Hjælp til malledød?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

M-Albrechtsen — 7. august 2011, 22:04

Jeg har en en længere periode haft problemer med at mine maller dør. Det undrer mig en del, da jeg tidligere har haft stort held med diverse maller af forskellige slags og har egentligt aldrig oplevet dødsfald i større grad..

Men nu har jeg på et døgn mistet en stor Plecostomus og en tilsvarende Gibbiceps i størrelsen 20. Jeg har ligeledes oplevet det med Ancistrus, men nu har jeg valgt at tage affære, for begger maller har jeg haft i flere år, så det undrer mig meget at det skulle ske netop nu..

Om akvariet kan jeg fortælle at det er fyldt med sydamerikanske cichlider. især Heros og jordspisere. Desuden har jeg black ghost og corydoras. Jeg har 16 coryer af forskellig art og her har jeg aldrig oplevet dødsfald.
Mallerne får mallepiller, squash og agurk. Desuden skifter jeg 1/3 af vandet hver 14 dag, for at sikre god vandkvalitet. Jeg ser heller ikke at cichlider jagterne mallerne, de markerer sig måske lidt, men heller ikke mere end det.
Desuden yngler cichliderne meget og vokser fint. Derfor har jeg svært ved at se at det skulle være vandkvaliteten.

Til sidst vil jeg nævne at jeg heller ikke tilsætter salt til vandet, så det skulle heller ikke være noget i den boldgade..

Jeg håber at disse informationer kan hjælpe til at give lidt forståelse.

Jeg håber på jeres hjælp og takker på forhånd..

Flemming Jensen — 8. august 2011, 00:48

Hmmm
Du er jo ikke ligefrem en nybegynder, så du har nok tænkt det meste, men.....her er måske et par pointers
varme....hvis akvariet er for varmt er der mindre ilt ved bunden, det kunne være det var derfor de bundlevende dør....et andet problem med varme kunne være bakterie opblomstring i bundlaget, måske en forløber for en reel bundvending, hvis der f.eks har samlet sig for meget skidt i bunden.
Har du evt tilført akvariet medicin, evt medicin med en eller anden form for kobber, maller tåler generelt ikke kobber, og kan være følsomme overfor medicin.
1/3 del vandskift pr 14 dag, vil jeg nok sige er i underkanten....og nu nævner du ikke akvariets størrelse, men det bør være stort med de fisk du sådan lige nævner

Flemming

Luna — 8. august 2011, 00:51

#2 Ifølge profilen er det vist et 530 liters Flemming

jery — 8. august 2011, 00:55

#2: dit første indlæg ville også være min første indskydelse. Min næste ville være, at der måske er skiftet fodertype, så mallerne får for lidt træstof (med mindre der er træ i akvariet).

M-Albrechtsen — 8. august 2011, 01:25

#2 tak for et rigig godt indlæg. Det er da helt sikkert noget som jeg vil se på..

Har faktisk lige renset pumpen, da jeg fandt ud af at denne næsten ikke kørte. Dog kører jeg fast iltsystem på akvariet, netop hvis pumpen skulle stoppe. Jeg håber at det er det som er problemet, da jeg har tilfølet en L-600 til akvariet idag, det er ikke lige et eksemplar som jeg sigter efter at miste.
Min temperatur ligger konstant mellem 27 og 28 grader og fiskene ser som sagt ud til at trives. Jeg er meget opmærksom på bundlaget, så det tror jeg ikke at det er. Desuden har akvariet kun kørt i 7 måneder i mit nye hus, så regner ikke med at det er blevet katastrofalt, mht. bakterier allerede..

Hvis der går 14 dage, er det også lang tid. Normalt går der ca en uge til halvanden

Jeg har heller ikke brugt medicin, mens jeg har haft akvariet på denne matrikel..
#´3 Tak Luna, det er ganske rigtigt mit 530'er..

#4 Det var også nogle gode bud, men har masser af træ. Faktisk et stykke så stort at det fylder akvariet i længden. Jeg har heller ikke skifter foder, så det burde heller ikke være det.

Men nu har jeg skiftet vand og renset pumpen og så må jeg se hvad der sker..

Tak for alle jeres input..

Luna — 8. august 2011, 07:51

#5 Jeg håber det går i orden igen M

Mettisha — 8. august 2011, 11:03

Gibbiceps og Plecostomus. Kan de have været oppe at slås? Min Gibbiceps måtte jeg gå af med fordi den ikke lod de andre fisk spise, og den jagtede dem gerne langt væk - de har en tendens til at eje hele akvariet. I det tilfælde kunne din ancistrus være stresset og til sidst dø af det?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.