efterår/vandtemp

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

preben j — 6. september 2010, 11:05

Nu falder temperaturen i dammen hurtig og jeg målte kun 13gr i dag. der er nu ikke noget at se på guldfiskene for de er stadig meget aktive.
jeg har sommeren igennem fodret med pond stick og farvet granulat, begge flyder, men skal jeg skifte til noget andet. jeg har en dåse energifoder hvor der står at det er til temp. under ca 15 grader (synkende).
planterne er også begyndt at få gule blade.
dammen er på ca 2500 liter med filter og UV. en lille luftpumpe + en lille pumpe til springvand.
jeg har ikke haft problemer med alger eller brunt vand.

Hvordan forbereder jeg vinteren i dammen, fisk og planter skal blive i dammen.

AndersGS — 6. september 2010, 12:49

Hvor dyb er dammen?

Når du kommer under konstant 10 grader vandtemp. slukker du filteret, tømmer det for vand(især UV-filteret) og tager pumpe osv. indendørs for vinteren(husk også springvandspumpen). Rens filteret godt før vinterdvalen og ikke efter, for så er det lige til at smide ud.

Luftpumpen får lov at kører hele året for at opretholde iltniveauet og lidt cirkulation.

Når planterne visner ned, beskærer du dem godt, så plantematerialet ikke rådner i dammen.


Fiskene får foder et par gange eller tre om ugen.

preben j — 6. september 2010, 13:38

Ok fint. det er da til at overkomme. Skal jeg så også skifte til energifoder (den synkende) ? der står på dåsen det er til fisk fra ca 10 cm og op. Dammen er fuld af årets yngel (3-4 cm) de kan nok ikke klare det foder, så jeg kan vel bare knuse det lidt. 😀

mipe — 6. september 2010, 17:03

Fiskene skal ikke havde mad når temperaturen kommer under de 10 grader, da de sætter forbrændingen næsten helt i står.
Hvis de bliver fodret kan maden ligge og rådne i deres maver og de risikere at dø ved det.

vesti — 8. september 2010, 23:31

uha så mange meninger der er omkring det at "lukke" ned om efteråret- Jeg er personligt af den holdning at jeg ikke kunne finde på at lukke mit filter ned om vinteren, da du dermed skal starte alle dine mikro organismer om forfra når foråret kommer. Har læst på en engelsk hjemme side, at dit filter ikke dør ved temp. under 6-8 grader, men derimod går i dvale, dvs at når temperaturen stiger, stiger aktiviteten i dit filter også. Jeg piller dog mit uv fra, som det eneste, alt andet kører videre.

Hvad angår fodring er der lige så mange meninger. Jeg fodrer ca 2 gange om ugen, og med størfodrer men i meget små doser , da det værste der kan ske er at der ligge foder på bunden som begynder at rådne, og dette vil slå fiskene ihjel hvis basinet bliver lukket af is som sidste år. Har to damme hvor der går guldfisk i den ene( som ikke får foder) og stører og koi'er i den anden. Tror også at mine koier går og gnasker stør foder i sig, og sidste år mistede jeg en ud af 45 koier, så helt forkert har jeg nok ikke båret min an.

preben j — 9. september 2010, 10:12

jeg har opdaget at der er mange meninger og erfaringer 😀
jeg har et vandløb på ca 6-7 meter og det er vandet dertil som bliver filtreret, og giver det rigtig vintervejr igen , kan jeg forestille mig at det giver problemer. Filtret står udenfor (gravet ned så kun toppen er synlig) og det går nok ikke i frostvejr.
jeg har erfaret at vandløbet er med til at køle vandet i dammen ned, jeg prøvede at slukke et par dage og temp. steg et par grader i dammen *uhh* dammen er jo også kun på 2500 liter og ca en 3. del bliver filtreret hver time.
jeg vil nok prøve at lade pumpe/filter køre indtil nattefrosten rigtig sætter ind og så stoppe. Luftpumpen lader jeg køre vinteren igennem.
temp. i dammen svinger pt. mellem 13-15gr og fiskene er stadig meget aktive.

AndersGS — 9. september 2010, 15:09

Får vi nu ikke frost hele vinteren, ville jeg også lade mit filter køre. Men fakta er, at den danske vinter plejer at levere en god uge med frost og det er filterkasser, pumper og uv-filtre altså ikke særligt glade for. Det er altså kun for at beskytte teknikken du skal lukke det ned.

Men har man penge nok, så kan man jo bare lade det køre og købe nyt hvis det går galt 😉

TrawCo — 8. oktober 2010, 22:22

Har hørt at man skal lade pumpen køre om vinteren så vandet ikke bliver bundfrossen, og de giftige gasser fra bunden forsvinder. Er det rigtigt, eller kan man bare tage pumpen ind og fiskene overlever stadig?

AndersGS — 8. oktober 2010, 22:41

Du bør tage filteret ind for vinteren, for at beskytte det mod frosten - der er jo ofte tale om dyrt udstyr.

Du skal dog have en luftpumpe til at køre hele vintersæsonen, faktisk gerne hele året.

preben j — 22. november 2010, 12:42

Så er filter og pumpe taget ind for vinteren og rengjort. Iltpumpen står i skuret ved siden af dammen og den lader jeg køre vinteren igennem.
Luftstenen er dog hævet til halv dybte. 😉
Meteologerne snakker om - 10 gr om natten hen på ugen så tør jeg ikke vente længere 😀

funky_dk — 22. november 2010, 12:46

Så synes jeg også du skal stoppe med fodringen.

AndersGS — 22. november 2010, 12:58

#10 Sådan så kan du nyde vinteren i ro(forhåbentligt). 😀

preben j — 22. november 2010, 14:25

fodringen stoppede for et par uger siden, men fiskene tror stadig de skal have foder når jeg nærmer mig dammen.😀

preben j — 20. december 2010, 09:56

Hullet i isen over luftstenen bliver mindre og mindre, det begynder at ligne en lille vulkan 😀


som et forsøg købte jeg denne top som skulle kunne holde et isfrit hul, og til min store overraskelse så virker den,
jeg havde lige toppen oppe og der er ingen is under den 😀 isen er eller ca 15 cm tyk lige ved siden af den.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.