Skal sommerfugl cichlider have blødt vand?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dina Rytter — 10. september 2010, 00:22

Hej... er der nogen der har forstand på sommerfugl cichlider. har læst at dgh ikke må være over 10 og er bedst ved 5 dgh... passer det??

10nnitus — 10. september 2010, 07:33

Mikrogeophagus ramirezi
Latinsk navn: Mikrogeophagus ramirezi.
Dansk navn: Sommerfuglecichlide.
Levested: I langsomt flydende savannebække i Venezuela og Columbia.
Vand: Blødt til middelhårdt, pH 5-6,5, temperatur 28-30 °C.
Beskrivelse: Mikrogeophagus ramirezi er en meget flot fisk, som kun kan beskrives med billeder. Dens farver skifter, alt afhængigt af fra hvilken vinkel lyset skinner på den. Den trives bedst med en temperatur på ca. 28 °C. Temperaturen må ikke nå ned under de 26 °C i akvariet, hvori man holder sommerfuglecichlider. Vandet skal have en meget lav pH værdi på ca. 5-6,5. De er meget følsomme over for nitrit, så det passer fint, hvis man skifter en spandfuld vand for hver 60 liter vand en gang om ugen. Akvariet må gerne stå et sted, hvor de har et par timers solskin om dagen. De kan godt blive lidt farveløse, hvis de ikke har nok skjulesteder, da det er en ret sky fisk. Et par sommerfuglecichlider skal have et akvarium på minimum 60x40x40(98L), to par 130x50x40(260L), tre par skal have et betydeligt større akvarium. Hvis du skal have dine sommerfuglecichlider til at yngle, kræver det meget ro i og rundt om akvariet og en temperatur på ca. 28-30 °C.
Adfærd: Dette er fredelige fisk, som egner sig fint til selskabsakvariet. De kan dog være en del aggressiv under parringslegen. Sommerfuglecichliden holdes parvis eller en trio 1 han to hunner.
Sammensætning: Rolige mindre fisk, sommerfuglen skal gerne dominerer for at komme til sin ret.
Kønsforskel: Hannens tre første sorte rygfinner er længere, (lang, længere, længst) og høj kropsform.
Hunnen har en kortere rygfinne samt en rundere kropsform er desuden purpurrød på bugen i yngletiden.
Størrelse: Han 7cm, hun 5cm.
Foder: Kødædende, men kan også spise tørfoder. Levende foder er dog at foretrække.
Akvariet: I akvariet skal der være noget fint afrundet mørkt grus, som de kan bruge til legesubtrat og til at grave gruber i uden at komme til skade. Man skal have en tilpas tæt plantevækst, så de kan få skygge i bunden af akvariet. Det er godt med nogle overskåret kokosnødehuler, trærødder eller nogle glatte sten, som de kan rense og senere lægge æg på. Når fiskene først har lagt æg på en sten/trærod, vil de blive ved med at bruge det samme sted, selvom genstanden er blevet flyttet.
Opdræt: Når æggene kommer, er det ikke sikkert, at det bliver til noget de første par gange. Det er nemlig sådan, at de fleste sommerfuglecichlider ikke er så gode forældre. F. eks har de en dårlig vane med at æde deres egne æg, og nogle gange kan de blive trætte af at passe dem. Så kunstig udklækning er tilrådelig, hvis det bliver ved på den måde. Når det virkelig sker, klækkes æggene allerede efter 2 dage, hvorefter ungerne bliver bragt ned i en grube af forældrene. De er svømmer frit efter 4 dage. Det er vigtigt, at der er noget, de kan spise, lige så snart de er fritsvømmende, ellers afkræftes de hurtigt og dør. De følges ad i en stime tæt op ad forældrene. Når de skal fodres, er det en god ide at tage et lille rør og langsomt føre den ned midt i stimen. Maden hældes derefter ned igennem røret, så den havner midt i stimen. Efter 14 dage tages ungerne over i et andet akvarium, så forældrene kan begynde på et nyt kuld unger.
tips: Lad være med at bruge gødning, med mindre du holder et Hollandsk akvarium, Brug normalt postevand i stedet for at fylde det med kemikalier. Brug helst akvarier over 100 l, da de har et bedre økosystem. Så er der plads til at lave små fejl. Brug mellemstort grus 2-3mm. Hvis der er småsten i, så si dem fra, så de ikke lukker for gennemluftningen mellem stenene.

TSonne08 — 10. september 2010, 08:44

Hej Dina.

Det med sort er bogstaverne:D

Skal prøve at gøre det kortere. Du kan sagtens have sommerfugle i hårdt vand. Hvis du vil opdrætte på dem, så kræver de - ja - blødt vand. Og så skal der nok være en enkelt eller to, som også har opdrættet dem i hårdt vand også...

Prik — 10. september 2010, 10:02

Der er også stor forskel på hvor fiskene kommer fra. Jeg har haft yngel (som dog hurtig var væk igen) i hårdt vand, det var med mine første sommerfuglecichlider. Senere købte jeg så nogle noget billiger fisk i en stor forretning, de døde på stribe og var aldrig i nærheden af noget som mindede om leg.

Dina Rytter — 10. september 2010, 11:27

griner jamen jeg siger tak for oplysningerne 🙂 det er fordi jeg har haft sommmerfugle cichilder før for nogen år siden. og dem var jeg ikke så heldig med, alle 6 stk døde fra mig. min vandkvalitet var tip top, tem. lå som den skulle osv. men mit vand ligger ca på 14 dgh, og det jo lidt mere end hva man siger der er godt for dem. tænkte på om det har været årsagen til jeg ikke kunne holde dem i live??

fynne — 26. september 2010, 19:28

Mine har lige lagt æg på et blad og lavet en grube i sandet nedenunder (jeg bruger cichlidesand som bundlag) fik et par hjem til to andre jeg havde i forvejen, hvorefter hunden fandt sammen med den han jeg havde. Jeg har taget de to andre fra og placeret dem i andet akvarie, jeg bruger ikke blødt vand, dog er der to rødder i som afgiver lidt surhed, akvariet er på 54 ltr.
Der går 10 små neon sammen med dem uden problemmer.
Jeg er lidt spændt på det, de vogter æggene fint, så nu må vi se om de bliver til noget. De har lagt æggene på en Anubis Nana plante.
Jeg går ikke og måler på vandet, jeg holder øje med fiskeneog tilfører tit nyt vand dvs lidt af gangen hver anden dag, det har jeg bedst erfaringer med, har haft Discus før hvor jeg skiftede lidt vand hverdag, og de ynglede som gale.
Om vandet skal være blødt skal være usagt, men jeg havde ikke blødt vand tl mine Discus og de ynglede, så det her er mere en erfaringsdeling end en retningslinje.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.