Ancistrus SP - hanner og hunner.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mkn1 — 9. september 2010, 13:53

Er der nogle Ancistrus SP eksperter derude?

Så kik på dette.

Jeg er nybegynder, men mit akvarium er velfungerende. Jeg har for små 14 dage siden købt 2 Ancistrus sp maller i Den Blå Avis. Da det ikke var muligt, at se køn på den (de var 5 cm lange), så fik jeg bare 2 stk. og håbede så, at det vitterligt var en hun og en han.

Nu er der så gået 14 dage og i dag - for første gang - ser jeg de to sammen. De suger på hver sin side af masten på mit skibsvrag (ved godt hvad I synes om det, men hver sin smag 🙂) og så ser jeg, at den ene malle er væsentligt længere end den anden. Jeg vil tro, at den ene er i hvert fald over 6 cm og jeg kan se nogle ganske små "tråde" på dens "næse". Det skulle indikere, at det er en han, men den anden ingen tråde har og som sagt er ca. en cm mindre.

Så er spørgsmålet: har jeg fået 2 maller fra to forskellige kuld eller er hannen større end hunnen? Det sidste har jeg nemlig ikke kunne læse mig til skulle være tilfældet.

Nogen, der ved noget?

ulle04 — 9. september 2010, 14:04

Det kan meget vel være en han og en hun. Min erfaring er at hannerne vokser hurtigere end hunnerne - men i den sidste ende kan de sagtens blive lige store. Så du har i hvert fald een han, spørgsmålet er så om den anden også udvikler skæg - eller om den er en hun. Det vil du nok finde ud af i løbet af en eller to måneder.

mkn1 — 14. september 2010, 20:09

Nå, så har vi balladen 😀

Der er nu tydelige horn på begge mallerne, så det er nok 2 hanner. Desværre.

Hvordan kommer det til at spænde af senere hen? Kan de gå sammen? Lige nu ignorerer de nærmeste hinanden og der er ingen problemer, men bliver det ved sådan?

Takker på forhånd.

Kristian87 — 14. september 2010, 20:28

Hejsa.

Det burde ikke give nogen problemer overhovedet

ulle04 — 14. september 2010, 21:22

Det kan nu sagtens give problemer senere - især hvis du sætter damer ned. Hvis een af dem har fundet et redested, som den anden vil overtage, kan de slås længe og intenst. Jeg mistede næsten en på den måde (i et akvarie på 530L!) - han var såret og så ud til at have mistet synet på det ene øje. Efter at have været i sygekarantæne og svampebehandling kom han sig heldigvis.
Jeg ville bytte den ene til en hun...

TheViking — 14. september 2010, 22:25

Jeg siger det samme som #5.
hvis du kan bytte 1 han til 1 hun vil det absolut være det bedste.
Jeg havde 2 hanner og 1 hun i samme balje. Fik 1 kuld unger i april, og siden har hannerne kæmpet om hulen. Jeg har flere huler i, men denne udhulede sten jeg fandt på stranden, er åbenbart STEDET. Det er først efter at jeg har fjernet den ene han at der er kommet så meget ro på, at de lige lagde æg i torsdags.

mkn1 — 15. september 2010, 13:07

#5 og #6

dvs. at det er primært et problem med 2 hanner i forbindelse med yngletid?

Jeg har ingen planer om - og akvarieplads til - malleyngel, så jeg ser hvad der sker og kommer af med den ene, hvis pladsen bliver for trang eller de begynder at ændre adfærd. Men kan een malle gå alene - godt nok sammen med andre fisk, snegle og rejer?

Tak for svarene.

TheViking — 15. september 2010, 13:43

#7 ja det kan de godt. Om det primært er ved parring der er problemer, kunne godt være rigtigt.
Mine han maller begyndte i hvertfald først at kæmpe om "den gode hule" efter der var kommet yngel første gang... Før det, synes jeg ikke rigtig at der var problemer.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.