Brune alger problem - Nyt akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

johsm — 17. oktober 2011, 18:26

Hej Alle,

Ja så har vi desværre fået lidt problemer med alger i vores 1,5 mdr gamle akvarie.

De er pludselig begyndt at dukke op, og de kommer primært der hvor der er vandstrøm. Se billedet.

Akvariet er 325 liter og med 16 små malawi cichlider.

Der er bagrundsfilter i, 2 lysstofrør ( 1 nyt og 1 gammelt )
Vi har i starten nok ikke været gode nok til at skifte vand, men i de sidste 14 dage og vi skiftet 2 gange om ugen mellem 30-50%

I forhold til lys så får de nu 10 timer om dagen mod 8 timer før. Og de får ikke sollys!

Har i nogle gode ideer? Det er pænere uden alger! :-)

Kim — 17. oktober 2011, 18:34

Ofte forsvinder de af sig selv og I kan evt. passe lidt på med foderet.
I kan evt. også komme nogle algespiser i baljen.
Der er masser af info om brune alger i debatten.
Held og lykke.

chilip — 17. oktober 2011, 18:59

Tjek også lige op på om ikke de alger de har, faktisk også er dem som Malawier spiser i naturen. For i så fald vil det jo være superfjollet at bekæmpe dem. 😉

Syntes i øvrigt det ser konge ud med de plamager på dine sten og baggrund.

FinnB — 17. oktober 2011, 19:23

De par alger gør nu ikke noget,de gør nærmere akvariet flottere;)

johsm — 17. oktober 2011, 19:44

Ok ok. Vi bliver ved med vandskift og lidt mindre foder.

Der kan desværre ikke komme nogle sugemaller i akvariet da de æder baggrunden!

Hehe... det var da sjovt at i syntes at det er pænt med alger. Det eneste er at glasset også får alger og også sandbunden. Men de går faktisk og æder lidt af algerne!

Kim — 17. oktober 2011, 19:47

Alm. ancistrus spiser vel ikke baggrunden!?

johsm — 17. oktober 2011, 20:30

Hmm vi fik bare af vide i den forretning hvor vi købte baggrunden at malingen ville forsvinde hvis man fik sugemaller

Kim — 17. oktober 2011, 20:39

Jeg har aldrig haft problemer med maller og malingen på baggrunden.
Jeg har meget svært ved at se en håndfuld ancistrus på 3-4 cm kan gøre skade.
Men du kan prøve at søge i debatten eller oprette en tråd om emnet.

pasex — 17. oktober 2011, 20:42

[citat]Hmm vi fik bare af vide i den forretning hvor vi købte baggrunden at malingen ville forsvinde hvis man fik sugemaller[/citat]

det har du ret i, der er desværre lavet en del "billige" baggrunde der ikke holder til maller der rasper altså de fleste sugemaller.

pasex — 17. oktober 2011, 20:43

http://www.unimati.biz/group.asp?group=38

AquaTerra Baggrunde

Aquaterra baggrundene sendes ikke, og skal afhentes i butikken.

Bemærk; Baggrundene kan IKKE holde til grøntspisende sugemaller.

Nogle af baggrundene er ridsede. Derfor den afsindigt gode pris!

Kim — 17. oktober 2011, 20:46

#7 Ved du hvilken baggrund I har i?

johsm — 17. oktober 2011, 20:58

Yes vi har den "billige" baggrund i som #10 linker til!

Kim — 17. oktober 2011, 21:07

Tja, det er jo lidt trist......jeg ville dog lave et forsøg med 3 små maller og holde øje med hvad der sker.

pasex — 17. oktober 2011, 21:08

[citat]Yes vi har den "billige" baggrund i som #10 linker til![/citat]

det var det jeg tænkte 🙂

De kan raspe sig helt ind til glasfiberen, så lad hellere være med at prøve 🙂

Dog så forsvinder brunalger hurtigt, jeg ville anbefale dig at skrue en tand op for varmen, og ned for lyset en periode.

så vil de bruge alger normalt skifte farve og tilsidst ikke dukke op i den form du der nu, med tiden vil din baggrund/ sten opsætning blive dækket af alger.

I starten irritere det en og man renser og renser, men det finder du hurtigt ud af ikke kan betale sig, det der for det første super naturligt/ fedt ud når det bliver dækket og dine fisk vil elske det, så små rasper de af det og får en masse god mad ud af det 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.