F1 - VF - SP ????

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Peteomagic — 12. juli 2010, 23:15

Er der nogen som kan give en forklaring på de forskellige betegnelser der er efter div Malle navne:
Så som F1 - VF - SP osv....

På forhånd tak til en super rookie 😉

flyvefisk — 12. juli 2010, 23:20

VF= vildfangede
F1= første generation af vildfangede fisk

SP kan jeg ikke hjælpe med

jery — 13. juli 2010, 00:46

Sp = species = den er enten ikke navngivet eller også er den uplacérbar.

Akvarie West — 13. juli 2010, 01:15

VF = vildfanget
F1 = Unger af F0 men kan også betyde unger af VF.
F2 = Unger af F1
F3 = Unger af F2
osv.

Sætter du to fisk sammen til avl, kan du kalde dem for F0, deres unger er så F1. Du kan så holde styr på generationerne, ved F betegnelserne.
Jeg har f.eks. 2 ynglepar af Heros. Nogle af deres unger (F1) findes i Silkeborg. De har så igen fået unger, hvoraf jeg har fået et ynglepar tilbage. Dette ynglepar er F2 af de store fisk (som jeg også har). Og i øjeblikket sælger jeg F3 unger. At de 2 ynglepar muligvis er VF, betyder intet for mig. I mine øjne er de F0, og grunden til at jeg nu kan sælge F3.

Betegnelsen F1 benyttes normalt om unger af fisk fanget i naturen, for den betydning har F1 også.

Sp. forkortes også nogle gange Spec.
Nævnes en ubeskreven art, nævnes først den slægt fisken hører til f.eks. Apistogramma. Dernæst skriver man Sp. for at vise at arten er ubeskreven. Dette efterfølges af et midlertidig navn i anførselstegn. Disse midlertidige navne kan være alt, men ofte navne på floder, byer eller i nogle tilfælde et nummer. En ubeskreven art kunne være Apistogramma Spec. "Breitbinden" eller Corydoras Sp. "C12". En art kan sagtens have flere sådanne midlertidige navne.
Støder du på betegnelsen N.Sp. er du klar over at du sidder med en førstegangsbeskrivelse af en art (New species).

Peteomagic — 13. juli 2010, 08:15

Super tak for svarene. Så kan jeg godt gå på jagt efter alle de flotte maller som findes 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.