Hvilken art er min krebs? (billeder)
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
SofieLilje — 18. august 2010, 17:18
Billeder:
emil_4600 — 18. august 2010, 17:20
mesteren1 — 18. august 2010, 17:21
SofieLilje — 18. august 2010, 17:23
Mesteren > Nej, en hummer lever kun i saltvand. Dette er en ferskvands krebs, men der findes så mange arter, og jeg ved ikke hvilken det er.
mesteren1 — 18. august 2010, 17:27
Det kan godt være at det var Blå Krebs den hed så.
SofieLilje — 18. august 2010, 17:28
Slammers5k — 18. august 2010, 17:29
Har du spørgsmål så fyr løs, er dog for træt til at svare på dem nu, men samler dem op imorgen ellers.
og fyi.. blå hummer i danmark inkluderer procambarus alleni, cherax quad/blue moon osv. osv. det står på importlisten hos akvariehandlerne som blå hummer, så hvem der end laver den liste må have hul i hovedet.
SofieLilje — 18. august 2010, 17:34
Jeg har da et par:
Hvor stor bliver den?
Hvor gammel kan den blive?
Er der andre ting jeg skal vide? 🙂
emil_4600 — 18. august 2010, 17:59
Slammers5k — 18. august 2010, 18:03
I praksis kan de godt blive 10 år i nogle tilfælde, der skal man dog være over varieret foder, sæsonskift ect.
Siden du ikke har meget erfaring med disse vidunderlige dyr må jeg vel hellere lige gå igennem det.
Noget af dette er også linket fra en artikel jeg er igang med at skrive.
Skaf et dækglas og sørg for at stoppe alle hullerne, ellers stikker dyrene sku af, de er meget gode til at flygte
Om dekoration/habitat
Da krebsen er et bundlevende dyr ser den helst et akvarium med så meget bundplads som muligt, ellers kræver den ikke mere end 10-15cm vandhøjde, men jeg vil råde jer til at fylde tanken nogenlunde op så det biologiske filter har en chance for at være med.
Den er primært aktiv om natten, hvor den går rundt og saboterer dine filtre, luftsten, rykker planter mv. og kan godt lide at sove om dagen, mange arter er dog ret aktive om dagen hvor de kommer ud og leger, det afhænger dog af arten hvor aktive de er og efter min erfaring er det altid de mere sjældne krebs der er kedelige.
Nogle arter er også kendt for at lade planter og andre fisk være i fred, har kun hørt om dværg arter og holtuisi der skulle være dette.
Det er også vigtigt man supplerer den med et par gode huler, specielt hvis man vil have flere krebs i akvariet, krebsen kan godt lide et sted at gemme sig når den føler sig truet, skal spise eller skifte ham. De går for det meste efter huler de kun lige kan klemme sig ind og er ellers ikke bange for at grave en selv under trærodden eller andre større objekter.
Et par høje plastikplanter eller anden dekoration der kan få dem op til overfladen skal der næsten være da krebsen elsker at kravle rundt.
Jeg har hørt både sand og grus bunde virker strålende, at have bar bund er meget skidt da der opstår bylder på krebsens hale så.
Personligt har jeg 2mm grus så den har lidt nemmere ved at grave.
om Foder
Krebs er primært detrivores (spise planter, fisk mv. i forrådnelse) og er opportunistiske omnivores hvilket betyder at de vil spise bogstaveligt talt alt hvad du giver den, sundt eller usundt, så pga. dette er det vigtigt at du som har ansvaret for krebsen skal være opmærksom på at den får de rigtige ting til at være sunde.
Da krebsen er bundlevende er det godt at bruge synkende mad så din krebseven kan nå det.
Det er ikke altid nemt at beslutte sig for hvor meget man skal fodre sin krebs, krebsen spiser ca. 1 % af sin kropsvægt hver 2 dag, så hvis man har mange krebs i en tank kan sådan et regnestykke være brugelig, dog til en enkelt eller et par i bunden af sit akvarium kan man nemt tage den lidt på slump.
Krebsene vil intet problem have med at gå efter andre fisk/dyr i din tank hvis den er sulten nok, nogle har holdt dem uden dødsfald, andre ingen dødsfald i 2mdr og så pludselig en dag er alle fisk væk, men sådan er det når man er sulten.
De vil også gå efter dine planter, men det kan hjælpe lidt at sætte krebsen i først og lade den falde til ro før man introducerer planter. Hvis en krebs bliver introduceret til en tank fuld af planter vil den pløje rundt indtil det bliver som den vil have det.
Krebs elsker grøntsager, dog skal rigtige grøntsager skylles og måske lige bløde op i en skål kogende vand i 2-3min for at komme af med de bakterier der var i gang med at fortære grøntsagen.
Selvom de ser ud til at ville indtage alt skal man ikke fodre dem med noget fra pizzaen eller andre fjollede ting, krebsen har svært ved at fordærve fedt og derfor er svinekød, kalvekød osv. Ikke anbefalet, fisk der har omega3 fedtsyrer elsker den dog.
Kan heller ikke anbefale at fodre med hele rejer da de stadig kan bære WSSV (White spot syndrom virus)
Her er nogle af de ting man kan fodre sin krebs med, dog er det normale erhvervsfoder i akvariebutikken for det meste godt nok, du kan tilføje en underlig grøntsag engang imellem, sørg for den får nogle gode vitamin a og c, varier kosten så den får lidt forskelligt, jo mere variation jo bedre.
Ønsker man kraftigere farver i sin krebs kan man fodre med bl.a. laks der indeholder Astaxanthin som der gør laksene røde og nej krebsen bliver ikke rød 😛
Æggehvide indeholder stoffet Lecithin og meget protein også, tilføjer man Lecithin i sin krebses diet kan man hjælpe med at forhindre ”Exuvia Entrapment Disease” også kaldet ”Moult Death Syndrome”
Her er nogle eksempler på hvad du kan fodre:
• Mallepiller
• Flagefoder og lign, sticks, crisp osv.
• Krill (en af mine krebs favorit)
• Synkende fiskefoder.
• JBL Novocrabs, Sera crabs natural, Tetra wafermix og andre er specielt lavet til skalddyr og kan helt klart anbefales.
Det meste frugt kan også anbefales, dog skal man passe på frugter der indeholder syre som appelsiner, citron osv. Da de vil sænke din pH og vi ved alle hvad der sker når det sker.
Friske grøntsager eller planter er for det meste den bedste føde da det ikke forurener vandet ret meget og overfodrer ikke.
• Agurk
• Frosne ærter
• Gulerødder
Fisk og andet dyrekød vil forurene vandet ret hurtigt, så brug kun små mængder og sørg for at skaffe det så friskt som muligt.
• Levende regnorme
• Muslinger
• Myggelarver
• Snegle
• Laks da det indeholder Astaxanthin der giver bedre farver i krebsen.
• Ellers alt andet fisk
• Æggeskaller
For guds skyld undgå ALT kød/foder der indeholder fedt, krebsen kan ikke/har meget svært ved at fordøje dette og du kan riskiere den får forstoppelse.
Om Vandværdier
Da du har en amerikansk art vil de gerne have det lidt koldere end de australske arter, dvs helst 20-25 grader, men de kan også snildt gå i varmere, så skal du dog ikke forvente yngel.
Sørg for at have meget hårdt vand, jo hårdere jo bedre.. jeg vil mene 150ppm eller ca. 7-8 dH er optimalt hårdhed, jeg har selv 280ppm (16dH) herhjemme i min krebsetank.
Salt dosering kan hjælpe mod orm/parasitter der sætter sig på krebsens skal, eller sågar bare et saltbad.
Ellers hold en pH på 7-7.8 ca, det er ikke så vigtigt hvorhenne, så længe du holder den nogenlunde stabil, så skal krebsen nok tilpasse sig dette.
Når først krebsen er tilpasset vanværdierne/temp osv. er den utrolig hårdfør.
Tabel over vandværdier.
Min - 75Liter
Temp - 22-28c
Hårdhed - 150ppm eller 7-8dH
0 giftstoffer
10-20 eller mere nitrat
5-7ppm oxygen - 5mg ilt per liter
1g salt per liter eller mindre
Om hamskifte
Du kan ikke undgå dine CPO'er kommer ud for hamskifte, de første par gange vil du nok tro dyret er død, men altid kig efter om øjnene er der.
Op til et sådan hamskifte spiser krebsen ikke ret meget og gemmer sig, dette tager oftest et par dage, en uge og op til en måned/2 når krebsen bliver et par år gammel.
Efter hamskiftet vil krebsen hæve meget og bruge de næste par dage på at vokse/hærde sin skal.
Så lad den gamle ham ligge i akvariet i en uges tid så krebsen får en chance for at spise af den til sin nye skal, resterne kan fjernes efter denne uge.
Det er absolut ikke anbefalet at gøre noget under dette hamskifte, for meget stress kan slå dyret ihjel, så hold vandet pænt, godt iltet og evt. sæt en 5w sparepære op som lys så krebsen kan gå lidt rundt om dagen også, jeg smider også selv lidt æggeskaller i for at hjælpe med hamskiftet, mangler krebsen kalcium til at hærde/blødgøre dens skal kan de spise af æggeskallerne.
Her kan et hamskifte ses http://www.youtube.com/watch?v=mF6NgMBcNCM (det er ikke anbefalet at have den over vandet eller lys på)
Klør(3-4), ben (2-3) og følehorn tager et par hamskifte at gro ud igen, men kommer uden problemer.
Den vil også have meget forøget appetit, så vær lidt opmærksom på hvad du fodrer og fisk de ting op som krebsen ikke tager, OBS: Pas på krebsen ikke bare hiver maden ind i hulen til opbevaring, så kommer du hurtigt i problemer med vandværdien.
Hvis der kan være flere spørgsmål kan du bare fyre løs.
SofieLilje — 18. august 2010, 20:45
Jeg synes det er sådan et fint dyr. Den er så sød og sjov at kigge på. Hvordan kan du se at min er af hunkøn? Den er nok omkring 8-10 cm. så den er vel ikke så gammel endnu?
Slammers5k — 18. august 2010, 21:18
Når den er blevet 4-6mdr skulle den gerne være kønsmoden og du burde kunne se 2 små huller på det tredje parti bagben, hvor hannerne vil have 2 dutter på det fjerde sæt bagben.
din er med 95% garanti en hun 🙂
chrisser — 31. august 2010, 22:00
Hvor ved du alt det fra?
Har haft blå/rød/hvid Clakii i et par år nu og de er ret uderholdende?
Har dog i det ene ak 5 - 6 cm grus, som de graver i.
All mine går med RCS, da de jo ikke har en mund, så de sviner meget og så rydder RCS op for dem.
Ja, fodrer m alt undtagen krebsepille og almindelig kød. Bruger meget ege blade der ligger på bunden. Bruger tørre ege kviste som de lidt efter lidt æder og til sidst bor i.
Kan du forklare lidt om Partegenosis vs når de bliver kønnet?
Kan man fodre m regnorme, de har vist en eller anden form for fedt syre.
Jeg har hørt der IKKE må være salt i vandet ellers kan de ikke skifte skal?
Mht navne: krebs= ferskvand, hummer=saltvand og har set i en meget berømt butk(man må ikke nævne navne) at der stod Cherax Marmor Krebs(eller sådan noget, når j finder billedet skal j nok poste det her) og j spurgte om det var var rigtigt om det var butikken så overbevidst om at det var helt utroligt, ok der er Aegla, men det en anden historie...
Har aldrig brugt nogen form for O2 i vandet.
Slammers5k — 31. august 2010, 22:49
jeg skriver lige tilbage på dine andre spørgsmål når jeg har bedre tid imorgen.
Men kan da nemt fortælle det med salt og hamskifte er en skrøne, jeg har altid haft noget salt i mit akvarie for at undgå parasitter og orme der sætter sig på krebsen.
for guds skyld også lad vær med at fodre den svinekød eller lign. den kan ikke tåle fedt, giv den frisk fisk eller frosne, bare undgå konserveringsmidler så meget som muligt.
regnorme er ok.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.