GH meget høj???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Maj-Britt — 26. august 2011, 11:37

Hej igen...

I alle mine 3 akvarier ligger mit GH(tror nok det er hårdhed af vandet) meget højt, kan jeg gøre noget for at sænke det?
Og ved I evt om det har nogen betydning(altså i negativ retning), at den ligger så høj?

Endvider synes jeg også at PH og KH ligger en anelse for højt, kan dette betyder noget og hvordan får jeg dette reguleret?

Hilsen Maj-Britt

På forhånd tak for hjælpen...🙂

Bruger #593897 — 26. august 2011, 12:03

Hej Mai-Britt

Om det er et problem eller ej kommer helt an på hvilke fisk, der er tale om, og især om du vil opdrætte dem. Fisk, som i naturen lever i blødt vand, trives bedst i blødt vand og kan i nogle tilfælde kun yngle i blødt vand. Jeg kan se at du fx har juvel-cichlider. Til dem anbefales en GH helt op til 18, hvilket passer fint med vandet de fleste steder her i landet. Men hvor høj er GH hos dig?

Maj-Britt — 26. august 2011, 12:09

Gh ligger helt oppe omkring 20-21

KH ligger omkring 15-20

PH ligger omkring 9

Det er egentligt ikke, fordi jeg har haft problemer med mine fisk, synes bare tallene er ret høje i forhold til, hvad de burde være...

Og jeg er lidt bekymret på mit akvarie på 120 liter, da jeg synes fiskene, virker lidt sløve og gisper lidt....

crone12 — 26. august 2011, 12:11

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1185

Bruger #593897 — 26. august 2011, 12:12

Det lyder lige lovlig højt for ph'en. Har du målt med strips eller dråbe-test? Strips er meget upræcise.

Maj-Britt — 26. august 2011, 12:24

Det er strips, jeg ved godt, at de ikke er præcise, men det er de samme, som jeg plejer at bruge, og har brugt igennem alle de år jeg har haft akvarier.... og de plejer aldrig at ligge så højt, de plejer at ligge ret ens.. så derfor undre det mig, at de pludselig har ændret sig... og bliver selvfølgelig en anelse bekymret for de kære fisk 🙂

chilip — 26. august 2011, 12:38

#1 Hvilket et af dine akvarier er det du har problemer med..??

chilip — 26. august 2011, 12:41

Glem mit forrige indlæg, jeg har nu ved selvsyn konstateret at du har planter i alle dine 3 akvarier.

Hvad det lige præcis er der er årsagen skal jeg ikke kunne sige. Har du prøvet at teste PH-en på dit hanevand direkte fra hanen..?? Det kan jo være der ændringen ligger.

Men jeg tænker dog at du med fordel kan sænke din PH ved tilførsel af Co2. Det ville dine planter elske.

Maj-Britt — 26. august 2011, 12:41

Jeg synes talene er for høje i alle mine akvarie, men det 120 liters jeg er liiiidt bekymret for, synes fiskene virker lidt sløve og gisper lidt...

Maj-Britt — 26. august 2011, 12:42

#8 Og hvordan tilfører man så lige Co2 hehe.....

Bruger #593897 — 26. august 2011, 12:45

Ja det lyder mærkeligt, at det pludselig har ændret sig. Hvis jeg var dig ville jeg købe GH og PH dråbe-tests for at tjekke efter. Du har vel ikke kommet nogle kalkholdige sten i eller sådan noget?
Generelt kan man sige, at med mindre man holder blødtvandsfisk, så er det ikke værd at bøvle med at sænke hårdhedsgraden og PH-værdien. Jeg bruger selv blødt surt vand, men kun fordi størstedelen af de fisk, jeg holder og opdrætter, er sydamerikanske fisk fra blødt vand - Og nogle af dem endda hentet direkte fra naturen, altså VF.

Maj-Britt — 26. august 2011, 12:48

Tjekkede lige vandet fra vandhanen, og ingen tvivl om at grunden til at GH ligger så højt er pga det... de ligger ens i akvarierne og det der kommer ud af hanen... så vandet er åbenbart bare meget hårdt her i Køge.... Men kan det skade fiskene og skal jeg gøre noget for at sænke det i mine akvarier?

KH ligger på ca 8 i hanevandet....
Ph ligger på ca 7 i hanevande....
Så det forklarer ikke, hvorfor de ligger så højt i akvarierne....

Bruger #593897 — 26. august 2011, 12:56

At GH ligger omk. 20 er ikke alarmerende. Men KH burde ikke kunne stige fra 8 i hanevandet til 15-20 i akvarierne medmindre, der er noget i akvarierne, der afgiver fx kalk.
Normalt vil både GH og KH falde en anelse i et kørende akvarie med fisk og planter pga. de biokemiske processer.

chilip — 26. august 2011, 13:03

#13 Enig.

#12 Har du kalksten i dine akvarier..??
Co2 tilfører du med et Co2-anlæg, prøv at søg i debatten. Du kan også lave anlægget selv, spørgsmålet er så om du får den mængde du skal bruge. Men først og fremmest så vil det tjene dig at finde ud af, hvad der er årsagen til at din PH er højere i dine akvarier, end i dit hanevand.

Så anskaf dig nogle dråbetests, for du kan ikke komme i gang med en ordentlig problemløsning før du har nogle pålidelige måleresultater. Dernæst så beskriv dit akvarieindhold, fra A-Z, så kan det være at vi kan finde årsagen.

chilip — 26. august 2011, 13:06

#12 Du har samme mørkegrå bundlag i alle dine akvarier, hvad er det for nogle sten..??

Maj-Britt — 26. august 2011, 13:09

#14
Nej, jeg har ingen kalksten i akvarierne, men kan det have noget at gøre med bundlaget?
120 liters akvariet, er nyopstartet.... tænkte om det kunne have noget med det at gøre, men det forklare jo ikke de andre akvarie også ligger højt....

Jeg må ud at have fat i nogle af de dråbetest, så det kan blive lidt mere præcist 🙂

chilip — 26. august 2011, 17:05

#16 Hvis dit bundlag er kalkholdigt, så kan det sagtens påvirke din PH-værdi.

obelix_5 — 26. august 2011, 21:00

Hej Maj-Brit

Inden du investere i dråbetest, så tag en vandprøve med til din lokal "pusher" De er vant til at lave disse test og de fleste gør det gratis. Tag en vandhane prøve med. Hvis I deri måler en PH på 9, så ville jeg kontakte vandværket. De måler også ph. En ph på 9 er meget højt.

Dråbetest er heller ikke gratis. De er ganske dyre.

Maj-Britt — 26. august 2011, 21:06

# 15 Jeg har forskelligt bundlag i alle 3 akvarier 🙂
Men må ærligt indrømme jeg ikke ved, hvad det hedder...

#18 ph i vandet fra hanen ligge på ca 7 og ikke 9 🙂
Og tak vil tage en prøve med til den lokale forretning...

Men jeg prøver lige at måle alle akvarierne igen er senere og ser, hvad de viser 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.