Hvorfor nu,?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #980544 — 2. oktober 2010, 10:50

De hurtige facts:
Jeg har 2 kampfisk hunner og en han og 4 neonfisk.😎
Akvariet er 60 liter og 30*60 cm.
Jeg har 3 planter, en masse sten og andet pynt deri.
Jeg fodre dem dagligt men en lille smule flagefoder
Vandet er 24,76 grader varmt.*uhh*

Nu til problemet...
Min han opførte sig mærkeligt her til morgen. Han jagter de 2 hunner, som gjaldt det livet. Jeg undrede mig over hans underlige adfærd og fandt så lige nu ud af, at han har bygget en skumrede på 3*3 cm. (den var der ikke i går og tror ikke at han er færdig)
Se, jeg vil da gerne have yngel af dem, men så skal jeg skruge op for varmeanlæget til 30 grader. - og så vil mine neon fisk dø.🙁
Skal jeg vente og se om de unger overlever i det "kolde vand" eller skal jeg tænke fuck de sidste 4 neonfisk og skruge op for at sikre overlevelsen af de mange kommende kampfisk unger?
😐
+ jeg har tænkt mig at skifte 30 pct. af vandet i dag, skal jeg undlade det?

Mr.Frog — 2. oktober 2010, 10:59

Hvorfor tror du dine neonfisk dør af 30 grader i nogle dage ?

mobe31 — 2. oktober 2010, 11:01

dine unger vil sikkert ikke overleve alligevel, medmindre du har mulighed for at flytte neonfiskene og kampfiskhunnerne over i en anden balje.
det er hannen der passer på redden

vimse — 2. oktober 2010, 11:15

Mine kampfisk fik unger, som klækkede i skumreden, jeg fiskede dem op og tog dem over i sådan en plasticbakke der havde været 1 L cartedor is i, så lavede jeg et par stykker af sådan nogle luftdrevne beholdere som jeg klækkede artemia i, så jeg kunne fodre med levende foder, ( de kan vist også købes færdig lavede )
Man får også brug for et sigtesaæ til levende foder, så man kan sigte de levende artemia fra skallerne, for skallerne må helst ikke komme med som foder.
jeg gjorde rent i bakken 2 - 3 gange om dagen, for at fjerne gammelt foder, jeg brugte en 20 ML sprøjte fra apoteket, uden nål, men med et stykke luftslange på ca. 10 cm påmonteret af sprøjten, så kan man suge bunden i bakken ren, og samtidig skifter man faktisk så meget vand, at yderligere vandskift i bakken bliver unødvendig.
Jeg brugte bare vandhane vand, som havde ståët en del timer i en dunk, så det havde nået stue temperatur. ( 24 grader )
Ungerne var meget små, set i forhold til eksempelvis de corydoras jeg har opfostret på samme måde,
og det var svært at få kampfisk ungerne til at tage føde til sig, det kræver store mængder af levende foder, gerne så småt som muligt, og god tålmodighed, jeg fik da en 20 stykker ud af det, men der blev kun ca. 20 % hunner, resten blev hanner.

Hvis du først skal ud at skaffe artemia æg, og have lavet noget at klække dem i, så har du travlt c",)
Måske kan man også bruge "afskallet artemia" som er artemia der er klækket og afskallet og frysetørret tror jeg, så det er lige klar til brug, men da det ikke er levende, så er det svært at få i dem.
Det levende foder, det vækker deres jagt instinkt, det gør det døde foder ikke.

Temperaturen, der ville jeg slå koldt vand i blodet, bare der er over 22 grader, så burde det ikke være et problem.

Ungerne kan gå i sådan nogle "klække bakker" et par uger, bare man gør rent med sprøjten 2 - 3 gange om dagen, så skifter man så meget vand at man kan holde høj vandkvalitet i bakken, ud nitrit, også selv om der ingen cirkulation er.
efter 1 uge 14 dage, så vend dem gradvist til findelt tørfoder, her brugte jeg så "afskallet artemia" og noget "Tetra Babymin" som jeg findelte endnu mere med et barberblad på lille stump glasplade, når først de har vendet sig helt til det, så kan man flytte dem over i noget lidt større,
I mit ejet tilfælde, et lille 54 L, som de kunne vokse lidt mere op i. De skal være ganske store, før man kan kønsbestemme dem.

PS, hvis du får æg i reden, og du tar dem fra, så kan jeg godt indsætte nogle billeder af de beholdere til at klække artemia i,
Men nu kan vi jo lige se om du får brug for dem c",)

vimse — 2. oktober 2010, 11:56

PS

Hvis ikke det lykkes denne gang, så gør det måske næste gang.
(derfor forstår jeg overhovedet heller ikke hvorfor du ville fuck dine neonfisk, men det er jo så i øvrigt heller ikke nødvendigt )

Her bare lige et lille tip, hvordan jeg selv fik det til at lykkedes, og det enda i et 160 L Selvskabs akvarie med mange andre fisk.
Jeg tog en gennemsigtig firkantet plastic beholder, på omtrent 15 x 15 x 15 cm (andre størelser kan jo sikkert bruges)
den have jo så hul for oven. For neden i den der borede jeg et hul på omtrent 50 mm,
så tog jeg lampen af akvariet, og plaserede beholderen øverst i et hjørne, sådan at øverste kant af beholderen flugtede med øverste kant af akvariet, og så gav jeg den et par stykker gaffatape, sådan at taåen holdt sig over vand overfladen.
så kan man ligge akvarie lampen på igen.
Kampfiske hannen fattede hurtigt interasse for beholderen, nu havde han så allerede flere gange prøvet at bygge skumrede, men den havnede gerne over ved mit indvendige filter indsug, og der var mange andre fisk i akvariet, så det gik ikke rigtigt.
Men med beholderen, der fattede han hurtigt fidusen, så han svømmede ind igennem hullet i beholderen, og byggede skumrede inde i beholderen, altså i vandoverfladen inden i beholderen, da beholderen går over vand overfladen, så kan skumreden ikke drive med strømmen, og det kan ungerne jo så heller ikke. Da han havde bygget skumreden så fik han jaget en hun op i beholderen, og de parede sig og der kom æg, æggene falder ofte ud af skumreden og falder nedaf, hannen fanger dem med munden og putter den tilbage i reden, det kunne han meget bedre magte nu, fordi der jo var bund i beholderen, så falder de jo ikke dybere end han kan nå dem uden af forlade reden, han kunne også bedre holde alle de andre fisk bort fra reden.
jeg meger kun det tog et par dage før ungerne svømmede, de havde dog stadig blomme rundt om sig til at leve af nogle dage mere, og det var så der jeg tog dem fra, og over i et par cartedor beholdere, og opfodrede som beskrevet længere oppe.

Sølz — 2. oktober 2010, 14:11

Dine spørgsmål tyder meget på, at du ikke har sat dig ind i de fisk, du har i dit akvarium.

Til 1 kampfisk-han anbefales 4-5 hunner,da han så har nogle flere at fordele sine aggressioner på.
3 planter - hvad vil det sige - 3 høje tynde ranglede stængelplanter eller 3 store brede planter, der giver mange skjulesteder for hunnerne?
Neonfisk er en stimefisk, som man mindst bør have 10 af - helst mange flere, da de ellers ikke trives ordentligt (og så er dit akvarium for lille)
Der er en yderst stor risiko for, at dine kampfisk - han og/eller hunnerne - begynder at jagte/æde de stakkels 4 Neonfisk
Dit akvarium på 60 liter og 30*60 cm. er en passende størrelse til 1 han + 4-5 hunner - og ikke mere
Hvad vil du med en masse sten og andet pynt i akvariet, når det er gemmesteder til fiskene det drejer sig om?
Du fodrer dem dagligt med en lille smule flagefoder - du skal da variere deres kost - også med levende foder, når det er muligt at købe det samt forskellige former for frostfoder.
Vandets temperatur er O.K., men lige nøjagtig 24,76 grader varmt?
Hvis man skal yngle med kampfisk, bør man sætte sig grundigt ind i denne omfattende opgave, idet bla. alle hannerne i kuldet meget tidligt i deres liv begynder at slås (det er jo KAMPfisk, vi taler om) og de skal derfor have hver deres lille akvarium at vokse op i. Kan du håndtere et stort antal unger, hvor ca. ½-delen er hanner?

Mit allerbedst råd til dig er at finde nogle gl. tråde på denne side om kampfisk - søg i debatten. Du vil kunne hente mange gode oplysninger giver af flere akvarister (inkl. mig selv). Der er også en del henvisninger til gode /oplysende Internetsider.
God fornøjelse;)

vimse — 2. oktober 2010, 21:27

Jeg er helt enig i alt det #6 skriver,
hannen slider hunnerne op, hvis der ikke er nok hunner nok at slide på,
og 54 Liter, så er der ikke plads til mere end det øverst i akvariet,
men der kan være plads til 1 sugemalle og lidt coryderas også måske.

>>>>> kuldet meget tidligt i deres liv begynder at slås (det er jo KAMPfisk, vi taler om)

Jeg syntes nu jeg bemærkede, at når forst den mest dominerende han fra kuldet, havde vist han var alfahan,
så gav de andre hanner sig ikke til kende, de ventede ligesom med at udvikle sig, og lod som om de var hunner,
da så jeg splittede dem op i flere akvarier, så kom der så var der andre hanner der tog over som leder,
men ja, man står lige pludselig med en større flok hanner, man skal se at af med, fordi man mangler plads !
Men kan nu sagtens have dem sammen de første 1 til 2 måneder,
jeg flyttede dem så ud i 2 stk 160 litters sidst i denne periode, men havde alligevel et hastværk med at finde aftagere i en fart.
Så det er korrekt som #6 siger, man må have den fornødne plads at flytte dem ud i.

jery — 3. oktober 2010, 00:08

Indlægget er flyttet fra 'Havedam - Fisk' til 'Akvariesiden.dk - Labyrintfisk' af jery

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.