Skal en kampfisk bruge pumpe?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jakob Fn — 3. september 2011, 10:35

Hej Alle.

Skal en kampfisk bruge pumpe i sit akvarie eller læste bare en gang at det var unødvendigt med pumpe men skal lige høre herinde.

Hugo — 3. september 2011, 11:09

En pumpe er ikke absolut nødvendig, og kan erstattes af hyppige vandskift:)

Kehaan — 3. september 2011, 11:25

#1 Hvor stort er akvariet, og er der andre fisk i det?

PJeppesen — 3. september 2011, 14:17

#1

Nej det har den ikke det er en labyrintfisk som sagt, så som Hugo skriver et hyppige vandskift i stedet for...


Labyrintfiskens Åndedrætsorgan:

Når fisken går op til overfladen og sluger en mundfuld luft, opbevares luften i labyrinthulen og ilten optages i de mange fine blodkar og føres herfra til lungerne. Fiskens gæller arbejder på samme måde, men ved at have både gæller og labyrintorganet sikrer labyrintfiskene sig en ekstra overlevelsesmulighed i vandområder med ringe iltindhold. Dette supplerende åndedrætsorgan er til stor hjælp for labyrintfiskene og i mange tilfælde er det forskellen mellem liv og død. De fleste labyrintfisk kommer nemlig fra vandområder med svag strøm, varmt og iltfattigt vand som damme, flodernes næsten stillestående sidevande, landbrugets lavvandede afvandingskanaler, rismarker samt sumpe og moser. Alle disse steder er vandstanden for det meste lav og bliver ophedet af tropernes brændende sol, så vandtemperaturen ofte kan komme et godt stykke over 30 C, endvidere er vandet ofte mudret og forurenet, så fiskene har hårdt brug for enhver hjælp til at overleve disse ekstreme forhold. Når man har labyrintfisk i akvariet, skal man sørge for at der er plads mellem vandoverfladen og dæksglasset, så fiskene kan komme op til overfladen efter atmosfærisk luft, som de jo er afhængige af. Også andre fisk end labyrintfiskene har forskellige former for supplerende åndedrætsorganer, bl.a. maller og slangehovedfisk, men det er en helt anden historie.

Jakob Fn — 4. september 2011, 17:56

okay tak, 20 liters søjle akvarie men der er en lille pumpe 🙂

Kei — 4. september 2011, 18:02

Så længe pumpen ikke skaber for kraftig strøm syntes jeg det er en god ide at have for en sikkerheds skyld. Det skal selvfølgelig stadig skiftes vand mindst en gang om ugen.

Frk.Lilla — 4. september 2011, 21:08

Hvorfor vil I skifte vand hele tiden hos kampfisk? Hvis miljøet i akvariet er i orden, så burde det vel ikke være nødvendigt - eller er der noget, jeg har misforstået.

Jeg har iøvrigt kun kampfisk og sugemaller - i seks akverier på mellem 20 og 250 liter.

Kei — 5. september 2011, 00:11

Selv de mest velfungerende akvarier kræver jævnlige vandskift, og jo mindre akvariet er jo hyppigere. Kampfisk er sarte overfor dårlig vandkvalitet og deres finner er bliver let ofre for råd og svamp hvis der ikke holdes rent. I en 20 liters ville jeg skifte 50% om ugen, gerne over to gange og det er MED pumpe. Uden ville jeg sige 50% hveranden dag, gerne med vand der har stået et døgns tid. Kald mig hysterisk, men det er for fiskens bedste og et vandskift i så lille et akvarie tager jo kun 5 minutter.

Frk.Lilla — 5. september 2011, 07:40

Hmm... Jeg har to 20 literes uden pumpe, hvor der går en PK han i hver. Lige nu kan jeg faktisk ikke huske, hvornår de har fået skiftet vand. Det er måske et par uger siden, måske lidt mere. Men de må have det rigtig godt, for de bygger skumreder hele tiden. Der er ingen nævneværdige alger hos dem, vandet er sådan cirka krystalklart.

Men når jeg alligevel skal ha skiftet vand hos ungerne i dag, så kan jeg jo også lige skifte noget hos hannerne.

Og nej, jeg vil ikke kalde dig hysterisk, mine fisk skal i hvert fald ha det bedste 😉

Kei — 5. september 2011, 12:19

Jeg har da også haft et større akvarie til at stå i flere måneder uden vandskift uden der skete noget, men at det kan lade sig gøre betyder jo ikke det er optimalt. Det er jo selvfølgelig op til en selv og ens samvittighed, men jeg mener da man bør gå efter det bedste så vidt det kan lade sig gøre.

Frk.Lilla — 5. september 2011, 16:19

Mine kampfisk bygger skumrede hele tiden, så de kan vel næsten ikke have det bedre. Må sige, min samvittighed er hel ren - også selv om mit 180 liters akvarium kun fik skiftet én spand vand i dag.
Jeg synes, det virker fjollet at skifte en helt masse vand og dermed risikere at ødelægge balancen i akvariet.

Jeg skifter vand hos ungerne hver dag, men hvis de voksne har det godt, bygger skumrede og ser sunde ud med flotte finner i et rent akvarium uden alger og andre partikler i vandet, så får de ikke skiftet noget som helst.
Sådan tror jeg, både de og jeg har det bedst 😉

jiki7171 — 5. september 2011, 17:11

Det med at hanner ikke må have meget cirkulation i akvariet er løgn 🙂 Jeg har en kamphan i mit 60 liters, og der er en cirkulation på lige godt 1.650 liter i timen 🙂 Så der er knald på, bare hannen har et sted der er hans kan han sagtens klare strømmen, han skal nok finde et stille sted 🙂
Jeg mig selv skifter vand 2 gange ugentlig med 50% 🙂 Skal lige siges at det er et plante akvarie 🙂

Frk.Lilla — 5. september 2011, 17:48

Mine akvarier er også fyldt med planter. Kampfisk elsker jo at sove mellem bladene.
Og selvfølgelig på der være bevægelse i vandet - det er bare ikke altid nødvendigt. Desuden ødelægger det skumrederne, så i parringsakvarierne er der ingen pumpe, filter eller andet gejl. Bare stillestående vand, gemmesteder og hvilesteder

Frk.Lilla — 5. september 2011, 17:51

Jacob, du burde melde dig ind i denne gruppe: http://www.facebook.com/#!/groups/210127029029160/

jiki7171 — 5. september 2011, 18:13

Korrekt hvis man vil avle dem skal der ikke være noget strøm i vandet 🙂 Anmodning sendt 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.