Flosset hale hos guppy

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

janniklok — 17. maj 2011, 10:21

Hej..

Her til morgen da jeg stod op og tændte for lyset hos mine fisk så en af mine guppyer anderledes ud! Dens ellers så fine hale er begyndt at flosse, hvorfor det? Er den syg? (Den opfører sig normalt, men er bare bekymret over dens pludselige forandring!)

Jeg bøvler lige nu med for højt nitrit-indhold (skiftede 50% vand i forgårs og 20% i går - lige lidt hjalp det).. Kan det have noget med det at gøre?

I kan lige se et før og efter billede af guppyen:

Sådan så den ud i går:


Sådan ser den ud her til morgen:

lillesister — 17. maj 2011, 11:07

Hej. Det kunne godt være finneråd ,prøv at læs om det. Vh lillesister

Gubbylove — 18. maj 2011, 22:47

Hej Janniklok.

Det du beskriver kan godt være flere ting. Lever din fisk sammen med mange andre fisk? Bliver den nogensinde jagtet? Det kan eventuelt være, at den er blevet bidt lidt i halen. Hvis den er blevet bidt, kan det gøre, at halen er mere svækket, og at der derved nemmere kan forekomme Finneråd (se nedenfor).

Men når du nu nævner at du har problemer med vandkvaliteten, kan det meget vel tyde på Finneråd, da det tit forekommer ved dårlig vandkvalitet. Det er dog også rimelig nemt at behandle, enten med et medikament som medimor eller furanol (der er dog er meget stærkt), eller ved at skifte vandet i akvariet. Jeg har selv døjet med det, og der skiftede jeg 1/3 af vandet, hver anden dag, i ca. 14 dage. Prøv det, og se om det ikke hjælper, pøj pøj med det! 🙂

Mvh. Gubbylove

janniklok — 19. maj 2011, 18:58

Altså den er ikke hvid på halen, og den ser ikke syg eller svækket ud 🙂
Jeg valgte at skifte 20 % vand hveranden dag lige siden, lade fiskene "faste" et par dage og så komme noget "Easy Life" i, som forbedrer vandkvaliteten. Det har hjulpet en hel del, så det går da den rigtige vej om ikke andet og ingen fisk er døde (endnu *blink*) 😛

Villads — 19. maj 2011, 20:09

Den type rifter i halefinnen ses ofte ved dårlig vandkvalitet, så det passer jo fint her.

Hold øje med at der ikke går infektion i det.

Gubbylove — 21. maj 2011, 13:00

Det var godt, det tyder på det var vandkvaliteten, der var skyld i problemet så. Fortsæt på den måde, indtil du synes dine fisk ser fine ud. Nogle steder kan du gratis få målt din vandkvalitet, det kan være du skal gøre det, så får du sikkert også et par råd om hvordan du kan holde ting, som nitrat, nede, der hæmmer fiskens vækst og velbefindende.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.