Temperatur i sommervarmen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ebbek — 20. juli 2010, 13:28

Ja, hvad gør i andre?
Jeg har 3 akvarier kørende i øjeblikket. De to står i stuen og det tredje er et avlsakvarium der står i et andet rum
Problemet er de to i stuen.
Stuetemperaturen stiger her i sommervarmen til 25-26 grader. temperaturen i akvarierne stiger tilsvarende, men med 150 watt lys på 325 liter vand har jeg svært ved at holde en temperatur nede. Vil helst ikke over de 26 grader.
Værre ser det ud i det lille akvarie. 30 liter med 24 watt lys på. Temp lige nu 28,6 grader, og det holder mit ancistrus-yngel ikke til 🙁 De dør for mig.
Hvad gør I for at holde temperaturen nede i jeres akvarier?

Tomicich — 20. juli 2010, 13:36

Vil også meget gerne høre hvordan man kan holde temparaturen nede i den her sommervarme, mit akvarie står lige nu på 30 grader.

Gaius — 20. juli 2010, 13:46

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1130183
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1126837
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1125786
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1124331

Der må være noget her der kan bruges ..😉

Formel A — 20. juli 2010, 15:13

Hej med jer - så vidt jeg har hørt kan akvariet og de fleste fisk godt tåle et par enkelte dage med høje temperaturer....det er jo trods alt sjældent det bliver ved længe grundet varme udefra... Jeg har selv en taglejlighed og temperaturen i mine baljer var oppe på 32 grader i 2 dage her sidste uge, alligevel var der ingen dødsfald... Men det er måske anderledes med yngel? Det ved jeg ikke noget om...

Skift evt. vand jævnligt og sørg for ventilation ved vandoverfladen, så tror tror jeg de fleste vil klare den...

Sølz — 20. juli 2010, 15:30

Sluk for lyset over akvarierne og åben foderlemmen, hvis I har en.
Mine akvarier har været på 29-30 grader i nogle dage - har kun mistet en Endlers Guppy han - og det er så slet ikke sikkert, at det er varmen, der er årsagen;)

Bruger #981127 — 20. juli 2010, 15:38

Jeg har været heldig, mine har ikke overskredet 28 grader endnu, og jeg har ikke mistet nogen fisk.

Det eneste jeg har gjort er at slukke varmelegemet, og foretage mine vandskift med køligt vand. Men er den helt gal, så kan man som nævnt åbne foderlemmen, eller fjerne amaturet alt efter hvilket akvarie man har, og sætte en blæser til at lede varmen væk fra vandoverfladen.

Steffen J — 20. juli 2010, 15:41

Frys nogle 1,5L eller 2L flasker ved med vand i.... og imens du venter på det, kan du lave et 40% vandskifte, med dejligt koldt vand fra hanen 🙂

- Det skal lige siges at der skal MANGE flasker til at holde temperaturen nede, så suppler med vandskifte 🙂

emil_4600 — 20. juli 2010, 15:44

ellers smid isterninger i dit akvarie... men som #7 siger - så ska der nok en del til!

Perfod — 20. juli 2010, 15:57

#7 ja koldt vand så du køler fra 30 til 25 grader så er du sikker på syge fisk lige med det samme ...

Hvis i vil holde akvariet nede i temp så er det nemmeste en ganske almindelig bordblæser , en fra haraldnyborg eller bilka til 50-100kr også lade den stå og blæse ned gennem foderlemmen på armaturet så ryger temperaturen ned lynhurtigt...
Hos mig faldet den fra 30 til 24 på knap 24 timer.

Auro — 20. juli 2010, 16:09

Det hjælper ikke noget at slukke varmelegmet... Det varmer jo kun når vandet er under en vis temperatur!? 😀

Ben-p — 20. juli 2010, 16:25

#10 tru, men om natten kan temperaturen ( hos nogen ) gå langt nok ned til at varmelegmet går igang, og det er jo fjollet så hellere lade det falde en grad eller to mere om natten så holder det sig lidt køligere lidt længere om dagen.

Men det mest effektive på sigt er altså at tage låget af tanken, evt lade en ventilator blæse hen over den, så den kan komme af med varmen

Bruger #981127 — 20. juli 2010, 16:30

Slukker varmelegemet så vandet i løbet af natten falder ned til 24-25 grader, i stedet for de 26-27 som varmelegemet normalvis opretholder i løbet af natten. På den måde tager det længere tid for vandet at blive varmet op i løbet af dagen når lyset er tændt.

Og jeg skifter ikke med koldt vand, men der imod køligt som jeg også sagde før. Det der kommer ud af vandhanen er vel knap 10 grader, jeg skifter med vand som er omkring 20 grader i mit 325 liters. Derved falder temperaturen fra 27-28 grader ned til 25-26 grader. I mindre akvarier skifter jeg med lidt varmere vand. Som sagt så har det endnu ikke været nødvendigt at bryde mit vandskifte mønster pga. varmen, skifter stadig kun vand en gang ugentligt. Ej heller har det været nødvendigt med åbne foderlemme, eller blæsere.

Jeg har som sagt endnu ikke mistet nogen fisk, og jeg har ikke haft nogle syge fisk i, ja, kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har haft en syg fisk, hehe. Så jeg gør nok alligevel et eller andet rigtigt.

Perfod — 20. juli 2010, 17:18

#12 ja et eller andet gør du jo nok rigtigt 😀
Syntes faktisk kun det eneste tidspunkt man har problemer med at fisk går bort er ved køb af nye. Så nu har jeg lige købt et lille akvarie de nye fisk kan gå i inden de kommer over til mine andre fisk.,

KimJ — 20. juli 2010, 18:25

I disse tider kan man jo blive nødt til at vælge det mindste af to onder. Et brat temperaturfald er for det meste noget skidt, men hvis alternativet er en overophedning, er det nok at foretrække. Overraskende mange fisk bliver jo også udsat for den slags i naturen, og klarer det fint. Det gælder især fisk der lever i strømmende vand, hvor koldt vand pludselig kan komme væltende, efter et uvejr, eller bare fordi sneen smelter i de omkringliggende bjerge.

Mine scalarer bliver i øjeblikket overhældt med koldt vand flere gange om ugen, og ser ikke ud til at føle sig generet. Til gengæld oplevede jeg for en lille uges tid siden at en rødnæse, som lige havde taget en tur gennem den kolde vandstråle, tilsyneladende fik et chok; den faldt simpelthen til bunds, hvor den lå på ryggen, helt ubevægelig. Den eneste grund til at jeg ikke med det samme samlede den op og hev den ud i toilettet, var at jeg havde travlt med at tynde ud i planterne. Det var så ret heldigt, for i løbet af nogle få minutter, kom den til live igen, og svømmer idag helt uberørt rundt sammen med resten af stimen. Det er dog ikke en behandling som kan anbefales...

I stedet for vandskifte, kan man evt. sætte mere omrøring i baljen, enten med gennemluftning eller cirkulationspumper, da det ofte er det mindskede iltindhold der er problemet, i højere grad end temperaturen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.