Kvik kursus i guppyer søges!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Smedegaard — 22. november 2010, 22:22

Jeg har købt et forsømt akvarie med en hel.... masse guppyer i. Det er et 54 liters startsæt hvor der går 50-70 stykker. Der er alle størrelser, og der er selvfølgelig også en del voksne fisk som jeg synes er rigtig flotte! Jeg ved dog ikke så meget om guppyer, farver osv. Og der søger jeg en venlig sjæl der vil give mig et lynkursus i guppyer og deres farver især. Jeg er usikker på om det er poecilia wingei eller reticulata jeg har fået fat i, men umiddelbart tror jeg det er wingei, altså endlers guppyer!

Mange af dem har dobbeltsværd, enkelte over og undersværd er der også, men størstedelen af hannerne er med dobbelt. Mange af hunnerne har også en farve jeg aldrig har set før, de er sådan rigtig flot gule, og jeg er i tvivl om det er de farver der kaldes blond?

Men kom gerne med AL info i har og kan finde om farver osv, jeg aner som sagt intet om den flok jeg har fået mig! (Billeder kan skaffes men er ret utydelige)

Perfod — 23. november 2010, 00:08

en ting er sikkert 50 er ALT ALT ALT for mange i et 54 liter , i et 54 liter skal der maks være 10-12 stk guppyer.
kig under beskrivelse herinde på siden der står det sikkert beskrevet ligesom så meget andet gør.

Villads — 23. november 2010, 01:02

Lynkursus er der vist ikke noget der hedder når vi taler om guppyfarver.
Her kan du se en grå og en blond guppyhun.

Den nederste er grå som er den vilde eller naturlige grundfarve og den øverste er blond som er en mutation der ikke kan vise sorte farver på krop og finner, men dog i øjet.
Fiskene er søstre så her kan du se præcis hvilken forskel det gør.

Hvis dine 50-70 guppyer ellers er sunde og raske er der ingen grund til bekymring. Guppyer er flokfisk og har det fint i tætte flokke.
Hvad der max skal være pr liter er ikke sådan lige at sige noget præcist om.
Jo mere man ved jo sværere bliver det at udtale sig. 😉

Det kan godt lyde som om det er Endlers du har fået fat i ud fra din beskrivelse af sværdene, men sige noget med sikkerhed kan jeg ikke. Heller ikke selv om du kommer med knivskarpe billeder.
Endlers og guppyer bliver krydset ustandseligt og jeg har ikke interesseret mig for de små forskelle der kan afsløre en hybrid.

Her er to links til sider med endlers.
http://www.swampriveraquatics.com/
http://endlersusa.com/

Smedegaard — 23. november 2010, 20:46

Jeg er udemærket klar over at der er rigeligt med fisk, men jeg har nu engang købt det som det er, og de har været udsat for stress nok under både flytning og rengøring af akvariet, så de får lige lidt tid til at falde til ro før jeg flytter dem igen..

Udover 3-4 knækrygge og en enkelt med bugvattersot har de det allesammen fint, og som du også beskriver Villads, så svømmer de alle rundt i en stor gruppe.

Det ser ud til at jeg har ret mange blonde fisk så, der er rigtig mange med den gullige farve som på billedet. Jeg har også mange grå, og endnu flere grå med farvede haler. Men jeg skal nok prøve at knipse nogle billeder 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.