Hjørneakvarium - Buet front?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Stephan A — 19. december 2010, 00:18

Goddag.

Efter en tur til Egypten, hvor jeg (7-9-13) heldigvis kom hjem med alle arme og ben i behold, har fået blod på tanden efter at få mig et eget lille koralrev. Derfor håber jeg, at jeg kan få lidt vejledning med at komme igang.

Jeg har et skrivebord sim jeg benytter en del, og vil derfor gerne have et akvarium til at stå her, så jeg får rig mulighed for at betragte de mange flotte ting jeg forhåbentligt får der.

Jeg har søgt lidt rundt, og har faktisk fundet 2 akvarier som kan være en mulighed for mig: http://www.akvarieudstyr.dk/Saltvand/Akvarier/Hjørneakvariesæt/AquaElhjørneakvarium70liter

Modellen fås også i en 170 liters version, der måler 70L*70B*50H.

Om det skal være den ene eller anden, er jeg stadig ikke helt afklaret med. 170 liter vil selvfølgelig give nogle flere muligheder, men ved heller ikke om det bliver FOR stort.

Men til mit konkrete spørgsmål; Hvilken effekt vil man opnå med en buet front, når vi taler om et hjørne akvarie? Jeg har set man kan få 5 kantet, men jeg synes desværre ikke de er lige så flotte designmæssigt.

Mvh.
Stephan

Bruger #971132 — 19. december 2010, 00:25

Hvis det er til skrivebordet er 70 liter perfekt - der synes jeg 170 bliver alt for stort.
Og når det er hjørneakvarium, så synes jeg klart du skal vælge et panoramaakvarium i stedet for et med buet front. Ved AndersGS herinde har et 64L panoramaakvarium - og det ser lækkert ud!

Helt præcist hvor du kan købe sådan et, ved jeg ikke.

Stephan A — 19. december 2010, 01:14

Hej Tobias. Mht. størrelsen, så synes jeg ikke der er den store forskel på et 70 liter og 170 liter. Målene er henholdvis 57x57x40cm kontra 70x70x50 cm.

Kan jeg eventuelt også få lidt indblik i, hvad forskellen er på de to størrelser mht. begrænsning af hvor mange fisk jeg kan have i hver af de 2 størrelser?

Angående formen - hvordan kan det så være at du mener panorama kontra buet form? Hvis du udelukkende mener det pga. designet, synes jeg bestemt en buet form er flottest 🙂 Men er det kun det du mener?

Bruger #971132 — 19. december 2010, 01:26

Det er ikke kun udseendet, men også hvordan du ser ind i akvariet - synes det bliver for forvrænget med buet front.

Ja kan godt se, at størrelsesmæssigt er der ikke så stor forskel trods 100 liters forskel. 170 liter giver mange flere muligheder kontra 70 liter, men også ekstra udgift 😉

gesefuna — 19. december 2010, 01:40

Husk jo mindre liter jo mere skal du passe det. Et kæmpe akvarie passer faktisk sig selv

Stephan A — 19. december 2010, 03:45

http://saltaquarium.about.com/od/tankphotos51to55gallon/ig/Top-51---55g-Reef-Tank-Photos/Trevor-s-54g-Corner-Bow-Front-.htm

http://www.stripersonline.com/surftalk/showthread.php?t=705389

Tobias: Her er et par billeder - Synes da ikke det er så slemt? 🙂 Eller har jeg ikke fundet nogle retvisende billeder?

Mht. udgift, så har du ret. Det vil nok blive noget dyrere. Vil en 150w HQI være nok, hvis man vil have mulighed for de fleste koraller?

Hvor stor en fordel vil det være at have 170 liter i stedet for 70 liter set ud for et vedligeholdelsessynspunkt?

AndersGS — 19. december 2010, 09:54

#3 Panorama er kantet fx. som mit: http://coralreef.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=58&Itemid=74



Ellers er jeg helt enige med jer andre, 170 bliver for stort til et skrivebord(+200 kg). En buet front giver en optisk forvrængning, som jeg ikke ville kunne leve med. Smag og behag

#6 Fordelen er den større vandmængde => større buffer/stabilitet, samt mulighed for flere arter fisk.

Dyne — 19. december 2010, 11:18

da jeg havde mit 270l hjørne valgte jeg den med hjørner da min dem med med bugede front giver en forvrængning lige som anders siger og jeg syntes faktisk også dem med kanter er pænere men det er jo smags sag

Stephan A — 19. december 2010, 12:51

Hej Anders. Jeg har selv set dit akvarie en del gange på saltvandsforum. Det er du bestemt sluppet heldigt fra. Jeg kan ikke forstå at der er så mange fortaler imod et 170 liters, for hvis vi ser overflademæssigt på det, bliver fronten kun rykket 13 cm ud og akvariet bliver 10 cm højere.

Som sagt det lille måler 57x57x40 og det store 70x70x50 - hvilket jeg ikke synes er meget. Tænker du kun på vægten, Anders? 🙂

Min personlige smag ud fra et designmæssigt perspektiv må siges, at hælde til buet front. Har dog ingen idé om hvor stor forvrængningen bliver - løsningen må være at jeg finder et sted og se et live.

Dyne — 19. december 2010, 13:03

du skal tænke på hvis det skal stå på et skrivebord at vægten kommer jo over 200kg på et 170liters du kan jo prøve med 2 venner om i kan stå på det uden at det braser sammen 😛 hehe hvis det er et helt normalt skrivebord ville jeg nok ikke gøre det

Stephan A — 19. december 2010, 13:40

Dyne: vægten skal ikke tænkes på. Jeg har hænderne skruet rigtigt på, og kan let finde en løsning herfor, så det er udelukkende af visuel karrakter jeg skal overveje, hvad der er bedst for mig - og så holde det op med fordelene ved et større akvarium selvfølgelig 🙂

Dyne — 19. december 2010, 13:50

den med buede front får ting til at virke lidt større og lidt sløret syntes jeg ville vælge den med kanter
men koster jo nok også lidt mere at have 100l mere både i indkøb og strøm osv

AndersGS — 20. december 2010, 11:46

#9 Det er kun vægten der gør jeg synes du bør overveje det. Men er bordet bygget til det er valget jo nemt 😉

andersen2009 — 22. december 2010, 22:46

#9 Jeg har med buet front og kommer du i nærheden af Fyn, skal du da endelig kigge forbi.!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.