Guppy unger

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Frederik27 — 11. april 2011, 12:25

Hej.

Jeg har nu fået Guppy unger.
Men jeg vil høre om der er en chance for at de overlever i et 19 liters akvarium med 2 platyer og 4 store guppyer? (Jeg har 2 planter). De har overlevet 1 dag nu, men hvor længe holder de?

babypudder — 11. april 2011, 12:46

hvis du ikke har flere planter og de ikek er ret tætte så skal du ikke være sikker på de alle overlever men måske nogle af dem gør
men du kan jo købe en lille trærod som de kan komme ind under og gemme sig i.
ellers kan du næste gang hvis du gerne vil beholde alle ungerne bruge et ungekar som du sætter i akvariet og putter guppy mor der op og når så ungerne er kommet kan du tage hende op igen og så fodre ungerne op til de er store nok til at klare sig selv.

TinneG — 11. april 2011, 12:49

19 liters er alt for småt for 2 platy og 4 guppyer. Det er fint nok til yngel.. med de voksne skal helst have 54 liter eller mere.. Er rimelig sikker på at dine unger vil blive spist.

babypudder — 11. april 2011, 12:54

hov havde slet ikk set størrelsen så ja giver #3 ret det er alt for lille jeg ville anskaffe mig et 54L til de voksne og så bruge 19L til yngel så er du også sikker på det ikk bliver spist for så kan du sætte mor guppy der over i og så gøre det samme som med et unge kar med at tage hende op.

Frederik27 — 11. april 2011, 13:00

Indtil nu er det da gået rimelig godt? har haft akvariet en del tid samt fiskene 🙂 De har det godt og ungerne kan sagtens gemme sig 🙂 jeg har taget 1 unge op og gemt den i en slags glaskrukke. Og nej det er ikke for lille 🙂 Min dyrehandler sagde det kunne lige gå. 🙂

Schreiber21 — 11. april 2011, 13:05

Du skal ikke lytte efter hvad din dyrehandler sige. Hvad vil du ikke selv sige for at få solgt noget?
Det er noget værre pladder han har fyldt dig med. Korrekt som #3 + #4 siger. Minimum 54liter til dine fisk. Så kan du have dit yngel i dit 19 liters

babypudder — 11. april 2011, 13:07

nu skal du huske at de fleste dyrehandlere tit siger sådan bare for at sælge, første gang jeg købte fisk og akvarie der købte jeg 10 neon og 1 ancistrus og 4 guldbarber og jeg fik afvide at det var en riiiigtig god kombination men for hver dag der gik mistede jeg en neon og så gik jeg til en anden forhandler og fik afvide at guldbarberne ville æde mine neon så fandt jeg jo ud af hvorfor jeg mistede dem så jeg gik tilbage med guldbarberne og forlangte nye neon som jeg så fik men han var ikk glad for det.

Frederik27 — 11. april 2011, 13:34

Så må i jo bare have en dårlig forhandler. Men nu er der gået lang tid - og mine fisk er hverken stressede / jager hinanden / eller utilpas 🙂 De har det nærmest rigtig godt sammen og jeg får en masse yngel af begge parter 🙂

Schreiber21 — 11. april 2011, 13:45

Uanset hvad så vil de nok altid yngle. Det har intet med om de trives at gøre.

Igen vil jeg sige at helt bestemt synes 19 liter er alt alt alt for lidt.

Om vi har en dårlig forhandler eller ej har intet med noget som helst at gøre. Jeg lytter ikke efter hvad forhandleren siger med mindre jeg virkelig ved at han har styr på sagerne. Ellers undersøger jeg hjemmefra hvad fiskene har brug for f.eks, af plads, foder og lign.

Hvad du har gang i der med dit 19L er bare synd for fiskene synes jeg. Jeg kan på ingen måde tvinge dig til at flytte dem til noget større. Kun fortælle dig min mening.

Ved ikke hvad det er for guppyer du har, men du kan læse her at de skal have min. 50L http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=14165

Platy: http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10780

Frederik27 — 11. april 2011, 13:50

Af hvad jeg ved, Var de i før i tiden, De mest nemme og mindst pladskrævende fisk. Når ens ven lige havde fået et par unger, Kunne man lige få et par stykker med hjem i et syltetøjsglas, og de levede meget længe. Nu er de så blevet "forfinet" Hvilket vil sige at de ikke er sådan vilde mere og kan holde til det. Men det betyder ikke at de skal bruge mere plads at være i. Og jeg vil vædde så meget på at en mand der er fuld uddannet i en fiskebutik og har arbejdet der i over 30 år har en del mere forstand på det.

Frederik27 — 11. april 2011, 13:54

Der står desuden intet om at de skal bruge 50l. Akvarium men at de skal have god plads. Men tror ikkdu er klar over hvor stort et 19 liters er. Der kan sagtens være guppyer i. Og der er mange der har over 10 fisk i det.

Schreiber21 — 11. april 2011, 13:57

Kig ude i højre side på det link jeg sendte.

Hjælper ikke at diskutere dette med dig.

babypudder — 11. april 2011, 14:06

det er heller ikk meningen at man skal diskutere her inde man spørg for at få råd om man så vil tage dem til sig er ens helt engen bestemmelse og hver mand sin mening hvis man selv mener at ens fisk har det godt hvor de er så beholder man dem self. der ellers flytter man dem.
og det med forhandlere og arbejdet i faget i over 30 år har intet at sige jeg handler også ved en der har arbejdet med det lige så længe og sidst jeg var der inde fik jeg afvide at han tit gør det at hvis man siger man feks. har et 19L og gerne vil have fisk i som måske skal have 50L og man ikk selv ved det så kan han finde på at sælge dem alligevel fordi han har den mening at det er købers eget problem hvis de ikk trives så længe han kan tjene på det.
så derfor tjekker jeg altid her inde før jeg handler og lytter self. til ham men meget af det han siger kommer ind af det ene øre og ud af det andet.
men fordi han gør som han nu gør aå betyder det ikk at han er dårlig i alt hva angår fisk.

Schreiber21 — 11. april 2011, 14:13

Tråden startede faktisk ud med et andet problem 🙂

#13 - Ja der er ikke så meget vi kan gøre ved det hvis man gerne vil have fisk i for små forhold. Sådan er det bare.
Synes helt klart altid man skal gøre sit hjemmearbejde inden køb.

Frederik27 — 11. april 2011, 14:16

Det var tydeligt at han vidste hvad han talte om 😉 Og i anden omgang jeg kom derned foreslog han at jeg skulle købe en pumpe i en anden butik - Han prøvede ikke at sælge noget.
Men nu du siger det ikke er meningen at man skal diskutere - Jo det er det. Det er en debat.
Og du gør det jo selv, og du mener man ikke burde 🙂
Men fiskene trives og det er tydeligt. Og det er ikke første gang jeg har fisk - bare første gang jeg har et 19 liters.

Schreiber21 — 11. april 2011, 14:22

Nævnte at det ikke hjælper at diskutere dette med dig ( ikke at jeg ikke ville 🙂 ), hvilket jeg har fuldstændig ret i da du jo åbentlyst er ret ligeglad med hvad vi har skrevet til dig.

Frederik27 — 11. april 2011, 14:25

Jeg er ikke ligeglad, men har i nogensinde selv prøvet at have den blanding i et fuld fungerende 19 liters akvarium? - Det er jo ikke sikkert? Hvor ved i det måske fra? Har i HØRT nogen har sagt det hvilket måske er fordi DE ikke har passet dem ordenligt? 🙂 men jeg sikrer dig for at de forhandlere jeg har været ved, ved virkelig hvad de snakker om.

kejak — 11. april 2011, 14:26

du er da lidt langt ude hvis du har haft guppyer i syltetøjs glas;(

vil du selv bo på 4 kvadratmeter? som du tvinger fiskene til:(

jeg mener det samme som de 2 andre "fornuftige" mennesker.

dine fiskepusher har taget røven på dig*doh*

og personligt håber jeg dine unger bliver spist, så har de voksne det mere plads.

fehrenkamp79@hotmail.com — 11. april 2011, 14:28

#1 De holder MAX en uge i sådan en lille balje desværre... Det er selvsagt at de vil blive spist. En større balje og nogle flere planter vil hjælpe dig en del på vej. Når du har fået indrettet en større balje, så få en fødekasse til dine gubser, så bliver ungerne automatisk sorteret fra og du kan flytte hunnen ud i den dejlige store plads igen, og så kan de små banditter blive fedet op i dit 19 liters. Tjek det her link og se hvor billigt det kan gøres 🙂

http://www.dba.dk/akvarie-54-liter-med-armatu/id-73307036/

Frederik27 — 11. april 2011, 14:29

Kejak, Jeg har ikke mine fisk i syltetøjsglas 🙂
Men for 20 år siden - Der havde man. (Jeg siger ikke jeg har - Men mange havde).
Og det vil ikke gøre nogen forskel om mine guppyer vokser op 🙂 Jeg har dog heldigvis 2 19 liters 🙂
Men tak da 😉

Frederik27 — 11. april 2011, 14:30

Kejak, Jeg har ikke mine fisk i syltetøjsglas 🙂
Men for 20 år siden - Der havde man. (Jeg siger ikke jeg har - Men mange havde).
Og det vil ikke gøre nogen forskel om mine guppyer vokser op 🙂 Jeg har dog heldigvis 2 19 liters 🙂
Men tak da 😉
Og nej. De ville ikke tage røven på mig da der er garanti for at de vil overleve.

kejak — 11. april 2011, 14:36

ok så sæt dem over i det andet 19L du har.

og har din forhandler givet dig garanti for at fiskene overlever?

så hvis de dør kan du så gå ned og få nye?

Villads — 11. april 2011, 15:14

Jeg synes efterhånden den evige snak om guppyers pladsbehov er langt ude.

19 l er et lille akvarium. Det er 6 liter mindre end de 14 stk. 25 liters jeg bruger i mit guppyopdræt. Jeg bruger af forskellige grunde ikke mindre, men mange opdrættere bruge 12 l til at parre avlsfisk og til føde akvarium.

Det mindste jeg har forsøgt at holde 4 guppyer i var på ca. 6 liter. Det gik ikke godt. De følte sig tydeligvis ikke trygge i det. Stod i overfladen og trykkede sig og da 2 var hoppet ud om natten stoppede jeg det eksperiment. Det betyder bare ikke at en anden ikke kan have held med det en anden gang et andet sted. Faktisk så jeg i en butik et lille nanoakv. på ca. 5 liter stå på disken med 3 guppyer i. De var sunde og raske og svømmede omkring som guppyer skal gøre det.

Sylteglas,især dem til rødkål, er blevet brugt til guppyopdræt før i tiden da, vi ikke var så rige at alle kunne købe alle de akvarier de kunne tænkes at få brug for.
Slå op på side 47 i GUPPYBOGEN af Trøst Jørgensen og se den fine række af store sylteglas han bruger til f.eks at holde jomfru guppyer.

Artsbeskrivelserne her på AS er ikke skrevet af videnskabsmænd, så langt fra, men af glade amatører der prøver at give nogen rimelige beskrivelser af de fisk de holder af så begyndere kan få en ide om hvad de skal gøre.
En angivelse af 50 liter som mindste akvarium er ment som en hjælp til en begynder der ikke aner noget om hvad man kan og ikke kan. Det er et klogt valg at starte med ca. 50 liter når man vil begynde at holde guppyer, men det er ikke en naturlov skrevet i sten eller af en særlig autoritet på området.
Det er bare en hjælp, en retningslinie. Bo Jensen som har skrevet beskrivelsen holder selv guppyer i meget små akvarier.

Når man vil holde guppyer er det vigtigt at forstå fiskens grundlæggende behov, og at forstå hvordan tingene fungerer i akvarier. Jo mindre akvarium jo større krav stilles der til akvaristen for at holde vandet rent og guppyen rask.

Når jeg har ca. 100 unge guppyer i et 25 l akvarium, hvor de fodres tit og rigeligt er det strengt nødvendigt med et effektiv filter og hyppige vandskift samt at jeg holder et vågent øje med guppyernes helbredstilstand hver eneste dag. Det kan sagtens lades sig gøre og guppyerne er ikke kede af at gå i den trængsel. Det er deres natur.

Det er når de bliver for få at de får det skidt.Færre end 4 guppyer sammen kan give problemer med utrygge fisk.
KAN ikke nødvendigvis GØR.

Jeg plejer at fraråde at holde ungerne i en fødekasse i den første tid. FRARÅDE - ikke fare frem med bål og brand og forbyde det. Mange her på AS gør det jo, og de får fisk ud af det selv om det ikke er optimalt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.