Kampfisk, målmysterier, m.m

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

The_Kimse — 27. september 2011, 15:37

Hej alle i glade fiskefolk 😀
Jeg har lige købt mit første akvarie, og jeg vil gerne være sikker på at mine fremtidige fisk får et så godt liv som overhovedet muligt.
Akvariet er købt brugt, men til gengæld var det i super stand og alt udstyret fulgte med. Der er dog 1 lille ting som undrer mig: hende jeg købte det af siger at det er et 20 Liters. Men når jeg sammenligner det med butikkernes 40 Liters synes jeg de ser ud til at kunne rumme lige meget *blink*
Er fotograf, og har altid haft et godt øjemål, så derfor er jeg lidt forvirret. Akvariet er 6-kantet, og det er måske det der snyder? Men smider lige et billede op, og så må jeg høre hvad I andre mener 🙂
Mål: 30x30 i diameter, 31 cm vand i højden
(Og nej, der er ikke nogen planter i akvariet lige pt. da det er i gang med at stabilisere sig 😛)
EDIT: Har fundet frem til at akvariet kan rumme 24½ Liter.

Nå, men videre til næste ting. Jeg har efter megen research bestemt mig for at Kampfisk egner sig bedst for mig og mit akvarie lige pt. Læste et sted at der skal være ca. 10 Liter vand pr. fisk, så en han og en hun kamphale har jeg bestemt mig for (hvis det altså passer at det "kun" er et 20 Liter) 🙂 Nogen der kan se problemer i det?
Hvis de bestemmer sig for at yngle, kan man så godt bare lade naturen gå sin gang, og så gå ned med de sidste overlevende til dyrehandleren efter et par uger? Eller er det synd på en eller anden måde? Ville gerne kunne beholde et par unger selv, men har ikke plads til et større akvarie lige pt. så må nøjes med de to voksne.
EDIT: Har bestemt mig for kun at købe 1 han 🙂

Sidste spørgsmål - findes der en art af maller som ikke bliver ret stor? Og hvis ja, kan den malle så tøffe rundt i akvariet uden at der sker noget ved det? Kampfisk skal jo ikke have så meget strøm i vandet, og den eneste måde jeg kan opnå det på er ved at skrue ned for kraften for pumpen - men så bliver akvariet vel hurtigere beskidt? Og så tænker jeg det er en god ide at have en malle 🙂 Men det kommer jo også an på om akvariet virkelig kun er 20 Liter.. Synes altså det ser kæmpe ud *blink*
EDIT: Har afskrevet ideen om en malle. Det bliver nok rejer i stedet, hvis der er nogen der har gode erfaringer med en art der ikke bliver ædt.

Uanset hvad, på forhånd tak fordi i gider læse min kæmpe lange liste med spørgsmål og hjælpe mig 🙂 Vil bare gerne gøre det så godt for mine fisk som overhovedet muligt 😀

Silke — 27. september 2011, 15:49

Som udgangspunkt er det ikke en god ide at holde 2 kampfisk sammen - det er ikke uden grund de hedder kampfisk 😉
Jeg synes du skal nøjes med en han.

Jeg ved intet om øjemål, så det må andre svare på..

Der findes nogen malle arter der ikke bliver så store fx otocinclus - http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10851 .

Ellers kan man også finde flotte snegle eller rejer at have 😉

TangaThomas — 27. september 2011, 15:50

Hvad volumen præcis er, kan jeg ikke lige sige, men de 20 liter passer vist meget godt. Et akvarie på 30x30x35 er ca. 30 liter, og du mangler noget vand, hvor der er kanter.
En enkelt kampfiskehan kan du godt have i. Jeg ville ikke sætte en hun i, da der generelt skal være 2-3-4 hunner til hver han. Derudover har hunnen ikke rigtigt mulighed for at gemme sig i sådan et lille akvarie.

Du får jo så bare ikke nogle unger.. (men det er på ingen måde "synd" at lade naturen gå sin gang)

Mig bekendt findes der ikke lige en malle som kan gå i så lille en balje. Og dit argument for at få en, giver desværre ikke rigtigt mening. Den spiser højst lidt foderrester og alger. ikke "skidt" som din pumpe ikke får samlet op. Du kan derimod få nogle rejer i baljen. Amano-rejen er et godt bud på en "rensende" reje. Den er rigtig god til alger og foderrester. De mindre rejearter, vil kampfisken desværre nok spise.

Håber det hjalp :-)

Lyngs — 27. september 2011, 16:02

Du kan selv regne rumfanget ud:



A = Arealet af bunden
n = Antal sider
b = Sidelængde (vandret længde af EN side)

Når du har bundens Areal, kan du sætte det ind i nedenstående formel som G.



V = Rumfang
h = Højden
G = Arealet af grundfladen.

Lyngs — 27. september 2011, 16:05

1 Liter er lig med 10cm3. Dvs. hvis du har brugt centimeter i formlerne kan du bare dele resultatet af V med 10, så har du dit Liter mål.😉

The_Kimse — 27. september 2011, 16:20

Uha, matematik *blink* Det skal jeg vist lige have lidt tid til at regne på - men tak for hjælpen alle sammen 😀

2# og #3 - Også tak for svar til jer. Så en super flot han ude i Plantorama i dag, der stod "Kampfisk Banana" (tror jeg) på dens seddel. Den lignede en Crown Tail, bare sart gul og med sorte pletter. Wauw! Desværre var den helt flosset at se på *skeptisk* Ville så gerne have taget den med hjem lige på stedet og set den komme sig.. Hvis den stadig er der i næste uge når mit akvarie er stabiliseret nok, så bliver det den 😀 + nogle rejer til at tage lidt af skidtet 😉

TangaThomas — 27. september 2011, 16:48

Dejligt at du tager rådene til dig 🙂 Jeg vil gerne lige se et billede af den hvis den stadig er der næste gang, du kommer derud - og husk at vandskift og sparsom fodring er vigtigt i sådan et lille akvarie.

Ellers held og lykke til dig :-)

Silke — 27. september 2011, 16:54

God ide med banana hannen og nogen rejer. Man kan godt få gule rejer også 😎

Hvad med at veje akvariet? Det må da give et ca. tal.
Det ligner der lige kan skubbes en køkkenvægt ind under det 😛

TangaThomas — 27. september 2011, 16:59

Silke, det lyder godt nok voldsomt 😉

http://www.aquaticcommunity.com/converter/volume-calculator.php

mr swinger — 27. september 2011, 17:05

nu har du fået svar på det meste, så vil jeg så lige fortælle dig at en malle, sviner mere end den spise, og hvis du vil havde yngel på kampfisk så skal der ikke være nogen bevælese i vandet. overhovede, og så vil yngelen ikke være salgsklar før der er gåer minmun 12-16 uger og de kan få op til 500 unger på engang men det mest nomaler er omkring 100 stk.

men vist du er helt vild med kampfisk så skulle du tag et kig på denne FB gruppe.

http://www.facebook.com/#!/groups/210127029029160/

Lyngs — 27. september 2011, 17:06

#9 Fed side til de dovne! 😀

The_Kimse — 27. september 2011, 17:25

Tror at ideen om en malle er taget ned fra tavlen igen 😛
Og har via den fantastiske side regnet mig frem til at mit akvarie kan rumme 24½ Liter 😀 Så det passer nok fint med de 20 liter når man trækker sten, pynt og planter fra.
Jeg håber SÅ meget at den gule stadig er der - bortset fra at den lige koster liiidt mere end jeg havde regnet med at skulle hive op af foret. Men på den anden side, hvis jeg kun skal have den og nogle rejer er det vel OK 😀

Spørgsmål: Er det mon en god ide at starte et nyt akvarie med en dyr fisk? jeg mener, hvis vandet nu ikke er som det skal være eller noget andet er i vejen, så ville det være lidt ærgeligt at have brugt så mange penge på en der bare døde med det samme

TangaThomas — 27. september 2011, 17:27

Hvis du er påpasselig med dine vandskift og ikke fodrer for meget, skal det nu nok kunne gå :-)

Ullasdatter — 27. september 2011, 17:35

#12 man kan i dyrehandlen købe en vandkvalitets test - så kan man lige teste vandet inden man bruger hele formuen på fisk 🙂

Afisk — 27. september 2011, 17:46

Maller sviner!!!!!!! Og vi har kampfisk.. vi har 54 l. og 4 hunner til en han.. vores var rolige og havde det godt sammen... Bare sørg for planter hunnerne kan gemme sig i..

Her er ellers vores erfaring:

-Rejer bliver spist.
-Ting fiskene kan svømme ind i er et must, da de elsker at gemme sig og udforske.
-Planter
-Vandskifte ca. 1 gang om ugen (30%)
-Lidt opvaskemaskinesalt i vandet (ca. 1 gr. pr. liter)Kampfisk får nemlig nemt svamp og den lille smule salt forebygger.
-De vil meget gerne have frostfoder (dafnia, røde myggelaver og Artemia).
-Husk kun at give dem lidt mad morgen og aften

Ellers er kampfisk ret hårdføre og kan tåle det meste... MEN hvis de begynder at ligge på bunden, ikke gide svømme og gnide sig op ad planterne skal du skynde dig at medicinere med FaunaMor, da de så har fiskedræber.. og det kan man IKKE se på de lyse kampfisk...

Elsker kampfisk, men vi har desværre lige mistet 4 til fiskedræber 🙁 (Hvide pletter)...
Så nu skal vi ud og have nogle nye, når akvariet er klar igen 🙂

Sølz — 27. september 2011, 17:56

#1,

Jeg vil meget stærkt anbefale dig at læse artsbeskrivelsen for kampfisk/betta splendens på denne side under artsbeskrivelser øverst oppe. Det lyder som om, at du ikke ved så grueligt meget om dene meget smukke, men ikke uproblematiske fisk.🙂😉
Og nej - du kan ikke have mere end 1 kampfisk i den størrelse akvarium. Der bør være en del planter og andre gemmesteder - så får du en mere rolig kampfisk.
Placer akvariet et sted, hvor kampfisken kan følge med i dit liv; de kan være ret så nysgerrige.
Og glem alt om en malle samtidig.

Skulle du fortsat være i tvivl, så tag dog et 1-liters målebæger (eller større) - og mål, hvor meget vand du hælder i akvariet;)🙂

Silke — 27. september 2011, 19:08

Mine kampfisk tager ikke flere rejer (Red Cherry rejer) end bestanden kan klare, men der er også planter nok de kan gemme sig i.
Fisk får som regel kun svamp i finner der er flossede, og det kan i langt de fleste tilfælde slåes ned med vandskift.
Jeg bruger aldrig salt i mine akvarier, kun i nødstilfælde kan den pågældende fisk få et saltbad separat

The_Kimse — 27. september 2011, 19:30

#14 Også det jeg havde tænkt mig at gøre når det hele er kørt igennem med planter osv 😀

#15 Tak for de gode råd. Er så bange for at mine fisk skal blive syge, så det er rart at have noget at forebygge med og nogle tegn at kigge efter 🙂

#16 Jeg har læst artsbeskrivelsen 🙂 Har sat akvariet i et hjørne af min stue hvor fisken kan følge med hele tiden, hvis den orker det. Og har som sagt droppet ideen med en malle, og regner med at købe rejer i stedet - hvis jeg kan finde frem til en type som folk har gode erfaringer med ikke bliver ædt 😛

#17 Det var egentlig også derfor jeg var lidt bekymret for at købe den fisk jeg så i butikken, for den var temmelig ilde tilredt. Men den svømmede også rundt i en lillebitte kasse sammen med mange krebs/rejer og snegle.. Så den trængte nok bare til ro. Mon der kan nå at gå svamp i den alligevel inden den når at få rettet op på skaderne?

Silke — 27. september 2011, 19:48

Ja skader på finner er ligesom et åbent sår, men rent vand er vejen frem.
Min ene kamphun sad fast i hullet i hendes gemmesteds-potte i sommers og mistede alle hendes skæl på ryggen, det var et frygteligt sår. Allerede dagen efter sad der en kæmpe vattot af svamp på såret, men masser af vandskift og et par saltbade og 2 uger efter var hun helet helt op og så god som ny igen 🙂

Det er selvfølgelig et sats at købe en fisk der ikke er helt på toppen

mr swinger — 27. september 2011, 22:15

1# du kan også bruge banan blade eller catappa blade, istedfor salt,

15# jeg syndes nu ikke at kampfisk let får svamp,

jeg har nu ikke problemer med at mine kampfisk spiser mine reje og det er Red Cherry rejer

The_Kimse — 27. september 2011, 23:07

Jeg kom lige til at tænke på noget - det er måske et dumt spørgsmål, men her kommer det alligevel 😎
Jeg har jo bare hældt stort akvarie-grus i bunden, sådan som fyren nede i dyrecenteret sagde jeg skulle gøre (har læst her på siden at mange synes de giver god vejledning der, så stolede på ham).
Han sagde at mine planter sagtens kunne gro uden sand eller lignende under gruset - passer det? Skal de virkelig bare ud af krukken/stenulden og ned mellem stenene når jeg en gang får fingre i dem?
P.S Tusind tak for alle de svar jeg har fået indtil videre, de har hjulpet mig virkelig meget 🙂

mr swinger — 28. september 2011, 00:53

#21 nu er det sådan at man ikke må sige noget negativ om nogen herinde, om det så er forhandler eller personer, så det kan du ikke regne helt med, men ja i dette tilfælde har de ret.

og ja det passe, og når du køber planter så sige at du skal havde dem der er lette at holde, da nogen planter er meget svære at holde

Kaxxa — 28. september 2011, 11:00

Du har fået rigtig mange gode råd, og du tag godt imod dem. 🙂
Det jeg falder over er at du er meget nervøs for om dit akvarie er kørt ind med hensyn til vand. Hvis du kun skal ha en kampfisk, så skal vandet ikke står og blive klar.😉
Lige et andet godt råd jeg ville ønske jeg havde fået inden jeg anskaffede min første kampfisk: Sørg for dit akvarie ikke har gemmesteder hvor din fisk ikke selv kan finde ud af igen, de elsker nemlig at gemme sig. Og heller ej ting de kan skade deres finner på 🙂
Ellers vil jeg bare ønske dig held og lykke med din kommende kampfisk 😉

The_Kimse — 28. september 2011, 14:46

#23 Hehe, der er jo ingen grund til at spørge om hjælp hvis man alligevel ikke gider tage imod den 😀
Hvorfor i alverden skal vandes ikke køres ordentlig igennem hvis det er til kampfisk?? Alle siger da altid at man for guds skyld ikke skal være for hurtig med at putte sine fisk i..
Men har også tænkt over det med gemmesteder, og har kun en stor "krukke" i, udover planter som jeg lige har fået i i dag 😛 Men den er meget rummelig og åbningen er rimlelig stor, så hvis fisken endelig skulle få forvildet sig derned tror jeg sagtens den kan vende og svømme op igen 🙂 Ellers køber jeg noget andet pynt med bedre gemmesteder til den 😀

A pro pros planter, så kommer her lige et par billeder. Synes det er blevet så flot og dejligt at se på nu 😀 + Et billede af den kampfisk jeg så i går og var ude og glo på igen i dag.. Desværre viser billeden den ike særlig godt, men alligevel 😉

Frk.Lilla — 28. september 2011, 16:12

Du kan jo bare tippe krukken lidt, så virker den vel nærmest som en hule a la en kokosnød.
Kampfisk kan også godt li at sove mellem bladene på planterne og ved rødderne, så dit akvarie ser udemærket ud.

Fisken ser også fint ud. En Crowntail med flotte finner.

Mht. vandet. Kampfisk kan godt li frisk vand, så du kan uden videre putte den i vand, der kommer direkte fra hanen. Det skal bare være ca. 25-28 grader. Og så må du gerne skifte 30-50 % af vandet, så tit du gider. Jeg gør det 1-2 gange om ugen i vores 20 liters.
Du kan se på fisken, om den har det godt. Hvis den bygger skumrede, så kan den vist ikke ha det meget bedre. Og det gør vores - hele tiden.

TinneG — 28. september 2011, 16:17

Det ser fint ud.. ville dog ligge krukken mere ned, så det ikke ser så opstillet ud. Flot Kampfisk! Tag at reservere ham, så ikke han bliver snuppet 😉

The_Kimse — 28. september 2011, 16:19

#25 Det er super at de godt kan lide frisk vand, havde godt nok spekuleret en del over hvordan det skulle gå med vandskift osv.
Men hvad så, betyder det at jeg så bare kan gå ned og købe fisken allerede nu? Og hvad med rejerne, gælder det samme for dem? 🙂

brib — 28. september 2011, 16:25

Mht til mål og liter vand er denne kalkulator eminent . Den har næsten alle kendte akvarietyper i sit program og jeg bruger den ofte selv på de der skæve mål : http://www.theaquatools.com/volume-calculator

Frk.Lilla — 28. september 2011, 16:29

Ja, du kan roligt købe fisken nu. Rejer ved jeg intet om

The_Kimse — 28. september 2011, 16:32

#26 Ja han er rigtig flot 🙂 Men efter nogen overvejelse tror jeg nu alligevel jeg tager en af de VT'er min lokale dyrehandler har.. Også der jeg købte grus og planter. Vil hellere starte med en fisk der ikke har været så dyr, og så forhåbentlig få den til at trives rigtig godt 🙂

Kehaan — 28. september 2011, 16:52

Jeg ville vente med rejerne, til det er indkørt. Nogle af rejerne kan godt være lidt sarte. Og det anbefales altid at akvariet står i 1 til 2 uger før der sættes fisk i. Jeg ved dog ikke hvorfor en i denne tråd anbefaler noget andet ved kampfisk. Jeg har altid ladet mine akvariet stå. Samt brugt Easylife.

Se eventuelt i min profil det akvarie min Crowntale kampfisk går i, sammen med rejer, maller og kilepletbarber.

Mvh Kehaan

mr swinger — 28. september 2011, 19:53

#31 nu er der flere end en der anbefale det, og ja man kan godt tag en kampfisk og sætte i et akvarie der lige er opstarte,

Silke — 30. september 2011, 00:57

Det handler vel i bund og grund om at der i det her tilfælde kun skal 1 enkelt fisk i akvariet, og derfor sker der ikke en hurtigt forurening af vandet som der ville ske hvis man købte en hel stime fisk 😉
Grunden til man skal vente med at putte fisk i er jo fordi filteret skal være modnet og klar til at tage sig af forureningen. (Dette gælder også rejer, hvor man igen kan sige at de 4 rejer - eller deromkring - der skal i heller ikke forurener forfærdelig hurtigt).

kejak — 30. september 2011, 09:55

Det ser fint ud, savner lidt det akvarium jeg havde af samme type:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.