Kampfisken Didrik i FCK farver

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

joensson — 4. april 2011, 09:17

Vores ellers så flittige kampfisk Carlo, der sammen med Carla har givet os 50-70 unger der er i opvækst, har det ikke så godt. Carla måtte vi aflive med et stort hvidt øje, og Carlo har hvide læber og ser ud til at have finneråd også, så det er desværre meget sandsynligt at han bliver sendt til de evige rismarker en af dagene,hvis behandlingen ikke giver noget resultat. Det er min datter naturligvis ikke så tilfreds med, da det er hendes to fisk.

Men vi fandt i Rødovre en fin han i blå og hvid, som vi købte til hende. Da hun så den da hun kom hjem fra spejderweekend udbrød hun: "Neej... den har samme farver som FCK" 😀

Vi har døbt den Didrik, og dens partner som vi havde gående solo hedder så Dorthe, og Dorthe og Didrik synes at have det godt med hinanden, så mission accomplished.

Det er ikke de bedste billeder og det billede der er skarpt har flashen snydt lidt i farverne. Det uskarpe billede viser faktisk bedst farverne. Den er simpelthen lyseblå og hvid med en meget klar farve afgrænsning.



og Dorthe er lidt mere turkis, men en rimelig flot dame. Hun er ikke bleg for at komme helt frem, så man kan få et ordentligt billede.



Jeg skal nok forsøge at få et lidt bedre billede af ham i løbet af de nærmeste dage.

Bølle Bob — 4. april 2011, 09:19

Lækre fisk 🙂 Bare kom igang med, at få lavet nogen unger.

joensson — 4. april 2011, 09:36

😀... De første par hold eller 3 bliver nok ikke rigtigt til noget, for det har jeg simpelthen ikke akvarier til 🙂 Jeg er ved at fodre Carlo og Carla's kuld op. Skal iøvrigt have lavet en frisk video af det tror jeg. Sidste video er taget for 3 uger siden, og de er da vokset en del siden da 🙂 http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1242744

Bølle Bob — 4. april 2011, 09:40

De er altså hamrende charmerende sådan små djævle.....

joensson — 4. april 2011, 09:50

Ja, de er rigtig flotte, men for pokker altså... 300 kr. for Didrik,- når vi selv er leveringsdygtige 😛 - Det ER da skørt !

Men okay - Tror der er basis for rigtig flot yngel på den lange bane. Didrik er forholdsvis ung og MEGET hurtig skal jeg da lige hilse at sige.

joensson — 5. april 2011, 13:08

Tog lige en videostump her af vores nye beboer 😉

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Bruger #433600 — 5. april 2011, 13:49

Søges : Han i Brøndbyfarver *rødmer*

joensson — 5. april 2011, 13:56

hahahaha ! Køb en tigerbarbe ! 😀

Lucasx17 — 20. april 2011, 19:24

jeg har en i brøndby-farver 😀 men der er også hvide farver på den.

dragerfindes — 20. april 2011, 19:31

Hehehe.. meget fin fck kampfisk.. 😉😉

Jeg har selv en SVENSK kampfisk.. han er på nogle af mine nyeste billeder

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1217843

joensson — 26. juni 2011, 00:00

Tjaa - FCK vandt mesterskabet, men desværre endte det med at Dorthe tog livet af Didrik. På en nat rippede hun hver eneste finne af ham. De havde ellers gået sammen længe uden nogle problemer, men hun var åbenbart meget utilfreds med at han ikke interesserede sig for hende og besluttede at gøre en ende på deres forhold. Dorthe gik desværre hen og døede kort efter også.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.