Jeg har fået babyer...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

RenéM — 20. november 2010, 18:27

En af mine Platy'er har født.
Jeg har kun observeret 3 små babyer, så har der været flere, må de være gået til eller blevet 'spist'.
Det er meget, meget små, men svømmer dog rundt i baljen, selvom de mest holder til i og omkring en af mine trærødder.

I princippet er jeg ikke særlig interesseret i meget yngel, da jeg her på AS har læst om adskillige der ikke kan komme af med deres fisk og i sidste ende blot må tage livet af dem - og det er ikke lige mig.

Men, men, men...
Disse 3 er nu nuttede, så de må godt få lov at blive i baljen.

Og så kommer vi til spørgsmålet:
De er naturligvis vanvittige små og jeg er derfor bange for, at de på et tidspunkt (om ikke ret længe), begynder at bevæge sig mere rundt i bajlen og på et tidspunkt kommer for tæt på udsugningen. Og så er jeg sikker på de ender i spandpumpen da rillerne er større end ungerne er på nuværende tidspunkt.
Er der en lille hurtig og smart løsning på problemet, uden jeg skal ud og anskaffe 'yngleakvarie', fødekasser eller noget helt andet.

I øvrigt er de nok helt umulige at fange - de er lynhurtige. Jeg er sikker på, at de ville blive besksdigede hvis jeg forsøgte at få fat i dem.

Er jeg nød til at se i øjnene, at de på et tidspunkt ender i filteret?

Mr.Frog — 20. november 2010, 21:13

Platyer er nu ikke de fisk der er mest berømte for, at ryge i spandpumpen. Men det kan da ske og hvis du er bange for de skulle havne der, så kan du sætte sådan en filtersvamp på indsugningen til spandfilteret.
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=3335
Eller sådan en her.
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=1486

Lefreak — 20. november 2010, 21:21

Jeg har også hørt at folk har sat en nylonstrømpe for, det kan ungerne jo ikke komme igennem.

Bailey123 — 20. november 2010, 21:24

#1 NYLONSTRØMPE fungerer fint hos mig 😀:D

RenéM — 20. november 2010, 21:26

# 2 Ja, den svamp ser godt nok perfekt ud, men det er jo weekend og i næste uge er det måske forsent.

# 3 En nylonstrømpe havde jeg selv tænkt på, så det bliver nok den hurtige løsning her i weekenden.

Tak for jeres gode forslag - og fortsat rigtig god weekend.

RenéM — 20. november 2010, 22:35

Fandt lige en rulle fintvævet plastic net jeg havde liggende og klippede et stykke af.
Rullede to gange rundt om udsugningsrøret og gav det to plasticstrips - og vupti, så er der næsten lukket af.

NB: Havde ikke lige et par nylonstrømper liggende, da jeg ikke bruger dem dagligt - SMIL.

Vicks — 20. november 2010, 22:47

Det var også en af årsagerne til at jeg i sin tid anbefalede dig HMF filter 😉

Med sådan et skal man aldrig bekymre sig om den slags og det er ren leasing for sjælen. Din løsning er super god - langt bedre end en nylonstrømpe der i alle tilfælde vil forhindre en optimal rensning i perioden.

Og platyunger søger bunden den første uges tid og så vil de begynde at søge opad - modsat guppy-unger der søger op som det første. For at hjælpe dem lidt til at vokse skal du nok sørge for at smuldre almindeligt flagefoder mens du har fingrene under vand så det spreder sig i hele akvariet. På den måde får de små også lidt næring 🙂

RenéM — 20. november 2010, 23:25

Ja, det var en hurtig, men brugbar løsning.

Hvor lang tid går der mon før de er vokset så meget, at risikoen for at komme i filterspanden er udelukket.
Taler vi en måneds tid?

Vicks — 21. november 2010, 14:38

Mjaaa... Måske lidt mere... Mine er lidt over en måned nu og de ville nok godt kunne ryge igennem tror jeg. Men de er nok stærke nok til at svømme væk fra den.

RenéM — 21. november 2010, 14:45

Tak Vicks...

Jeg ser lige tiden lidt an, og så må vi se hvornår jeg igen får fjernet 'nettet' fra udsugningen, som formentlig nedsætter cirkulationen en smule.

Bailey123 — 22. november 2010, 15:10

#6 Lyder da umiddelbart som en god løsning, men bliver det ikke meget tæt når du ruller det 2 gange rundt ?
#7 Nylonstrømpe fungerer fint, og tror faktisk ikke at det nedsætter sugeævnen mere end at det er til at håndtere ved lidt hyppigere filterrensning.

... dog er den bedste løsning jeg har brugt et stykke fluenet, af den slags man sætter på døre og vinduer, men foreslog det ikke, da det jo sjældent er noget folk har liggende, og trådstarter havde jo et her og nu opstået problem i en weekend med lukkede butikker. Samme slags fluenet har jeg sat på en ramme der lige passer ned i mit akvarium, således at hvis jeg ved div. opgaver/problemer/beboeradskillelse eller noget, har brug for at "dele" baljen. Herved:) er cirkulationen stadig i orden Og når opgaven er fuldført - VUPTI op med rammen igen.🙂🙂🙂

funky_dk — 22. november 2010, 15:43

Tillykke med dine unger 🙂

Vil mene at der går ca 3 uger før de får farve (gør der i hvert fald ved mine) og ca 3-4 uger mere før de er store nok til ikke at ryge med i pumpen 🙂

RenéM — 22. november 2010, 16:02

# 11 Det virker perfekt - heldigvis, men håber jeg om en måneds tid kan fjerne det igen.
Uanset metode, vil det nok altid nedsætte flowet en anelse og det har jeg i længden ikke brug for. Lige nu lader det dog til, at flowet ikke synligt/mærkbart er blevet nedsat, men en smule må det vel tage.

# 12 Hmm..., jeg har nu konstateret 4 stk unger. De 3 har fuld farve, mens den sidste ingen har - endnu.
Måske er de ældre end jeg regner med (altså ikke har opdaget dem tidligt nok) - det skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed.

Min balje er på 400 liter og meget tæt beplantet (foruden trærødder, sten osv.), så det er ikke alle hjørner og kroge jeg med øjnene har fuldt overblik over - SNØFT.

Jeg har en anden 'tyk' dame gående, og hende holder jeg nøje øje med.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.