Sneglehuslegere i selskabsakvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ninkaen — 19. maj 2011, 14:59

Hej

Jeg har et selskabsakvarie på 125L. Jeg ville høre om det var muligt at tilføje nogle sneglehuslegere til akvariet hvis jeg smider godt med tomme sneglehuse derned. Og i så fald hvilken type sneglehuslegere er bedst egnet?

På nuværende tidpunkt indeholder akvariet følgende:
Fisk:
1.0 ancistrus sp.
5.6 Fembåndsbarber
0.0.3 Dværgsugemaller
6 Amanorejer og en hulens masse RCS.

Dekoration:
Sandbund (fint)
2 store rødder og et par små
En masse planter af forskellig art
3 større sten

Håber der er nogle der kan hjælpe mig med at finde ud af om det er muligt også at have sneglehuslegere.

Sølz — 19. maj 2011, 15:11

Med den opsætning, du pt. har, ville det virke lidt besynderligt med sneglehusciclider. Deres normale habitat ligger LANGT væk fra dit akvarium. Der er normalt ingen planter - ingen rødder (som giver lidt blødere vand - hvor sneglehuslegerne skal have hårdt vand) og jeg er ganske overbevist om, at der bliver slagsmål. De fleste sneglehuslegere er nogle skrappe bæster, der bestemt IKKE er bange for andre fisk - heller ikke store. De kommer altså også ud i hele akvariet og er ikke kun i nærheden af deres sneglehuse. De forskellige sneglehuslegere, jeg har haft, har derudover en udtalt trang til at dominere hele akvariet og ikke at ville acceptere andre fisk.

Alt i alt er det min vurdering, at det er en rigtig dårlig ide;)🙁😉

ninkaen — 19. maj 2011, 20:33

Angående vandværdier så er mit postevand så hårdt at vandet i akvariet (på trods af rødder) er 20 dH. Så hvis det er hårdheden der skulle afholde mig fra at kombinere mit selskabsakvarie med sneglehuslegere tror jeg ikke dette er et problem 🙂

chris2500dk — 19. maj 2011, 21:52

De vil nok spise dine RCS, og de fleste arter vil jage rundt med dine andre fisk.

Hvis du vil prøve noget skulle det være L. brevis, det er efter min erfaring de mest fredelige af sneglehuslegerne, men jeg tror stadig de vil mæske sig med rejer.

Sølz — 19. maj 2011, 21:58

#3
Rødderne er et mikro-problem. Prøv at læse mit indlæg igen;)

ninkaen — 19. maj 2011, 23:32

Hvis det nu bare var mallerne (ancistrus og sværgsugemaller) og så amanorejerne sammen med dem, ville det så kunne gå?

Sølz — 20. maj 2011, 16:09

Maller opholder sig jo meget naturlig meget omkring bunden af akvariet - lige præcis der, hvor sneglehuslegere mest muligt vil forsvare deres sneglehuse - så nej.
Amanorejerne vil formentlig også blive slået ihjel.
Alt i alt tror jeg, at du skal opgive ideen - du spilder mange penge og får kun skuffelser ud af det:)🙁

dybber — 7. december 2013, 12:14

Hej. Låner lige denne lidt gamle tråd.

Hvad hvis jeg fik lyst til at sætte nogle Lanprologus Caudopunctatus til mine tropheus maswa og moliro samt synodontis petricola dwarf maller. Ville det kunne gå i et 360 l akvarie?

Nørgård — 8. december 2013, 11:29

Sjovt spørgsmål i denne tråd #8. Det kan du godt gøre. Dog har de forskelligt foder behov, men det vil nok godt kunne gå.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.