Hvilke cichlider på 54 liter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kinny — 9. september 2011, 11:46

Jeg har et 54 liters akvarie stående der ikke har været i brug længe, men nu er jeg altså meget interesseret i at få lidt liv i hytten igen 🙂

Jeg har læst mig frem til at nogle sneglehuslegere sagtens kan holdes på 54 liter, men er der andre der kan nøjes med det? Også gerne nogle arter der er nemme for en cichlidebegynder 🙂

Denise

kmsfg — 9. september 2011, 11:53

Der er dem her som du også selv er inde på http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=14260 🙂 Der er jo også dværg cichlider

kmsfg — 9. september 2011, 11:56

Lige et link mere http://cichlidebaljen.weebly.com/apistogramma---dvaeligrgcichlider.html

Kinny — 9. september 2011, 16:05

Tusind tak for linksene. 🙂

Som jeg forstår det med apistogramma (dværgcichlider) så yngler de kun hvis vandet et tilpasset ved hjælp af spagnum, og det bliver nok lige en tand for omfattende. Jeg kan også godt lide ideen med at kunne have mere end 2 sammen som man kan det med sneglehuslegerne 🙂

Tak for hjælpen, nu skal kæresten bare overtales til at vi sagtens kan have et akvarie stående 🙂

HECHR — 9. september 2011, 23:00

Det er lidt overdrevet mht. Apistogrammaerne.
Flere af dem yngler, uden de store problemer i hanevand.
Jeg har selv haft unger på 5-6 forskellige, uden den store indsats.
Bl.a : A. cacatuoides, borelli, macmasteri, trifasciata, hongsloi og også f.eks Mikrogeophagus ramirezi. Mit indtryk af de nævnte arter er at de mere forlanger jævnlige små vandskift, varieret foder, fred og ro og svagt surt vand.
Så kommer det ofte af sig selv..

Kinny — 11. september 2011, 10:44

Mikrogeophagus ramirezi er sommerfuglecichliden ikke? Den har jeg nemlig også kigget på maaange gange for synes godt nok den er flot, men jeg har tænkt at det lød meget besværligt at få den til at yngle så derfor er den blevet valgt fra. Men er faldet over den flere gange også fordi mange skriver den godt kan holdes i selskabsakvarie?

Og hvad skal der til for at holde vandet svagt surt?

Sommerfuglecichliden, apistogramma borelli og a. hongsloi i nævnte rækkefølge er umiddelbart dem jeg bedst kan lide, men hvilken af dem er mest anbefalelsesværdig til en cichlide-nybegynder både mht. fodring, krav til indretning osv? (Hyppige vandskift afskrækker mig ikke, kun hvis der skal bruges uendelig meget tid på at justere vandets hårdhed/surhed osv)

Undskyld de mange spørgsmål, men jeg vil gerne være sikker på at fiskene vil kunne trives med en tumpet førstegangs-cichlideejer 🙂

HECHR — 11. september 2011, 11:30

#6

Jo M. ramirezi er sommerfugle cichliden og absolut en favorit her.
Den vil gå ok i et 54 liters alene, eller med en lille stime små tetra.
Bare husk godt med rødder, planter og muligheder for hunnen at gemme sig.
Varieret foder og fred og ro, så trives de godt.
Rødder holder vandet surt i en periode, men ellers kan man
bruge ketapang blade.
Det er brugt her, de gange der har været brug for svagt surt vand.

A. hongsloi er ikke egnet til et 54 liters, men jeg nævnte den ifm. vandparametrene.
Den kræver efter min mening minimum et 128 liters.

Af de 3 du nævner som emner, vil jeg satse på A. borelli og gå
efter 1.2 eller 1.3 altså en han til 2-3 hunner og sørge for godt med planter og
ingen eller små rolige "medborgere".
Det gør sig gældende for de fleste dværg cichlider, at de enten trives bedst alene, eller sammen med små fisk, der ikke stresser, eller jager dem.
Hvis det altså skal være med fokus på cichliderne og evt. yngel..

A. borelli har ikke her krævet noget af vandet for at lege og yngle.
Jeg har ikke som hos de andre nævnte, skulle forsure vandet til den.
Den ville jeg vælge lige pt.

Og man er ikke en tumpet førstegangscichlideejer, når man sætter sig ind i fiskenes behov inden anskaffelsen 😉

Malawimanden — 11. september 2011, 13:28

absolut ingen

vil klart anbefale at komme dem i et 54 liters ikke bare ligge dem ovenpå

he he

smøg til side sommerfugle cichlider er flotter og der kan godt går et enkelt par

Kinny — 11. september 2011, 14:24

#7 Jeg tror helt sikkert det bliver a. borelli der skal flytte ind når vi får installeret akvariet 🙂
Og så får de nok selskab af et par platyer, de er rimelig stille og rolige. At borelli'en nok spiser deres unger, det skader vel ikke borelli'en? Kan de spise alm. flagefoder suppleret med røde og hvide myggelarver, daphnier og lign?

#8 Så der skal både vand OG fisk i akvariet? *blink* Hvad skal så i først? 😛

HECHR — 11. september 2011, 15:00

#9

Ja røde og hvide myg, suppleret med flagefoder og evt. artemia og/eller dafnier er fint foder.
Nej, der sker ikke noget ved at de napper en unge i ny og næ.

Kinny — 11. september 2011, 15:06

#10 Super tusind tak for hjælpen, vi mangler dog stadig at komme helt på plads i vores nye lejlighed, så hvor akvariet må stå er ikke helt afgjort endnu, men nu ved jeg hvertfald hvad der skal i 🙂

HECHR — 11. september 2011, 15:38

#11

Velbekomme og pøj pøj med det.
Læg evt. et billede op, når du når dertil ?

Kinny — 12. september 2011, 14:06

#11 Jeg skal hjertens gerne lægge billeder op når projekt akvarie bliver skudt igang 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.