Nybegynder 900l med en masse spørgsmål.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Brandbilmand — 21. september 2010, 21:56
Overvejede at lave en overskrift i retning af: Har købt 6 slørhaler og et 54l akvarium... så ville jeg hurtigt få nogle hits på tråden, men jeg valgte den sobre udgave :-).
Nu får i lige chancen for at øse ud af jeres fantastiske viden!
Jeg har ikke haft et akvarium før, men det har altid været min plan at få et på et tidspunkt; det tidspunkt er så kommet nu(yay)!
Jeg er vokset op med mange forskellige husdyr, og jeg har selv haft forskellige krybdyr indtil for nyligt, så jeg er fan af at sætte sig ind i tingene, før man går ud og køber et levende dyr. Så derfor har jeg siden beslutningen om et akvarium brugt de sidste par måneder på at lure på jeres og diverse andre akvariefora. Jeg synes dog stadig, at jeg har en masse spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig besvaret.
Med den, synes jeg, stadig begrænsede viden om emnet har jeg nu lavet en foreløbig plan for mit kommende akvarium. Det skal siges, at jeg intet har købt endnu.
Plan:
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Volume: 900 l
Som jeg kan læse næsten overalt, så siger man "jo større jo bedre", når man er nybegynder, og derfor har jeg besluttet mig for at købe et akvarium på 900 liter.
Filter/pumpe: ?
Hvilket filter/pumpe (mærke/model) vil i anbefale til den størrelse akvarium? Jeg overvejer en indvendig baggrund som Tropical Forest tree, men tager den for meget plads? Ellers bliver det en slimline baggrund af en art.
Belysning: ?
Jeg har læst meget om T5/T8, er det bare det man skal have? Hvad er fordelen ved det ene frem for det andet?
Varme:?
Hvilket varmelegeme (mærke/model) skal jeg bruge til sådan en akvarium med den nævnte temperatur (se nedenfor)?
Bund:?
I forhold til den nævnte besætning nedenfor, hvilket grus/sand vil i så anbefale?
Dekoration: Rødder, planter, muligvis få sten. Jeg vil prøve at have tilstækkelig fri grus/sand bund til corydoras og cichliderne
Temperatur: 25
Flora:
Jeg har ikke besluttet mig for nogle planter endnu, men jeg tror, at det bliver noget med at tage ud og se nogle planter og stille spørgsmål til dem on location. Jeg vil lave et sydamerikansk akvarium og vil derfor bestræbe mig på kun at have planter fra Sydamerika. Jeg vil lade akvariet køre i 4-6 uger for at se, hvordan planterne har det, før jeg putter fisk i vandet. Det gør det også mindre risikobehæftet at ændre noget i akvariet, hvis der ikke er nogle fisk i.
Gødning etc: Er det nødvendigt at bruge gødning eller andet tilsætning til vandet for at holde planterne sunde? Jeg er ret sikker på at co2 anlæg er over kill, men kan jeg klare mig uden gødning osv?
Fauna:
Thorichthys ellioti 1 par
Med tanke på de andre fisk, vil sådan et par være for aggressive? Passer de ind i akvariet i det hele taget?
ancistrus sp 2-3 stk
Det er en malle, som jeg har set foreslået utallige gange, så jeg regner med, at det er en ok fisk for mig? Er 2-3 styk for mange eller for få? Hvordan skal kønsfordelingen være?
Pterophyllum scalare 6 stk
Jeg vil gerne have nogle flotte Scalare, men hvilken "udgave" kan i anbefale? Kønsfordeling for 6 stk?
Corydoras sterbai 10 stk
En fisk som jeg har læst er forholdsvis nem at holde; både i forhold til vandkvalitet og temperatur. Kønsfordeling for 10 stk?
Hemigrammus bleheri: 30 stk
Jeg vil gerne have en stimefisk af en art. Jeg ved dog ikke, om de kun stimer, når de føler sig truet, eller om de opfører sig meget ligesom Paracheirodon innesi? Er det for mange til 900l og de andre fisk?
Hvilket foder vil i anbefale til disse fisk?
Hvordan ser i mine fiskesammensætning generelt? Skal der skiftes nogen ud? Forslag til andre fisk? Er der for mange fisk?
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har sikkert glemt en masse spørgsmål, men der er i hvert fald noget at gå i gang med! :-)
Jeg siger på forhånd tak for hjælpen.
Kludder — 21. september 2010, 22:08
Men den størrelse akvarie som du gerne vil købe, skulle det enden være Amerikanske cichlider eller malawi som skulle flytte ind..
Ang filter vil et indvendigt filter ikke være en dårlig ide.. Jeg har selv haft det i min gamle 660 liters.. Kan kun anbefaldes..
Hvor meget plads der skal være til filtert bestemmer man selv.. Jeg havde 15 cm fra bagruden til selve baggrunden
Brandbilmand — 21. september 2010, 22:12
Jeg har ikke lyst til malawi, da jeg ønsker et akvarium med en masse planter, så jeg satser på noget i den retning, som jeg har skrevet ovenfor.
Jeg vil lige undersøge lidt mere omkring filteret.
Tak for svaret :-)
Jesper Green — 21. september 2010, 23:02
De fleste 3D baggrunde tager en del plads, men der kan med fordel være filter bagved.
Ikke ret mange spandfiltre kan gi så meget filtervolumen som også kan drives billigt med et par powerheads.
Kig evt. på unimati Ole's hjemmeside.
Ancistrus kønsfodeling skal være 1 han og 2 hunner hvis du vil ha 3 stk.
Gødning er en rigtig god ide.
jeg kan anbefale Ullits gødning eller Easy-life profito.
Fint afrundet sand er bedst til pansermallernes fine føletråde.
groft eller skarpt grus/sand kan skade dem.
kk — 22. september 2010, 03:08
Jeg er kun kommet til 720l
Og efter min mening er en 3d baggrund spild af pænge og tager for maget plads
Jeg har selv en sort folie baggrund men den er ikke til og se på grund af planter og rødder
Og så bruger jeg en spandpumpe med indbyket varmelæme
Tår der liger et billed på min profil
chris2500dk — 22. september 2010, 07:01
Jeg ville tage flere rødnæser, måske 50, det er et stort akvarie. Rødnæserne skulle være de fisk der stimer bedst uden trusler
Det lyder ellers som en god plan, held og lykke med det 🙂
KimJ — 22. september 2010, 08:48
Et 900L er da klart et fedt akvarium (har selv et), men hvis det kun er p.g.a. at det skal være lettere at holde, kan et akvarium på det halve gøre det. Har du pladsen, og er forberedt på at betale de ekstra omkostninger til anskaffelse og drift (især det sidste kommer bag på nogle!) er det bare om at klø på!
"Hvilket filter/pumpe (mærke/model) vil i anbefale til den størrelse akvarium? Jeg overvejer en indvendig baggrund som Tropical Forest tree, men tager den for meget plads? Ellers bliver det en slimline baggrund af en art."
Her er så mange muligheder, at det nærmest bliver pinligt. Mit forslag er et HMF filter, baseret på at det er helt vedligeholdelsesfri. Se nærmere på hvordan det kan gøres her:
http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Akvarieoplysninger/Akv%209/filtercirkulation7.htm
Der er også vist lidt om en løsning til cirkulation!
"Jeg har læst meget om T5/T8, er det bare det man skal have? Hvad er fordelen ved det ene frem for det andet?"
I dette tilfælde er der næsten ikke noget valg; T5 rør er betydeligt mere effektive, og hvis du vil have et planteakvarium, får du under alle omtændigheder vanskeligt ved at komme i nærheden af det planteeksperterne anbefaler, med en af de standard lamper der findes på markedet. Jeg bruger en Effectline lampe, hvor jeg har monteret ekstra rør i (en mulighed man lige skal sikre sig at man har, ved valget af lampe. Nogle lamper er ikke beregnet til at man selv piller ved dem, og skal bestilles i den konfiguration man ønsker).
"Hvilket varmelegeme (mærke/model) skal jeg bruge til sådan en akvarium med den nævnte temperatur (se nedenfor)?"
Under forudsætning af at akvariet står i alm. stuetemperatur, skulle et varmelegeme på omkring 300-400W kunne klare sagen. Genovervej evt om du virkelig ønsker at akvariet skal være så varmt. De fleste planter og fisk trives meget fint ved 25 grader.
Bund:?
"I forhold til den nævnte besætning nedenfor, hvilket grus/sand vil i så anbefale?
Dekoration: Rødder, planter, muligvis få sten. Jeg vil prøve at have tilstækkelig fri grus/sand bund til corydoras og cichliderne
Temperatur: 27
PH-værdi: 6,5
Flora:
Jeg har ikke besluttet mig for nogle planter endnu, men jeg tror, at det bliver noget med at tage ud og se nogle planter og stille spørgsmål til dem on location. Jeg vil lave et sydamerikansk akvarium og vil derfor bestræbe mig på kun at have planter fra Sydamerika. Jeg vil lade akvariet køre i 4-6 uger for at se, hvordan planterne har det, før jeg putter fisk i vandet. Det gør det også mindre risikobehæftet at ændre noget i akvariet, hvis der ikke er nogle fisk i."
Det akvarium du beskriver, lyder jo i forbløffende grad som mit eget, så jeg vil referere til dette: http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Akvarieoplysninger/Akv%209/development9.htm. Udover det er her lidt løse tanker; Omkring PH 6.5, vil jeg lige gøre opmærksom på, at justeringer af vandværdier i forhold til det vand der kommer ud af hanen er en omstændelig affære, og i et akvarium på den størrelse også ret besværlig, så overvej evt. om det overhovedet er besværet værd. Du skriver at du overvejer at sætte en baggrund i akvariet; Hvis tanken er at have mange planter, er en baggrund kun i vejen, da du får meget mere glæde af stor bundplads til beplantning og rødder. En slimline baggrund er fin her, men får i mine øjne bare akvariet til at se mindre ud. Det er en fin tanke at vente med fiskene, til man ser planterne vokse til, men mine erfaringer siger, at dette ikke kommer til at ske på så kort tid alligevel, så du kan sagtens sætte fisk i efter et par uger, når du er rimelig sikker på at tingene, ikke mindst trærødder/sten er placeret der hvor de skal være.
"Gødning etc: Er det nødvendigt at bruge gødning eller andet tilsætning til vandet for at holde planterne sunde? Jeg er ret sikker på at co2 anlæg er over kill, men kan jeg klare mig uden gødning osv?"
Jeg bruger ikke gødning overhovedet, men er planter af interesse udover at de bare skal være der, kan det godt blive nødvendigt. Der er vi ude over det jeg har tilstrækkelig viden om, så jeg vil henvise til brugere som f,eks, Ullits eller Park (der er flere, men de er rimeligt aktive)
"Fauna:
Thorichthys ellioti 1 par
Med tanke på de andre fisk, vil sådan et par være for aggressive? Passer de ind i akvariet i det hele taget?"
Du kan godt have 2-3 par rimelig fredelige cichlider i akvariet. Vær dog opmærksom på at Thorichthys arternes lange finner let bliver beskadiget, hvilket ikke ser så godt ud. Længere ned har du valgt scalarer. Det er lidt risikabelt, da disse også let får beskadigede finner, hvilket der er stor risiko for med T. ellioti i akvariet. Jeg ville fravælge en af arterne. Med tanke på ideen om et tæt beplantet akvarium, er scalarerne det oplagte valg.
"ancistrus sp 2-3 stk
Det er en malle, som jeg har set foreslået utallige gange, så jeg regner med, at det er en ok fisk for mig? Er 2-3 styk for mange eller for få? Hvordan skal kønsfordelingen være?"
Ancistrus er fine fisk, og der er rigeligt plads til 1-2 par. Kønsfordelingen er ikke vigtig. Start evt. med 6 ungfisk (de er også de mest effektive algespisere) og se hvad det ender med
"Pterophyllum scalare 6 stk
Jeg vil gerne have nogle flotte Scalare, men hvilken "udgave" kan i anbefale? Kønsfordeling for 6 stk?"
En større flok vil være bedre. 8-10 stk. er passende, så hvis du starter ud med ca. det dobbelte antal i ungfisk, vil du i løbet af et års tid kunne vælge de flotteste ud, og have en flok scalarer der er lidt ud over det sædvanlige. Af varianter vil jeg anbefale en af de naturlige varianter der efterhånden findes en del af. Min egen favorit er "Rio manacapuru" (se evt. billeder på min hjemmeside) eller Rio Nanay, men også Guyana og Peru scalarer er meget flotte. Kulturscalarerne kan selvfølgelig også være fine, men...
"Corydoras sterbai 10 stk
En fisk som jeg har læst er forholdsvis nem at holde; både i forhold til vandkvalitet og temperatur. Kønsfordeling for 10 stk?"
Det er som regel ikke muligt at vælge kønsfordelig ved købet, og hvis de "bare" er til pynt, er det også ligegyldigt. Til opdræt er det mit indtryk at 2 hanner til en hun er sagen?
"Hemigrammus bleheri: 30 stk
Jeg vil gerne have en stimefisk af en art. Jeg ved dog ikke, om de kun stimer, når de føler sig truet, eller om de opfører sig meget ligesom Paracheirodon innesi? Er det for mange til 900l og de andre fisk?"
Det er det helt rigtige valg, hvis du ønsker fisk der også stimer når de er faldet til i akvariet! 30 er helt fint, men 20-25 er også udmærket. Det er dog en god ide at starte med de 30, da der næsten altid er nogle stykker der falder fra i den første tid. Det er på længere sigt værd at bemærke, at store scalarer KAN falde for fristelsen, hvis man sætter mindre rødnæser ned til dem!
"Hvilket foder vil i anbefale til disse fisk?"
Tørfoder af god kvalitet (TetraMin eller Tetra Rubin er det foretrukne her, men der er masser af gode alternativer) suppleret med frossen artemia og cyclops, vil være fuldt tilstrækkeligt som grundfoder. Man kan lave lidt afveksling med andre former for frostfoder (forskellige myggelarver, mysis) og det er en god ide at give lidt grønt i ny og næ.
"Hvordan ser i mine fiskesammensætning generelt? Skal der skiftes nogen ud? Forslag til andre fisk? Er der for mange fisk?"
Med undtagelse af de bemærkninger jeg allerede har lavet omkring T. ellioti og scalarer, er det en glimrende gennemtænkt sammensetning! Hvis du fravælger T. ellioti, bliver der plads til nogle dværgcichlider fra slægten Apistogramma, som kunne være interessante. Sommerfugleciclider, ikke mindst den bolivianske kunne også være et godt valg.
Alt i alt er der gode forudsætninger for en god indgang til en spændende hobby! Velkommen til:)
jery — 22. september 2010, 09:16
KimJ — 22. september 2010, 10:10
Der er helt sikkert flere, men Cichlasoma er med garanti ikke blandt dem;)
Jeg vil dog mene, at det bliver vanskeligt at finde en fisk der er mere effektiv end netop Ancistrus, hvis formålet er at have en naturlig algebekæmpelse/oprydder.
jery — 22. september 2010, 10:25
Sturisoma og Chaetostoma er langt bedre algespisere end Ancistrus, i hvert fald hvad angår mine 37 forskellige slags alger.
Ancistrusserne derimod var fænomenale til at pelse Echinodorus.
KimJ — 22. september 2010, 10:33
Det er jo en af de charmerende ting ved hobbyen. De små s...... læser ikke akvariebøger, og opfører sig ikke altid som der står de skal:D
Jeg har aldrig oplevet det problem, skønt Ancistrus har været fast inventar i mine ferskvandsakvarier i mere end 30 år. Jeg har dog hørt om andre der har oplevet fænomenet. Sturiosoma står iøvrigt på listen over mulige kandidater til mit eget akvarium, men det er nu kun af dekorative/adfærdsmæssige grunde. Er de gode algeædere, er det selvfølgelig et ekstra plus til dem!
jery — 22. september 2010, 11:08
Penselalger + Sturisoma = 0 penselalger.
Steffen J — 22. september 2010, 11:33
KimJ — 22. september 2010, 12:14
Det kan man sagtens, men hvis man er ude efter et indtryk af en stime, nnytter det jo ikke rigtigt at gøre stimen så stor at den fylder hele akvariet. Det er fristene at lave stimen større end de 30 der er nævnt her, især når det drejer sig om så flotte fisk, men de gange jeg er hoppet på den, synes jeg ikke at det har givet det forventede resultat. Det er selvfølgelig i høj grad et spørgsmål om smag, og jeg er helt enig i, at der ingen tekniske eller velfærdsmæssige problemer er i at holde de foreslåede 100-200 stk.
Brandbilmand — 22. september 2010, 15:40
Det var dog et forrygende indlæg med svar på det hele. Tusind tak :-).
Jeg kan godt se ligheden med dit akvarium, så jeg kan i den grad bruge dine svar til noget.
Jeg har valgt et 900 l akvarium, fordi at jeg lige netop har en plads i min stue, hvor det passer perfekt ind. Mht til et økonomiske, så har jeg ikke lavet et egentligt budget til driftsomkostningerne, men jeg er parat til at betale det, det koster.
I forhold til temperatur, så var det en fejl, at der stod 27 grader, da jeg godt læse i artsbeskrivelserne at fx 25 grader vil være tilstrækkeligt. Og i forhold til PH-værdien, så vil jeg følge dit råd og "bruge" den værdi vandet på Frederiksberg har!
Jeg tolker det som om, at det oplagte valg er at fravælge scalarerne, hvilket jeg godt kan leve med. Hvis jeg gør det, kan jeg så have fx 2 par T. Ellioti og en anden art? Hvilken fisk vil du foreslå dertil? Jeg læser din kommentar som, at jeg ikke kan have apistogramma eller bolivianske sommerfugle, hvis jeg også har T. Ellioti?
Rødnæserne:
Jeg overvejede oprindeligt en stor stime af dem på over 100 fisk, men jeg er bange for, at de så kommer til at være overalt i akvariet. Jeg er mere ude efter en flok på omkring 30, som så stimer nogenlunde. På den måde får jeg en lille flot stime, som fylder det hele.
1000 tak for din hjælp :-).
chris2500dk — 22. september 2010, 15:57
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.