Forskellig vandstand på hver side af baggrund

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

martinjensen123 — 20. juli 2011, 09:17

Godformiddag,

Jeg har et 200L akvarie med baggrundsfilter. Lavet lige efter Unimati's anbefalinger: http://unimati.forumotion.com/t723-vejledning-montering-af-baggrundsfilter-ny
Mit vandindtag er på 60mm med et gitter for så fiskene ikke svømmer om bag baggrunden.

Mit problem er at vandstanden bag baggrunden er 5-8cm lavere bag baggrunden end den er foran.
Det er som om pumpen (Aquaclear 30) 660L/t formår at smide mere vand igennem end vandindtaget kan trække. Hvilket jeg syntes er lidt underligt.

Er der nogen bud på hvad jeg kan gøre? Har overvejet en overløbskam, men da jeg har flydeplanter vil jeg helst undgå dét..

kimkirsten — 20. juli 2011, 09:41

;)det gør det også hjemme hos mig. det er fordi at indsugningen er for lille. jeg har nu ikke gjort noget ved det kører fint nok alligevel

martinjensen123 — 20. juli 2011, 12:29

Som jeg ser det burde en indsugning på 60mm være rigeligt når udstrømningen kun er 14mm.

Og i mit hoved vil pumpen jo trække vandet ind gennem indsugningen i dét at baggrunden er tæt..

Ville gerne have en løsning, hver gang jeg fylder vand på akvariet skal jeg være påpasselig med at fylde korrekt mængde på, for jeg slukker pumpen når jeg fylder på, og 5 min efter er vandet i det foran baggrunden så steget markant, mens det bagved er tømt noget ud - på den måde bliver hele filterkapaciteten jo heller ikke udnyttet 🙁

junker — 20. juli 2011, 13:15

jeg har en teori om at det kan skylles de bakterie der er omme i filteret... for nogle dage står vandet "højt" og andre dage "lavt" og jeg tror det er fordi de spiser, slapper af, spiser osv.
så vandet kan komme hurtigt igennem nogle dage og ikke andre dage.
håber i forstår hvad jeg mener

benja1 — 20. juli 2011, 14:33

Det gør det også her. og jeg kører ikke med baggrundsfilter. men med to spandpumper. kan det være noget med fordampningen?

Hugo — 20. juli 2011, 14:44

En overløbskam vil være en god løsning, og skulle der smutte et par flydeplanter om bag baggrunden, så er skaden vel begrænset, da de jo kun vil komme til forkamret 😀

benja1 — 20. juli 2011, 16:20

#6 Ja det en god ide. det må jeg lige få lavet/boret:)

martinjensen123 — 20. juli 2011, 21:48

Jaa...der er vel ikke anden udvej så - havde ellers helst undværet.

Synd jeg ikke vidste det før jeg havde begyndt, så havde jeg bare smidt en større indsugning i. Kan ikke helt se hvordan det fysisk skal kunne lade sig gøre.....

Hugo — 20. juli 2011, 22:14

Jeg har en 60mm og en 40mm, til en 1000L powerhead og det giver også forskel i vandspejlet, så jeg har overvejet om fiskene skal have lov til at bruge forkamret som gemmested, ved helt at fjerne ristene.🙂

martinjensen123 — 20. juli 2011, 22:19

#9

Tror egentligt ikke det er risten der er et problem på min, tror mere det er materialet bag der begrænser flowet for meget. (bioboldene)

Og jeg er bange for at hvis jeg fjerner gitteret vil bioboldene ryge ud.

Hugo — 20. juli 2011, 22:22

biobolde giver normalt ikke meget modstand, men det er let at udelukke!

Hvis vandstanden er lav i den side hvor risten er................. Så er det ikke bioboldene.
Er vandstanden derimod kun lav i den side hvor pumpen sidder, så er det bioboldene som giver modstand:)

martinjensen123 — 20. juli 2011, 22:26

Vandstanden er identisk for hele baggrunden.
Du har nok ret, så må begrænsningen enten være i risten, hulstørrelsen, eller i materialet lige bag indsugningen...

Det giver desværre bare ingen løsning :-(

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.