Penselalger og cirgulation forvirring

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

masu — 8. marts 2011, 22:35

Jeg er ret sikker på at jeg har penselalger, og har derfor søgt en del omkring emnet, men er nu helt forvirret, for nogle steder står der at man skal have meget cirgulation og andre steder at man skal skrue ned for det. Så nu er jeg da helt rundforvirret:-/

Jeg har haft udv. spandepumpe i årevis, og de sidste par uger har jeg tilføjet med en indvendig pumpe. Jeg skifter 25% vand pr uge. giver ugentlig gødning, + de 7 kugler til rødderne, samt daglig 6ml Easycarbo til et 325L balje.(Easycarbo har jeg brugt i ca 3 uger) Der er helt nye rør i. Jeg klipper de medtaget blade væk, men panseralgen kommer også på helt nye planter.
Jeg fodrer 2 x pr døgn og ca 10 timers lys. Hvad gør jeg forkert? skal den x pumpen slukkes?

Med venlig hilsen
Per.

maler1 — 8. marts 2011, 22:42

# 1 prøv at tjekke www.akvariegødning.dk der står mange gode ting ang. alger.

Willed — 8. marts 2011, 22:51

Jeg vil også anbefale dig at læse linket som maler1 har lagt

Jeg havde også begyndende penselalger for et par måneder siden og hældte kogende vand på mine sten + skrubbede dem der hvor algerne var samt jeg klippede planter med den mindste antydning af alger godt og grundigt ned. Efterfølgende har jeg bare været ekstra obs på planter og begyndte at tage mig mere af dem med gødning og hapycarbo, hvilket tilsyneladende har hjulpet mig (7-9-13)...

Måske det skyldes overgødning nu hvor du bruger både kugler og flydende? Men jeg er ikke ekspert, så må nok sparke bolden videre til nogle af fagets gamle rotter 😉

chilip — 8. marts 2011, 23:05

#1 Hvis du læser på den side #2 har foreslået, (På forsiden vælger du "artikler" og finder det lille Thumbnail der hedder alger), så vil du kunne læse, at der er 5 parametre i forbindelse med akvarieplanters trivsel, der skal være i balance i forhold til hinanden.

Så snart du ændrer på et af disse parametre, skal du også ændre de andre tilsvarende.

I dit indlæg skriver du at du har ændret en del på disse parametre, og da jeg går ud fra at du ikke havde problemer med alger før du gjorde dette, så tyder det jo meget på at disse parametre ikke er ordentlig afstemt.

Eksempelvis skriver du at du har øget din cirkulation, og er begyndt at tilføre EasyCarbo. Men du har ikke ændret på din gødningsmængde. Samtidig har du skiftet rør, hvilke jo er et stykke tid om at "brænde til", dvs. yde den fulde effekt.
Altså har du ændret på 3 af de 5 parametre på en gang, (hvilket kan gøre det svært at finde ud af lige præcis hvor "fejlen" ligger), men hvis vi nu, eksempelvis antog at du blot havde skiftet rør, og ikke ændret på noget andet, så ville rørskiftet alene kunne føre til en opblomstring af alger, alene på grund af at rørene ikke yder fuld effekt fra dag 1.

Med andre ord, så går tilførelsen af EasyCarbo godt i spænd med den øgede cirkulation, men det burde så i princippet også følges op af en øget gødningsmængde og en øget lysmængde, (og evt. ændring af temperaturen)...

"Beware.. It's a jungle out there..!" *blink*

Willed — 8. marts 2011, 23:14

Altså, jeg er blevet hypokonder på mit akvaries vegne på grund af alle de former for alger der findes og trivselsparametre der skal overholdes... *doh*

masu — 9. marts 2011, 10:51

For lige at få lidt mere på plads.:-)

i meget lang tid har jeg haft problemer med mine planter, de voksede faktisk slet ikke, og de blev hurtigt grimme og kedlige, og på et tidspunkt havde jeg trådligende alger, som jeg fik has med, men der var stadig lidt penselalger tilbage. Gødning kom der meget sjældent i af nogen art.

Derfor besluttede jeg for ca 1 mdr. siden at få det hele rettet op. indkøb af flere planter, nye rør, og diverse gødning, og mere cirkulation. Men det er da muligt at der skal gå lidt længere tid inden det er kørt ind. Jeg har været inde og kigge på akvariegødning.dk og syntes at betingelserne er opfyldt. med mindre det kommer fra bundlaget.

Bruger #971132 — 9. marts 2011, 12:26

Cirkulation er enhver alges fjende. Jo mere jo bedre. Fodr mindre og skift mere vand om ugen - så skal det nok gå i sig selv. Har du CO2 i akvariet??

masu — 9. marts 2011, 12:55

Nej jeg har ikke noget CO2 anlæg. kun Easycarbo, og planterne gror fint efterhånden :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.