HJÆLP mine planter.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

babypudder — 6. april 2011, 15:38

har været ude og køre det meste af dagen og har så ikke nået at tænde for lyset i mit 130L men så da vi kom hjem her for 20 min siden og tændte lyset og fodrede kunne vi se at mange af mine bredbladet planter har huller i gennem bladene i midten så jeg regner meget med at det er min ancistrus han der har taget sig en god frokost 🙁 har lige givet ham lidt æble for at se om det kan stoppe ham.
nu håber jeg så på der er nogle der kan forklare mig om mine planter vil overleve eller om de vil gå hen og visne? og hva jeg ellers kan gøre for at få dem på ret køl igen.

Bølle Bob — 6. april 2011, 15:52

Så skal vi først stille en masser spørgsmål 🙂

Bruger du gødning, og i såfald hvilken?
Hvilket lys og hvor mange watt har du?
Og ved du hvilke planter det er?

crone12 — 6. april 2011, 15:56

æble??? er det godt til ancistrus?
bruger selv agurk eller squash.

rene-rasmussen — 6. april 2011, 16:17

i hvert fald er tænd og sluk en god idé i min verden 😉 kan du ikke prøve og tage en billede ? 😛

Ullits — 6. april 2011, 17:31

Min erfaring med Ancistrus er, hvis de først er begyndt, så kan du præsentere dem for den ene kongelige middag efter den anden uden at det vil have en effekt og dermed kunne holde dem fra Echinodorus også i daglig tale kaldet sværdplante...

Indledningsvis tager de ikke livet af planten, det starter som regel i det små med tyndtgnavede pletter på bladene og derefter tager det så til og tilsidst kan de ribbe bladene langs de langsgående nerver i bladene...
Det er klart at planterne ikke i længden kan holde til den behandling, da de mister deres mulighed for at tage både næring og energi til sig...
Så det eneste råd jeg kan give dig i den henseende er, at hvis det virkelig er Ancistrus, så find et andet hjem til fiskene eller udskift dine planter til noget andet... det er hovedsagelig de bredbladede sværdplanter de går på eller har en forkærlighed for...
Du kan se billeder her, et godt stykke nede i artiklen, hvordan det tager sig ud, når de har været på spil... http://www.akvariegødning.dk/index.php/hjem/artikler/44/298.html

babypudder — 6. april 2011, 18:03

sådan ser den ene plante ud.


og her sidder han så på en af dem han vist kalder hans planter 🙁


jeg undskylder meget for de dårlige billeder, det er ikke lige det bedste kamera jeg har til formålet 🙂

men #5 det link du sendte der passer fig. 5 meget godt med det her men hva så nu hvor vi også har det prob. med den brune farve i bladende der står jo at det er kalium der mangles hvordan tilføjer man så det?

Ullits — 6. april 2011, 18:32

nu blander du to ting sammen, Ancistrus gnaveri har ikke noget med næringsmangler at gøre, men mange forveksler det med noget sådant, derfor synes jeg det var oplagt at tage det med i en artikel omkring næringsmangler...
Dine planter er iøvrigt så nye at det er for tidligt for dem at have næringsmangler, de kommer nemlig med en buffer fra gartneriet.
Dine planter er emerse, altså dyrket ovenvands og de skal først omstille sig til det submerse live, altså livet under vand, det sker gradvist ved det, at de ny blade der bliver dannet har en helt anden struktur og ligeledes vil de også ændre form.. bladstilkene vil blive kortere og selve bladene vil blive længere og mere omfangsrige, det hænger bl.a. sammen med at planten stiller om til at optage næringsstofferne på anden vis, hvor den hidtil har hentet al næring via rødderne, bliver bladene også indsat i forbindelse med næringsoptag, samt at den ikke har så nem adgang til co2 som tidligere, er det interessant for planten at have en betydeligt større bladflade, som den kan optage co2 via...
så uanset... så vil du stille og roligt blive nødt til at fjerne de blade da de kasseres af planten og derved vil der også kunne opstå en smule alger i en overgangsfase på bladene, .. når planten har sat 2-3 nye blade med den ny struktur, så fjernes de blade den blev leveret med af forretningen.
Så summasumarum, så kan du ikke regne med udseendet af disse blade før der har fundet en omstilling sted.

De steder hvor Ancistrus har gnavet er plantevævet blevet beskadiget og der vil komme gulligbrune pletter som egentlig er nekrose som det kaldes, altså dødt plantevæv..

babypudder — 6. april 2011, 18:45

okay men du mener godt at de kan komme sig selv om den har gnavet i dem?
men der er ikke så meget at gøre ved at den gnaver i dem altså han er ikke til at stoppe igen eller?

men jeg læste bare i det link at de gulbrune pletter var mangel på kalium så det troede jeg også det var her men dejligt at der var en der vidste mere om planter end jeg gør.
jeg får self. afvide hva planten hedder når jeg køber den i butikken men har glemt det når jeg kommer hjem 😀 typisk mig. 🙂

Nat1987 — 8. april 2011, 15:03

Jeg puttede nogle alm. substral gødningspinde i plantepotterne og købte noget mere lys over akvariet så gik det væk næsten helt, mine så præcis lige sådan ud

babypudder — 8. april 2011, 15:48

#9 de pinde må jeg lige kigge nærmere på.
plantepotterne???? hvad er det lige for nogle potter du snakker om? *uhh*
hva angår lys tror jeg ikke jeg kan sætte mere op det er et 130L akvastabil med tilhørende amatur med 2 rør i så jeg tror det bliver svært at få mere lys.

BJ — 8. april 2011, 16:31

Babypudder, lyt til rådet der fortæller at dine planter er nye, altså emerse.
Drop ALT med alm. substral gødningspinde, det skaber KUN problemer på den lange bane.
Og så vil jeg antage at den lysmængde du har er hvad jeg vil kalde "nødbelysning", men dit problem er ikke lige pt for lidt lys.

babypudder — 8. april 2011, 17:37

#11 ok takker det er også svært at vide hvad man skal når man får flere forskellige råd 🙂
men jeg overvejer at tage planterne op og smide over i mit 250L for der er kun 3 ancistrus unger og de rør dem ikk men jeg er ikk sikker på om de alligevel vil overleve med de huller der er i.🙁
hva mener du med nødbelysning?

Moeslund — 8. april 2011, 20:07

Tror han mener at alt lys under 0,5w pr. liter betegnes "lidt lys" eller "nødbelysning"

Men hvis man skal gøre mere med lyset, koster det som regel kassen,hmhm

-Tror desværre BJ har ret,hmhm..🙁

babypudder — 8. april 2011, 22:37

vil i så mene at jeg skal flytte mine planter over i den anden balje?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.