Shrimp soil i et 128 liters uden rejer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Luna — 18. juli 2011, 10:51

Jeg har et 128 liters tomt akvarie, der nærmest skriger på vand og et par Dværgcichlider. 😀
Jeg har gået og tænkt længe over, om jeg skulle prøve Shrimp soil denne gang, da jeg rigtigt godt kan lide den ensfarvede brune bund og så kunne det være spændende at se, om det kunne gøre noget ved det meget hårde Brøndby vand.... Men har samtidigt tænkt over, hvad der så sker, når man foretager de ugentlige vandskift, altså tilfører nyt hårdt vand? Sker der så lidt med hårdheden i vandet, at det ikke betyder noget for fiskene? Eller kan man så kun foretage små vandskift? For hvis hårdheden vil fise op og ned, vil jeg ikke have det. For det kan ikke være godt for fiskene og evt. yngel.
Hvis jeg skal bruge Shrimp soil. Hvor mange poser skal jeg så bruge?

Kunne godt tænke mig at lave noget med en masse rødder, tørrede blade på bunden, Ellekogler, planter og en masse mos. Så kunne jeg rigtigt godt tænke mig at prøve at bruge kviste. Men så er jeg i tvivl om, jeg kan bruge hvilke som helst kviste og om de skal være tørret, inden de kommer i eller kan de bruges friske? Jeg har læst, man kan bruge dem både tørre og friske, men vil jo gerne være helt sikker. Har nemlig et godt øje til naboens troldebusk/træ. 😀

Håber der er nogen der kan hjælpe mig med at lave et for mig anderledes akvarie. 🙂

cpg — 18. juli 2011, 13:08

Hvad er et vandskifte for dig?? 100% 50% 25% eller 10%
De forskellige former for "shrimp soil" skulle alle have den virkning at det sænker ph en smule, hvor længe den effekt varer ved har jeg ingen ide om, og det har også betydning hvor store vandskifte og vandet ph.
Vil mene at jævnlige mindre vandskifte er langt bedre end få større, og hvis du kun vil have et par dværgciklider i akvariet, burde nogle jævnlige små vandskifte være ok.
Hvor meget "soil" du skal bruge, kommer an på hvor dybt et bund lag du vil have.
Akvariet bundmål er 80x40, og vil du have 5 cm er det 80x40x5 og det giver 16 liter

Har du et link til det "shrimp soil"?

Luna — 18. juli 2011, 14:29

Tak for svar cpg...

Mine vandskifte er ca 25% om ugen, men ellers kommer det an på, hvor mange fisk der er i akvariet og hvor kraftigt jeg fodrer. Men havde tænkt, der skulle gå en lille flok Danio margeritatus eller lignende sammen med dem eller også en lille flok Coryer. Jeg tænkte også lidt på, hvis der skulle komme yngel. Så bliver vandskiftende måske større.... Jeg kan altid skifte 2 gange ugentlig med det halve. Det er jo ikke noget problem.
Ja... Det passer meget fint med 5 cm. da jeg kører med et par cm. bundmatriale forrest og så skråner jeg det op mod bagruden for at få lidt dybte.
Ph'en med Sera dråbetest er på 8,0 i mit 180 liters, hvor der er almindeligt grusbund.

Her er, hvad jeg havde i tankerne af Shrimp soil.
http://www.shirakura-shop.de/en/shirakura_red_bee_sand_shrimp_soil_substrat.htm

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.