cm og ikke millisiemens pr. meter..
og det du henviser til i #23 er ikke helt korrekt, fordi ppm/mg pr. liter differerer alt efter hvilke salte der er opløst i vandet, så man kan ikke regne med at faktorerne der angives på siden til omregning hverken mellem ppm til microsiemens eller fra microsiemens til ppm, de passer slet og ret ikke og giver ikke noget konkret resultat...
Det er desværre ikke så enkelt, der er et hav af forskellige stoffer i vand og alt påvirker en Siemens måling om det så er mængden af det organiske materiale der er i akvariet eller for den sags skyld hvor man måler i naturen vil have indflydelse på det målte resultat...
Som jeg nævner, så kan det faktisk kun give en ide om hvor næringsrigt vandet er generelt eller om det er næringsfattigt, men hvor mange ppm der er af calcium, magnesium, kalium, nitrat, nitrit, ammonium, jern, kobber, zink, molybdæn, guld, sølv, kviksølv, aluminium, osv.osv.osv... det kan man ikke ... der skal der andre metoder til hvis man vil have en præcis angivelse..
Tag mit eget akvarium f.eks. der tilsættes både mikronæringsstoffer og kalium, nitrat, magnesium og fosfat.. normalt ligger jeg på en ledningsværdi og har et mål på ca. 800 - 1100 microsiens.. nu er jeg så kommet i den situation at jeg har Calciummangel, så der er tilsat CalciumChlorid, som har gjort at målingen er steget til ca. 1600 microsiemens...
hvis jeg nu tager hvad der er normalt og lad os sige 1100 og trækker det fra de 1600 microsiemens, så er resultatet 500 microsiemens...
1 mg (ppm) CaCl2,vil tilføre 0,36 ppm Ca resten er Cl. altså for at opnå en ppm på 1 af Ca, så 1/0,36= 2,77 ... altså skal man tilføre 2,77 mg/l af CaCl2 for at få en værdi af 1 mg/literen af Calcium...
Hvis vi nu tager det tidligere nævnte i brug .. så vil en omregning af 500 microsiemens jf. linket i #23 give
500 x 0,64= 320 ppm
Da der er tale om at jeg har øget fra 16 til 30 ppm er der rent faktisk tale om at jeg har tilført 30 minus 16=14 ppm
for at opnå 14 ppm calcium, skal jeg altså tilføre 14/0,36=38 mg pr. liter af CaCl2, .....det kan jeg ikke få til at passe nogen steder med den faktiske måling og omregning af microsiemens til mg pr. liter.. .
cpg — 3. december 2011, 15:03
1,56 mS er et vidt begreb... man har både micro og millisiemens, men som jeg skriver i indlæg #9 så er der himmelvid forskel på hvad og hvor meget man måler om det er angivet i micro eller milli, milli er saltvand, fordi saltkoncentrationerne eller ppm/mg pr. liter er så meget større i ferskvand måles der i micro som altså er en tusindedel af mill...
så hvis man vil angive hvad man måler på skrift er man nødt til at skrive det helt ud enten som micro (eller) µSiemens og den anden saltvandskategorien er så milliSiemens, så burde det være til at skelne, så der er flere der angiver værdierne helt forkert...
Det er også forkert der angives i det indklippede er er hentet fra rejeforum, det er microSiemens pr. cm og ikke millisiemens pr. meter..
og det du henviser til i #23 er ikke helt korrekt, fordi ppm/mg pr. liter differerer alt efter hvilke salte der er opløst i vandet, så man kan ikke regne med at faktorerne der angives på siden til omregning hverken mellem ppm til microsiemens eller fra microsiemens til ppm, de passer slet og ret ikke og giver ikke noget konkret resultat...
Det er desværre ikke så enkelt, der er et hav af forskellige stoffer i vand og alt påvirker en Siemens måling om det så er mængden af det organiske materiale der er i akvariet eller for den sags skyld hvor man måler i naturen vil have indflydelse på det målte resultat...
Som jeg nævner, så kan det faktisk kun give en ide om hvor næringsrigt vandet er generelt eller om det er næringsfattigt, men hvor mange ppm der er af calcium, magnesium, kalium, nitrat, nitrit, ammonium, jern, kobber, zink, molybdæn, guld, sølv, kviksølv, aluminium, osv.osv.osv... det kan man ikke ... der skal der andre metoder til hvis man vil have en præcis angivelse..
Tag mit eget akvarium f.eks. der tilsættes både mikronæringsstoffer og kalium, nitrat, magnesium og fosfat.. normalt ligger jeg på en ledningsværdi og har et mål på ca. 800 - 1100 microsiens.. nu er jeg så kommet i den situation at jeg har Calciummangel, så der er tilsat CalciumChlorid, som har gjort at målingen er steget til ca. 1600 microsiemens...
hvis jeg nu tager hvad der er normalt og lad os sige 1100 og trækker det fra de 1600 microsiemens, så er resultatet 500 microsiemens...
1 mg (ppm) CaCl2,vil tilføre 0,36 ppm Ca resten er Cl. altså for at opnå en ppm på 1 af Ca, så 1/0,36= 2,77 ... altså skal man tilføre 2,77 mg/l af CaCl2 for at få en værdi af 1 mg/literen af Calcium...
Hvis vi nu tager det tidligere nævnte i brug .. så vil en omregning af 500 microsiemens jf. linket i #23 give
500 x 0,64= 320 ppm
Da der er tale om at jeg har øget fra 16 til 30 ppm er der rent faktisk tale om at jeg har tilført 30 minus 16=14 ppm
for at opnå 14 ppm calcium, skal jeg altså tilføre 14/0,36=38 mg pr. liter af CaCl2, .....det kan jeg ikke få til at passe nogen steder med den faktiske måling og omregning af microsiemens til mg pr. liter.. .
[/citat]
Er det ikke temmeligt meget flueknepperi, når det er så små mængder der er tale om
USB_akvariegødning — 3. december 2011, 15:16
hvis du mener tallene er små er det for eksemplets skyld og små mængder har også betydning eller kan have det, det kommer helt og holdent an på hvad der er tale om og i hvilken forbindelse...
AndersGS — 3. december 2011, 23:51
Eneste korrekte måde at få en ppm er ved at inddampe restproduktet og veje dette fra en kendt vandmængde - altså skal det ske under kliniske forhold på laboratorie.
Du skriver at mS er et vist begreb, det er ikke korrekt. mS er milliSiemens, det har det altid været. microSiemens skrives µS.
Du skriver også at mS anvendes til måling i saltvand, med dette håber jeg ikke du mener til akvariebrug? I så fald kan man ikke rigtigt bruge denne måling til andet end at konstatere at der er salt i vandet.
I grunden kan jeg slet ikke se hvad man vil med en TDS måling i ferskvand da dette er et meget vidt begreb. I min bog kan det kun bruges til at afgøre hvor rent vand man har. Fx i forbindelse med omvendt osmose hvor TDS gerne skulle være så tæt på nul som muligt.
USB_akvariegødning — 4. december 2011, 00:08
mS contra at skrive milliSiemens skal tages som en opfordring, for jeg er ret sikker på at der er mange der skriver nøjagtigt det samme selvom det drejer sig om microSiemens .. der er flere der ikke ved hvordan man lige finder tegnet µ på computeren eller ikke vil besvære sig med det.. og når vi snakker målangivelser osv. så er det vigtigt at være specifik...
Med hensyn til om man bruger mS til måling i saltvand, så ved jeg at f.eks. GHL profilux kører med to indstillinger en til fersk og en til saltvand, pr. automatik anvendes der til salt mS og ferskvand µS.
Det sidste er jeg helt enig i, det er sådan set det jeg skrev fra start at man ikke kan bruge det til noget specifikt..
Personligt bruger jeg det til at se om der foregår et næringsoptag hos planterne og hvor kraftig reduktionen er under forskellige forhold... men jeg kan ikke ud fra det regne med at der er reduceret mest i nitrat eller kalium osv.. så det kan kun give en ide om at planterne under specifikke forhold forbruger mere gødning end ellers eller for den sags skyld mindre... men det er ikke noget man kan bruge til noget som almindelig akvarist.
AndersGS — 4. december 2011, 08:06
Og mht. milli og micro, så lad det da være en opfordring til alle, altid at skriv det fuldt ud - altså enten microSiemens eller milliSiemens..
USB_akvariegødning — 4. december 2011, 11:21
stonefox — 4. december 2011, 11:39
Hvor startes der, hvis du står med en spand osmose vand der skal laves velegnet vand til rejer / fisk?
USB_akvariegødning — 4. december 2011, 14:10
Du kan også hvis det sådan er til "husbehov" skabe noget "blødere" vand, som man opnår ved at fjerne de hårdhedsgivende stoffer, mange arbejder f.eks. med halvt hanevand og halvt osmose.
Osmose er også tryk i princippet, så hvis du har blødere vand så er der f.eks. ikke så meget tryk på fisk og æg, nogle æg vil også kun udvikle sig hvis de er sammensat på den måde at de er tilegnet det vand hvorfra i verden de stammer, som nævnt er fiskene i princippet ens med det vand de omgiver sig med, og det vil påvirke deres velbefindende evt. ynglelyst.
Den sidste del er at der i hårdt vand også som der er kalk og magnesium, er der en del karbonat og bikarbonat, det virker som en buffer overfor syrepåvirkning og har en tendens til at neutralisere vandet kan man sige, så hvis biotopen er med surt vand, så er det en stor fordel at sænke dele af hårdheden og dermed reducere karbonat og bikarbonat.. det gør f.eks. at du kan forsure vandet udelukkende med ugødet tørv/spaghnum... anvender du det som forsuringsmiddel i alm. hanevand i det mindste med de hårdheder vi normalt har her i landet, så har det stort set ingen effekt, men det kan du altså opnå ved at fjerne disse hårdhedsgivende stoffer og dermed opnå både blødere og surere vand langt nemmere...
Det kan også være interessant i plantemæssig henseende, da der findes planter der kommer fra sådanne områder også, så der er også visse planter der har behov for blødt og tildels surt vand, ... det er der så ikke mange der gør i, da disse planter som oftest er så svære at det nærmest er umuligt at få held med dem også selvom man har fremstillet blødt vand, formentlig fordi de er ret kritiske med hvordan vandet nøjagtigt er sammensat med diverse salte og især karbonathårdheden kan være afgørende.. disse planter er som oftest ej heller til salg her i landet..
Bruger #381101 — 5. december 2011, 18:32
Lidt eksempler:
Rio Pablillo
Ph 8,95
GH 17,0
KH 11,5
Mikrosiemens 6400 ved 24,5 grader.
Rio Aguabuena
Ph 9,15
GH 56
KH 9
Mikrosiemens 1550 ved 28,5 grader
Isolated pool in the drainage of the Paca Cocha, Peru
Ph 8,0
GH 13
KH 15
Mikrosiemens 450 ved 24 grader
malawicarsten — 5. december 2011, 18:36
Ledeevne: 210-220µS
Kationer: 2,45meq/L
Anioner: 2,5 – 2,59meq/L
Na (Natrium): 21mg/L
K (Kalium): 6,4mg/L
Total hårdhed (CaCO3): 60,58 - 85,60 mg/L
Total Ca (Calcium karbonat CaCO3): 41 - 49 mg/L
Ca (Calcium): 16,4 – 19,8 mg/L
Total MG (Magnesium karbonat): 19,58 - 36,6 mg/L
MG (Magnesium): 4,7 – 8,8 mg/L
Alkalinitet (CaCO3): 118 - 129 mg/L
Alkalinitet HC03(natriumbikarbonat)+CO3(calciumkarbonat): 71,98 - 78,69
HC03(natriumbikarbonat)+CO3(calciumkarbonat): 2,36 – 2,58meq/L
dGH (total hårdhed): 4
dKH (karbonathårdhed): 5
CL (Clorid): 3,57 – 4,3 mg/L
S04 (Sulfat): 5,5 mg/L
SiO2(Silikat): 1,1 – 4mg/L
NO3 – N (Nitrat): 0µg/L
PO4 – P (Fosfor): 27 - 30µg/L
Total P(Fosfater): 0µg/L
pH 8,5-8,6
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.