2 apistogramma arter sammen?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

c sørensen — 3. marts 2011, 20:51

Jeg har gået og overvejet lidt, om jeg tør sætte 2 apistogramma arter sammen. Jeg har 1.2 agassizii i mit 300L og 1.1 hongsloi i mit 200L. Hongsloi har tidligere gået i 54L, som nu er lukket ned. Og jeg synes ikke, det virker til at trives helt godt, hvor de er nu (pga. sejlfinnemolly) og pga. den lyse bund (cichlidesand). De virker til at trives langt bedre på et mørkt bundlag. Jeg har haft hongsloi i et stykke tid, så jeg kan tydeligt aflæse dem.
Men spørgsmålet er, om jeg tør sætte dem sammen med agassizii i 300L, eller om der bliver splid mellem de 2 hanner. Det er ikke hunnerne, jeg er bekymret for. Og jeg tror ikke, de krydser. Men jeg har ikke lyst til at finde en flænset han, - nu har de jo ikke så voldsomt temperament nogen af dem, men alligevel.

Har I erfaringer med 2 arter sammen og på hvor meget plads?
Ville I turde gøre det?

Jeg er meget glad for både hongloi og agassizii'erne, så jeg vil nødigt miste dem pga. en dumheder. Men jeg savner nu også at se hongloi'ene med lidt flere farver igen og lidt mere fremme, som de plejer. For det er faktisk en af de flotteste apisto'er, jeg har haft. Bare ikke lige pt. ØV! Men min gamle sejlfinnemolly, der er temmelig stor (og meget bevidst!!!!!), er altså ikke lige sagen for dem. Og hun skal ingen steder! - Hende har jeg haft meget længe.

c sørensen — 4. marts 2011, 08:51

Er der slet ingen, der har erfaring med 2 arter sammen??????

Bruger #971132 — 4. marts 2011, 08:53

Jeg har ikke holdt to apistoer sammen, men et par apisto sammen med sommerfuglecichlider. Det syntes jeg fungerede ganske fint, ingen slåskampe eller noget som helst - og det var i 128 liter.
Du kan jo prøve ad, hvis det ikke går, så skiller du dem ad igen 🙂

devilcricket — 4. marts 2011, 09:09

Det burde ikke blive noget problem på 300L.. Der skulle være rigeligt med plads til begge par..

c sørensen — 4. marts 2011, 10:08

jeg forventer egentlig heller ikke problemer, der er også masser af rødder, gemmesteder osv. Men jo færre gange, de skal fanges og flyttes jo bedre.

#3 Jeg ville heller ikke være bekymret for at sætte sommerfuglecichlider sammen med dem. De er forskellige arter. Jeg har også scalarer gående sammen med agassizii uden problemer. De er også i hvert deres vandlag. Men agassizii og hongsloi er trods alt stadig begge apisto'er og er begge i samme vandlag - bundområdet. Det er mest der, min bekymring ligger. Men trods alt fredelige fisk. Selvom mine agassizii hunner ikke er bekymret for at smide nogen som helst væk fra deres hule!!! 😎

Jeg tror, jeg vover at prøve.

Apro pro mine scalarer, så har de ikke funder ud af, at de faktisk trives bedst i flok. Det "gamle" par holder sammen - og holder resten af flokken væk, konsekvent! De har deres område af akvariet, og de andre kan bare holde sig væk! Så 2 i en flok er nok til dem, tihi 😉

Wvack — 4. marts 2011, 10:42

hehe "2 is company, 3 is a crowd"😀

Bruger #523409 — 4. marts 2011, 11:38

Så vidt jeg har hørt kan du ikke udelukke krydsning. Ikke at det skal afholde dig fra at holde dem sammen af den grund, så længe krydsningerne ikke forlader akvariet.

as — 4. marts 2011, 12:26

Jeg har 2 Apisto arter Sammen og det går helt findt ingen problemer så længe de har plads 🙂

Og mit ene par har da også fået unger men de blev spist af de andre 🙁

c sørensen — 4. marts 2011, 17:16

#8 i hvor stort et akvarie har du 2 par?

#7 jeg tror ikke på, at der er noget yngel, der bliver til noget alligevel. Det er ph-værdien for høj til. og ellers kan jeg jo tydeligt se, hvis de søger modsat mage. Så må jeg jo skille dem ad igen.

Bruger #523409 — 4. marts 2011, 17:39

#9
Ja, det er til at få øje på.
Inden yngelen vokser op skal de også undgå at blive ædt. Go ahead.

Langeland — 4. marts 2011, 17:47

Jeg har tidligere haft forskellige Apisto arter sammen uden problemer. Det var i et 400 l akvarie.

Bailey123 — 4. marts 2011, 18:02

Jeg har 1 par Apistigramma cacatuides og en han Apistogramma Viejita - No problems. (128L)🙂

c sørensen — 4. marts 2011, 21:35

#12 det synes jeg nu godt nok er flot - det er da ellers 2 af de mere temperamentsfulde apisto'er. Har selv haft viejita i nogle år, synes det er en dejlig fisk. Men hannerne lidt sky. Men det er selvfølgelig også lidt, om de er VF eller dansk opdræt. Dansk opdræt er meget mindre sky. Min agassizii han må jeg skubbe væk med fingeren, når jeg suger slam. Han følger med HELE vejen rundt!!! Tossede fisk. 😉

Bailey123 — 4. marts 2011, 22:05

#13 Tror han er "dansk", synes han forstår hvad jeg siger, når jeg fortæller ham at han er superflot...😀:D:D
Ej - pjat, har købt ham sammen med baljen med indhold...desværre kam jeg ikke finde en kone til ham....ikke engang på Vejle-messen 🙁

c sørensen — 5. marts 2011, 21:25

#14 ligegodt utroligt, du ikke kan finde en hun. Ærgeligt, han ser da godt ud.
Jeg har været væk hele dagen og kommer hjem og finder min hongsloi han temmelig trist. Har fået et sår i hovedet. Så det er sidste chance i morgen for at flytte ham, ellers frygter jeg for hans eksistens!! 🙁 Hunnen har det fint og trives. Men det gør han bare ikke. Såret skal nok hele, det er jeg ikke bekymret for. Nærmere, at han bliver så stresset. Så jeg må have gang i nettet i morgen. Gider ikke nu, har stået op i en kold ridehal hele dagen til kåring 😉

c sørensen — 8. marts 2011, 17:13

Nu har jeg så flyttet mit hongsloi par over, hvor agassizzii også går. Og begge hanner har haft deres første sammenstød. Heldigvis uden de store mundhugerrier, men jeg håber da, at de finder ud af at have hvert deres terratorie, så de ikke får for mange af de sammenstød.
og ps. - han havde slet ikke noget sår, det var bare lyset. Men nu er de flyttet. De har vidst også snuppet et par af mine heterandria formosa hanner, så det er godt nok - altså der, hvor de gik før.

wamba — 8. marts 2011, 17:23

Jeg har pt. sommerfugle sammen med viejita i et 250 liters...

Tidligere gik der også Agassiz med dem, det kan de NEMT, der var ingen kampe overhovedet, faktisk syntes jeg de alle er meget rolige, en svag tendens til at gemme sig i stedet for at kæmpe.

Agassiz lavede æg, selv under denne periode var de ikke voldsomt agrassive. De forsvarede lidt deres område/unger.. Men slet ikke så hidsige som f.eks. store kribensis kan blive.

c sørensen — 9. marts 2011, 08:46

#17 apisto'erne hører jo til de "milde" cichlider og ikke som de afrikanske med meget mere temperament (f.eks. kribensis). Så apisto'erne kan som regel med de fleste. Men nogle af dem har lidt mere temperament, der kan viejitaen nu godt have noget. Men har de plads nok, så går det åbenbart.

Agassizii hannen og hongsloi hannen "mødte" lige hinanden igen i går aftes, 2 scalarer blev så nysgerrig, hvad der foregik, så de stilte sig på "første parket". Den ene gik faktisk ned i mellem dem, ligesom for at sige "nu opfører i jer altså ordentligt" 😉 (den stoppede dem selvfølgelig ikke bevidst, men apisto'erne gik hvert til sit). Det er også lidt af en hun med et meget bestemt væsen!!! - altså scalaren.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.