Forslag til Tanganyika opbygning
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
c sørensen — 25. juni 2011, 22:25
Har nogen gode forslag - billeder - til en rigtig god opbygning?
Af fisk regner jeg med det bliver - prinsessen og julidochromis organi eller ornatus. Og måske en mere????? Forslag til en 3. art? Sneglehuscichlider er ikke godt med julidoch. arterne, da de går meget nær bunden. Melagries var ellers i tankerne.
Ja hvor jeg så lige gør af mine guppyer...................................... resten af familien foreslog at beholde det gamle effecline til vores garra ruffa. Det var jo en mulighed og så putte guppyerne sammen med dem.
Multi — 25. juni 2011, 22:43
Først ville jeg nok finde ud af, om jeg ville have et rullestens-biotop akvarie eller et klippe-biotop akvarie. Fordelen med rullestensbiotop ville være at du ikke behøver at gå vildt meget i højden, faktisk kan du bare sprede lidt sten i blandede størrelser ud over bunden.
Skal du holde prinsesser skal det nok være i et artsakvarie. Har ikke selv holdt dem, men har kun hørt at de er ekstremt aggressive, og noget af det eneste folk har kunne holde dem med, med held, er multier. Dem ville jeg droppe.
Jeg har selv holdt Julidochromis Transcriptus og Neolamprologus Multifasctiatus i et 180 liters akvarie sammen, det gik godt, begge parter ynglede. 😉 Så det vil jeg ikke mene at der er noget problem i, så længe at de kan "holde stand".
En art som jeg varmt kan anbefale, er Hestenæse cichliden. Selv har jeg kun erfaringer med Eretmodus Cyanostictus og Tanganicodus Irsacae, og af de to var E. Cyanostictus lidt mere fredelig, mens T. Irsacae var nemmere mht fodring, da den også kan tage kød, hvilket førstnævnte er mere sart overfor, da den er grøntæder.
c sørensen — 26. juni 2011, 10:17
Jeg har nu aldrig hørt, der skulle være problemer med prinsessen og julid. arterne - eller leleupi f.eks. Men at julid. og multierne kan gå sammen, det lyder da fint. Men det kræver nok en god inddeling til dem, så der kan være huler væk fra sneglehuscichliderne.
Jeg er slet ikke til multier, må jeg erkende. Det er Ocellatus eller Melagries, der er mine foretrukne. Så det ville blive en af disse, hvis det var. Jeg har tidligere haft Ocellatus, de har temperament!!
Hestenæse lyder da også spændende. Ved der kan være temperament.
Men nu er det prinsessen og julid. arterne der altid har stået højt hos mig blandt tanganyikaerne. Men selvfølgelig kan der også være andre muligheder.
Skal lige sige, at akvariet er højt - 64 cm og 80 langt. Så der er god plads i øverste vandlag. Derfor tænkte jeg også, at prinsessen og julid. bedre kan finde ud af det. Men hører gerne andres mening.
Multi — 26. juni 2011, 12:18
Hvis ocellatus har temperament, så kan det sikkert godt gå med julier. Jeg mener også bare, at det skl være en art der kan "holde stand" mod julierne, og omvendt, så de ikke bliver jaget væk.
Men glæder mig til at følge dit projekt, bliver spændende, især når det jo næsten er samme størrelse som mit! 😀
Her kan du forresten se mit : http://akvariesiden.akvariefisk.dk/akvarier/show/?ID=3954
c sørensen — 26. juni 2011, 16:38
Multi, dit akvarie ser fint ud. Jeg vil dog ikke have planter i - højest en vallesneria. Men nok slet ikke. Men lidt store sten, der danner små huler. Altolampr. kræver også smalle huler eller store sneglehuse, hvor hannen ikke kan komme ind. Tror det skal gå ud i siderne + i midten, så det deler lidt op i områder, og så højest midtpå.
Eller er der andre forslag til fisk/opbygning (gerne billeder)
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.