Gymnogeophagus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mardini — 18. oktober 2007, 12:43

Hejsan
Nogen der ved hvor det er muligt at, købe gymnogeophagus ?
Er der nogen der har erfaringer med gymnogeophagus ? i så fald hvilken art og hvilke erfaringer ?


MVH
En kommende gymno entusiast

SAC — 18. oktober 2007, 12:55

Hej Martin

De bliver svære at skaffe. Du kan måske finde balzanii i en forretning.... Jeg har nogle stykker....men desværre ikke nogen til overs lige p.t.

Jeg har følgende arter:

G. sp. Fialho
G. cf. gymnogenys "Rio Yi"
G. sp. Sarandi
G. sp. Blue Neon

Jeg har inden for den seneste uge fundet 4 - 5 forespørgsler på Gymnoer. Det er vist aldrig sket før.
Så næste gang, de får unger, vil jeg prøve at tage lidt fra. Situationen har ellers været, at jeg kun har kunnet komme af med dem ved at forære dem væk i Tyskland.

Jo- forresten.....AkvarieWest har nogle labiatus til salg på sin hjemmeside. Det er også nogle, jeg har foræret væk i sin tid...

spim — 18. oktober 2007, 22:31

Der er vist noget med at kamelimporten har balzanii, hvis jeg husker rigtigt.

SAC — 19. oktober 2007, 07:56

3#:Jeps...og Peter B...og et par andre...

Peter B — 19. oktober 2007, 11:13

#3 Jeg tror det er Geophagus brasilliensis de har?

#1.Avifauna har haft balzanii og Planteimporten i København har haft dem.

Jeg kunne forestille mig at feks. Flyvefisken og/eller Neonfisken var steder der gerne ville ta dem hjem.
Jeg har lige fået mine, så det er ikke den store erfaring der er endnu , men de er meget fint beskrevet i Benny B. Larsen og F. Ingeman Hansen's bog "Cichlider fra hele verden".
En vigtig detalje som bogen ikke har med ,er at de skal ha en periode med køligt vand i ( ned til 15- 16 gr.) nogen mdr. for at efterligne vinter perioden, ellers trives de ikke.

SAC — 19. oktober 2007, 12:28

Hvordan går det med dine, Peter? Balzaniien kan godt være lidt sky i starten. Hvor store er de? Der er næsten ikke noget bedre syn, end en fuldvoksen balzanii-han med røde og blå farver i finnerne og masser af glinsende prikker i hovedet...

mardini — 19. oktober 2007, 12:50

Bogen har jeg, det er netop derfra at inspirationen til mit største fiskeønske kommer!! Men det er kun få gymno der er beskrevet i bogen. Er det mon muligt at bestille dem hjem ? For længe siden fik jeg en akvariehandel til at, bestille meriadonalis hjem, men det viste sig at, være de forkerte fisk, da de endeligt kom hjem. DESVÆRRE ! Er Balzanii mundruger ? der er en del af gymno der er mundrugere.

kamel import dk — 19. oktober 2007, 13:34

#3 Ingen balzanii hos os desværre - men de er på ønskelisten til engang i fremtiden.

Anne

SAC — 19. oktober 2007, 13:57

Der er to "grene" af Gymnoer, som er så forskellige, at det under mig, at de går som samme "familie".

Den ene gren er meridionalis/rhabdotus-gruppen. Nu er såvel meridionalis som rhabdotus ved at blive opløst som arter, men sammen med setequedas er de de mest kendte indenfor denne gruppe. De er substraktlegere..

Den anden gren er gymnogenys-gruppen, hvorunder australis, labiatus og balzanii hører. De er larvofile mundrugere. D.v.s. de lægger æg på en sten, rod eller lignende, dækker æggene til med sand, venter ca. 2 døgn og tager dem derefter i munden og agerer som mundrugere.

Der kommer MEGET SJÆLDENT en import til Europa, så hvis du skal finde nogen. skal det enten være i forretninger, der har mulighed for at få noget opdræt eller også hos de ganske få private, der har fiskene. De importerede fisk forsvinder som regel ret hurtigt, fordi nogle kloge hoveder mener, at de sagtens kan klare sig uden den kølige periode. Ved de seneste importer, har priserne ligget på omkring kr. 350,- pr. fisk, så hvis man skal have en flok ungfisk...måske et par arter...kan det ikke nytte at være nærig...

Hvis I vil se nogle billeder, så prøv at kigge på www.aqvaterra.com Dér er de tydeligt delt op i gymnogenys og rhabdotus-grupperne. Balzanii står for sig. Der er lidt mere at kigge på, end i den efter min mening lidt "tynde" bog. Ikke for at være negativ, men når man i én bog vil favne alle cichlider i hele verden, så bliver der ikke meget plads til hver enkelt. Heller ikke en så vigtig oplysning, som temperatur-kravene.

SAC — 19. oktober 2007, 13:59

Der er for øvrigt også nogle meget fine billeder på www.tangledupincichlids.com under photo gallery

kamel import dk — 19. oktober 2007, 14:18

Hvis du skulle starte sådan et akvarie op i dag - hvilken størrelse og hvilken sammensætning ville du så vælge?

Jeg har lidt overvejet at slæbe et af vore akvarier ind i soveværelset til dette formål.

Vi har også i starten af vores fiske-karierre købt nogle balzanii og så fået at vide af forhandleren at de bare kunne gå i vort acara-akvarie.🙁

Anne

SAC — 19. oktober 2007, 14:54

Jeg startede op med 4 G. meridionalis i et 250-liters. De to dannede par og slagtede de andre to. Jeg blev helt forgabt i disse smukke fisk og gav mig til at undersøge, hvad der kunne skaffes. Jeg anskaffede mig et 660-liters akvarium, som blev besat med mit meridionalis-par, en trio G. cf. gymnogenys Rosario 1, en trio G. bazanii og en flok labiatus med 4 hanner og to hunner. Det sidste var naturligvis ikke optimalt, men det var det, jeg kunne få fat i. Der var også nogle Ancistrus....

I øjeblikket har jeg tre akvarier igang med gymnoer i min kælder, og dér kører jeg som hovedregel med to arter i hver: Èn fra gymnogenys-gruppen og én fra rhabdotus-gruppen. I det ene har jeg G. sp. Fialho (en rigitgt flot ULTRASJÆLDEN fisk, som jeg lagde et billede af ind på det gamle cichilds, men som ingen gad kommentere) sammen med G. sp. Blue Neon. (Kan ses på Aqvaterra.) I ét akvarium har jeg G. cf. gymnogenys "Rio Yi" (som ligner de gule gymnogenys-typer på aqvaterra meget) sammen med G. sp. Sarandi. (Tidligere solgt som meridionalis.) I det tredje har jeg yderligere nogle sarandi sammen med Australoheros tembe.

Sæt ALDRIG de arter, der ligner hinanden for meget, sammen. Især hanner af gymnogenys-typen er meget agressive overfor konkurrerende hanner. Jeg har f.eks. forsøgt med G. gymnogenys sammen med G. australis. Det gik SLET ikke. Til gengæld er de ikke særligt voldsomme overfor andre fisk. Jeg har f.eks. ofte Guppyer gående i mine Gymno-akvarier.

I naturen vogter gymnogenys-hanner et territorium på flere kvadratmeter. Inden for dette territorium har han et antal hunner, som vogter hver deres noget mindre territorium. Det er svært at lave flere af disse store "han-territorier" i et akvarium.

Hvis I skal lede, så ved jeg at Jacob Hjorth fra København har fået Sarandi og labiatus "Tres Puentes" fra mig. Sarandierne KUNNE godt have fået unger på nuværende tidspunkt, men jeg ved det ikke. Hans labiatus er nok for små.....

Har I kigget på de links, jeg har angivet? Hvad synes I?

gottwald — 19. oktober 2007, 15:00

Jeg har lidt F1 Gymnogeophagus sp. Cuaro unger til salg, hvis nogle skulle være interesseret.
En rigtig flot fisk, når den bliver voksen.

3-4 cm unger til 50 kroner stykket.

Fiskene befinder sig i Middelfart.

kamel import dk — 19. oktober 2007, 16:43

Guppyer - kan de så også godt tåle de temperatursvingninger?

Anne

SAC — 19. oktober 2007, 18:50

1.: Jeg kan klart anbefale Gottwalds Cuaroer. De er fra gymnogenys-gruppen, og de bliver MEGET specielle/flotte.
2.: Ja, det kan Guppyer sagtens.

Peter B — 19. oktober 2007, 20:16

# 6. Det går fint, de spiser frost foder men er som du skriver , noget sky men det er jo nok kun til de har vænnet sig til de nye omgivelser, de var nemlig ikke sky der hvor de kommer fra
og der er da også både huler og mørke kroge i deres nye akvarium.
Hannen er ca 8 cm. og den største hun er vel 6-7 cm , de to andre trinvis mindre.
Meget fine fisk!

kamel import dk — 27. oktober 2007, 23:45

#15 Jo, tak, nu har vi fået os et par stykker af cuaroerne.

Så glæder vi os til at se hvad vi kan finde at sætte sammen med dem - Gottwald havde også nogle andre spændende nogen - men det er sgu svært at huske alle navnene.

Har I nogen ideer til hvilken vi skal kigge på?

Anne

thorgaard — 28. oktober 2007, 00:38

Jeg mener at Neonfisken har nogle G. meridionalis til salg. Det er ca. 2 uger siden jeg var der.

SAC — 28. oktober 2007, 10:16

Anne;

Cuaroerne er et super-godt valg. Den bliver fantastisk flot og er en larvofil mundruger....og så kan jeg næsten garantere, at der ikke findes andre i Danmark.

Du skulle have taget nogle af Gottwalds G. sp. Sarandi. Det er unger fra mine. Kig her:

http://www.aqvaterra.com/photos/peces/ciclidos/genero_gymnogeophagus/rhabdotus/pag1/zoom/_006-0331_400x266.jpg

Jeg har som oftest én art fra de larvofile sammen med én art fra substraktlegerne.

Sarandi er nok den flotteste af de forskellige arter, der indtil for nylig gik som meridionalis og rhabdotus.

I mine øjne en million gange mere interessant...især hvis Neonfisken ikke har lokalitetsbetegnelse med. Men det aner jeg ikke - det er jo et stykke fra Aalborg.

Sp. Sarandi har ekstra meget rødt i rygfinnen og meget meget klare lysende røde og blå striber på langs af kroppen.

kamel import dk — 28. oktober 2007, 13:33

Ja, jeg ville også gerne, men havde Kennet med.....😀

Jeg må køre derop alene af dagene....(håber ikke han læser med).

Men vil det sige at det er et af de bedre valg - eller er der ikke andre muligheder på det danske og nordtyske marked lige nu?


Anne

bartoli — 28. oktober 2007, 18:51

19#
hold da k... den er flot hvad er det for en??
kan se du har skrevet G. sp. Sarandi men har kigget under artbeskrivelserne og kan ikke finde den*rødmer*
men skal den havde samme betingelser rhabdotus som du også nævner den er beslægtet med?

SAC — 28. oktober 2007, 19:59

Bartoli: Jeps...præcis de samme betingelser. Den minder meget om den.....alm. ledningsvand, ikke for varmt, fint bundlag...

Nej, den er nok ikke i artsbeskrivelserne...

Du skal tænke på, at eksemplarene på billederne er halv-stressede fisk i et "opbevaringsakvarium". De bliver først RIGTIGT flotte, når de falder godt til i et velindrettet akvarium med sten, rødder, planter o.s.v...

bartoli — 28. oktober 2007, 20:12

SAC: okay er det en der er til at få fat i eller??
okay så er den da helt utrolig farvestrålende:)🙂🙂

breuner — 28. oktober 2007, 22:16

#18 ja neonfisken har nogle flotte eksemplarer af G.meridionalis.
mvh Dennis

SAC — 29. oktober 2007, 07:51

#23: Jeg har den, Jacob Hjort, der sandsyniglvis også har en profil herinde, har den og så har Søren Gottwald den. Så vidt jeg husker har jeg ikke givet den til andre. Hverken Jacob eller jeg har unger p.t., men Søren Gottwald er vist villig til at sælge sine billigt. Det er meget sjældent, at der bliver importeret Gymnogeophagus til Europa, og de bliver altid hammer-dyre.

kamel import dk — 29. oktober 2007, 21:21

Så fik vi købt nogle G. sp. Sarandi.
Vi glæder os til at se dem falde til i det kolde soveværelsesakvarie.

bartoli — 29. oktober 2007, 22:24

26#
tillykke med dem:P:P:P
håber der kommer lidt billeder når de er faldet til;)😉😉

kamel import dk — 30. oktober 2007, 11:29

Tak, ja vi må snart få taget billeder.*rødmer*

Nu er akvariet selvfølgelig befolket med fine gymnoer - men hvad skal jeg elles putte i? Hvilke maller kan klare det?

Jeg regner med at putte nogle af vore flotte guppy-hanner i en af dagene.

Andre forslag?

Er 20-22 grader fint nok til akvariet?

Anne

bartoli — 30. oktober 2007, 18:56

28#
ud fra hvad jeg har kunne læse mig til så skulle 22 værer ok men ja har ingen erfaring med dem selv*rødmer* så der må en af de garvede til 😛:P:P

SAC — 30. oktober 2007, 21:05

20-22 grader er fint. Men hvis du laver 20-22 grader ved hjælp af et varmelegeme, så hellere droppe det og lade dem gå endnu koldere, hvis det kan lade sig gøre.. Og temperaturen må meget gerne variere. Det er ikke nogen fordel med konstant temperatur...tværtimod.

kamel import dk — 4. februar 2008, 09:22

Prøv evt. at se min tråd:

http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=684061#SiteEnd

er der noget jeg skal være ekstra opmærksom på mht. deres yngelpleje? En af Jer skriver om at de slagte hinanden....gælder det mon også for disse sarandier?



Anne

sos — 2. juli 2008, 09:23

Neonfisken får Gymnogeophagus cf. gymnogenys hjem snart hvis i stadig leder efter nogle 😉

kamel import dk — 2. juli 2008, 10:00

Ok, du kan da lige holde os opdateret mht. deres tilstand, størrelse mv. - sidst vi kørte så langt efter fisk - blev vi en smule snydt mht. størrelsen...

Anne

sos — 2. juli 2008, 13:23

skal prøve at huske det 😉

så lige at de får 3 arter ialt.

kamel import dk — 2. juli 2008, 15:30

ok, spændende - navne, billeder, links. 🙂

Anne

sos — 2. juli 2008, 20:00

De får denne liste hjem i nærmeste fremtid http://www.neonfisken.dk/index.asp?ArtId=13749

Anne — 8. juli 2008, 14:40

er der noget nyt?

hmmm, det er vist kun 6 dage siden...*rødmer*

Anne — 9. august 2008, 21:18

nu er der da gået mere end 6 dage....

mardini — 9. maj 2010, 07:18

Hej - Så er der sørme blevet investeret i gymno. Der er tale om 1.2 er jeg rimeligt sikker på. De er faldet godt til og er hverken dem der jager eller de jagede.

Er desværre kommet i tvivl om navnet på dem - nogen der kan hjælpe ? Og hvilken slægt hører de til ?






kan godt se at billederne ikke er de bedste 😛

Peter B — 9. maj 2010, 09:16

De ser fine ud. Gymnogeophagus gymnogenys eller måske Gymnogeophagus labiatus, det er mit bud., grundet i tegningen på disse ungfisk. Det vil self. blive lettere når de er vokset . Hvor er de fra?

mardini — 10. maj 2010, 11:52

købt i neonfisken. De havde to slags. Gymno. sp. santa lucia og sauce de solis. Mener selv at det er først nævnte.

mardini — 13. maj 2010, 19:53

hvilken af de to familier tilhører den mon, altså fiskenen på billederne i #39

Patrick — 1. januar 2011, 10:37

Indlægget er flyttet fra 'Cichlider - Amerika - Mellemamerika' til 'Cichlider - Amerika - Sydamerika - Jordspiser' af Patrick

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.