Akvarie-rør (forsøg med gør-det-selv)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ruldal — 8. juli 2010, 15:56

Ja her forleden var jeg en tur i føtex og fandt altså den her glas vase på tilbud. Det er et totalt cylinderformet rør, på godt 30cm i dia, og knap en meter i højden. Jeg syntes det kunne være sjovt at lave det til akvarie, nu har der så været lidt debat om hvad man kan have til at gå i det, men en kampfisk måske og så kunne jeg også godt tænke mig noget andet spændene, måske nogle rejer eller lign.

Jeg har brugt piletræ (grene som vender på hovedet) til dekoration da jeg gerne vil lave en illusion af en trærod under vand. Jeg regner med at bunden bliver med fin lys sand. Af andre småting fandt jeg et glas hos Jysk i dag indeholdende alverdens skaller og sneglehuse til den hæslige pris af 5.- kroner 😀 Når træet er tørt er det min plan at lime sneglehuse og muslingeskaller på de grene der er i akvariet, igen for at give illusion af et rodnet.

I må meget gerne komme med gode ideer og råd til mit lidt specielle akvarie. Jeg har tænkt mig at sætte en pumpe i som kan suge fra bunden og evt blæse ud midt i men den slags vil jeg meget gerne have råd omkring. Selvom akvariet ikke er ret stort bliver det jo faktisk temmelig dybt ! ! !

Og slutteligt vil jeg også meget gerne have råd til hvilke dyr jeg kan have deri. Rejer ville sikkert more sig godt dernede, men skal jeg have rejer kunne jeg godt tænke mig noget andet end lige RCS. Jeg har en stor flot klippereje i mit 54L og sådan et par ville sikkert være flotte. Hvad med snegle ?? Formerer de sig ikke helt åndsvagt eller hvordan er det ? Og hvilke skal man gå efter ?

Som sagt lad endelig høre hvad i syntes 😀



Bølle Bob — 8. juli 2010, 16:05

Det er da alternativt 🙂 Men, jeg ville nok nøjes med rejerne, jeg tror ærlig talt, at en kampfisk ville blive temmelig hjerneforstørret i det rør.

ruldal — 8. juli 2010, 16:23

Hvorfor tror du det ?

Kristian87 — 8. juli 2010, 16:24

Tja min mening er at det ville være dyreplagerri at putte noget i den, men sådan er vi jo så forskellige!

Bølle Bob — 8. juli 2010, 16:28

Det er kun et gæt, ingen kritik. Men, røret er jo i sagens natur aflangt, hvilket formoder, jeg gør at fisken får en meget lille verden.

p4350 — 8. juli 2010, 16:53

jeg vil være enig med #4.
Er du overhovedet sat ind i om den lim du vil bruge til dit lille kunstværk med skallerne, ikke er giftigt?

Rejer vil have det udemærket deri... Hvis du har planter deri også. Men hvor mange planter vil så have det godt deri? du får ikke meget lys til bunden i det rør, så planter vil blive ranglet at se på.

hvis ikke du får det pumpe-projekt iorden, så er der ret langt fra bund til top, for en fisk som trækker vejret ved overfladen. - det er der nu stadig.

For mig lyder det som om du ikke har tænkt det ret godt igennem.

ruldal — 8. juli 2010, 17:43

Ja okay så kan det godt være det er nu at vi lige skal slå fast at jeg ikke er en 12 årig snotunge, så ingen grund til nedladende holdninger tak *skeptisk*

Ja jeg har sat mig rigtig godt ind i hvilket lim produkt jeg skal bruge..

Ja jeg har også styr på det med lyset så hele røret bliver lyst op fra top til bund..

Ja jeg er måske nok dyreplager men ikke mere end andre med et terrarie eller akvarie ! ;( Jeg har jo ikke tænkt mig at putte to pengasius hajer deri vel ????!!!!

Ja jeg forventer at have planter i røret og jeg regner med nogle af dem skal gro ud af grenene så de ikke har så langt til overfladen.

Ja jeg ved godt at det er meget småt til fisk, der var nogen der foreslog kampfisk da de ikke har brug for ret meget svømmeplads, men jeg er naturligvis åben overfor andre forslag og andre vanddyr eks rejer, snegle eller andet. Det er jo derfor jeg spørger! *uhh*

Hvis folk kan købe et 20L akvarie og have noget som helst i det, kan jeg vel også have et eller andet form for vanddyr i et 70 liters rør ? Eller hvad ?

Jeg tager gerne imod konstruktiv kritik og dertilhørende GODE FORKLARINGER på hvorfor DU mener som du gør, men gider ikke høre om latterlige ting om lim, og at folk kalder det her projekt for "mit lille kunstværk"...

p4350 — 8. juli 2010, 18:03

#7 - det var ikke for at være nedladende på nogen måde. Men jeg beklager at jeg ville hjælpe. Næste gang jeg finder på det, skal jeg nok høre om vedkommendes alder inden, så jeg ikke svarer "12 årige snotunger"..

Jeg har en del ting jeg har lyst til at skrive for at hjælpe, men ved du hvad? det kan være det samme... Tager du ikke imod det, så har jeg bare spildt min tid, og det er jeg ikke interesseret i..

ruldal — 8. juli 2010, 18:35

P4350 prøv at læse dit indlæg igen. Ville du selv bryde dig om at få sådan en svada serveret hvis du spurgte om noget ?

Jeg tager gerne imod hjælp og konstruktiv kritik så længe denne kritik kan bakkes op af nogle fornuftige kendsgerninger så er jeg MEGET lydhør. Men jeg syntes den måde du startede dit indlæg på var ekstremt nedladende.. Samtidig så vil jeg også sige at mit indlæg ikke alene var møntet på dig.

Håber vi kan lægge det her bag os, og at du har lyst til at bidrage med noget konstruktivt.

Som sagt var der en anden bruger herinde der foreslog en kampfisk. Hvis ikke det er brugbart er jeg som jeg skrev også meget interesseret i at høre mere om snegle, div rejer, krebs osv. 😉

dyrholm — 8. juli 2010, 18:52

jeg vil ikke putte en kampfisk deri, jeg har selv haft kampfisk og min erfaring siger mig at kampfisk gerne vil ha så de kan svømme rundt og udforske akvariet. jegflyttede rundt på dekorationerne ca. en gang om ugen for at den havde noget nyt at undersøge. så jeg tror en kampfisk vil kede sig ihjel i den vase. da jeg kun har haft 2 kampfisk (som ikke gik sammen) er dette dog kun mine egne indsamlede viden og ikke ekspertvinden.

signek — 8. juli 2010, 18:55

Hejsa.
Jeg syntes dit projet lyder temlig spændende.
Sætter du ikke foto ind når det bliver færdig. Om end det er kampfisk eller andet. 😉

Desværre er vi en del der skal igennem den >> Nedladende talemåde<< 🙁
Der sidder desværre nogen bag div pcer og mener alt der ikke er fuldstændig naturtro og korekt biotop, er dyrplageri osv. ;(

Glæder mig virkelig til at se dit resultat.

- ja hvis det var mig, så ville jeg da komme en kampfisk i...
- og til i andre. JA JEG TØR INDRØMME DET!!! 😀 -

- en løsning mht luft kunne jo være en luft sten der bobler svag.. 😉 tror faktisk det kunne se godt ud.
+ Man kan vel altid stille en lille lampe der lyser ind på røret, nederst. det må vel give lidt lys i bunden.
HI HI ellers kam man købe luftsten der også giver lys.... i rød blå osv... 😛

Kristian87 — 8. juli 2010, 18:59

Hej igen.

Til det jeg mente med dyreplagerri, kan godt ske din vase er 70l, og andre har fisk i en 20l (hvilket jeg sådan set også selv har, men jeg bruger den KUN til yngel når de er HELT små.)
Personligt ville jeg mene at alle fisk ikke kan gå i din vase, da jeg mener der er forskel på om du har en stor overflade hvor vandet ikke er så dybt, eller en lille overflade hvor det er "dybt".

Har ingen kenskb til rejer eller ligende, men jeg ville ikke putte fisk i den.

Håber du kan bruge det, hvis ikke så held og lykke med det, vil da meget gerne se det færdige resultat når det kommer så vidt, da jeg syntes det er en cool nok ide du har fået dig 🙂

psyko — 8. juli 2010, 19:53

Jeg har ikke selv erfaring med kampfisk...

Du skriver dit "rør" er 30 cm. i diameter så jeg kan da ikke se at det skulle være meget være at putte en kampfisk heri end alle dem der putter dem i små akvarier og bowler. Der er dog også mange der mener de helst skal have en baggrund og det kan jo godt være lidt et problem her. Det er vist noget med at de får stress hvis der ikke er.
Men som skrevet øverst så har jeg ingen erfaring og ikke meget hviden om kampfisk.

Jeg har omkring 15 RCS i et lille akvarie, tror det er omkring 12L. og de har da indtil videre overlevet alle sammen. (endog en der går med æg pt.) det akvarie er 30 bredt og 20 dybt, så de må da bestemt kunne leve i dit rør. De har hverken filter eller varme legeme de får blot et ugenligt vandskift.
Som #11 skriver så en iltsten i bunden til at skabe cirkulation ville nok være en fin ting, der er jo heller ikke meget overflade iforhold til liter vand og der er jo langt fra overfladen til bunden. Så en iltsten i bunden så tror jeg bestemt godt du kan have rejer deri.🙂

psyko — 8. juli 2010, 20:05

Lige en præcisering... jeg ville ikke putte en kampfisk i... det fremgik vist ikke klart før:)
tror godt den ville kunne overleve men tror dog ikke den ville få så godt et liv deri.

Hvis du vælger at smide rejer deri så ville de nok blive glade hvis du bandt nogle bundt javamos eller andet mos på grenen så de har en masse gemmesteder i hele røret.
Det kunne også bruges til at skjule slangen til iltstenen...

mipe — 8. juli 2010, 20:15

Får du ikke ret svært ved at fjerne alger på indersiden?

ruldal — 8. juli 2010, 21:03

Uha sikke en masse fine indlæg der kom der 😀

Kanon.

Jamen jeg kan godt se problemet med fisk i røret, men det er sådan både og.. Jeg ved godt at overfladen er forholdsvis lille, men nu må vi se. Første trin på vejen er i hvert fald at få gang i akvariet og få det til at "leve" 😛

En iltsten ville nok ikke være nogen dum ide. Det er et godt tip.

Det der javamos er noget jeg er stødt på nogle gange, men jeg er ikke helt klar over hvad det er ??? Er det det der kokosnøddehår agtige noget ?? Evt link 🙂

Jo en flok rejer kunne da være rigtig sjove at have i om ikke andet. Om der så skal fisk i kan man jo altid prøve. Jeg har jo mit 54L så hvis de begynder at blive underlige af at bo i røret kan man jo også flytte dem tilbage igen ??

Vedrørende lys har jeg tænkt mig at montere nogle vandfaste orange lysdioder (nu får jeg sikkert tæsk 😎 ) 5 stk har jeg planer om som skal monteres på den ene gren i akvariet. Der bliver snittet spor til ledninger og det så de ikke kan ses, og dioderne bliver placeret så de ikke kan ses direkte men kun lys skæret. Da de orange dioder jeg har kigget på har et meget stor lysspredning er de ikke så "arrige" at kigge på for de dyr der nu skal være der heller selvom de nok vil syntes det er spændende 🙂 Dertil har jeg overvejet flere muligheder for oplys udefra.

Nogen med et godt forslag til et pumpesystem ?

Og er der nogen der har gode råd og erfaringer med snegle ?

ruldal — 8. juli 2010, 21:05

Hov glemte lige, vedr alger så ved jeg ikke lige hvordan de skal fjernes endnu, men det finder jeg nok ud af 🙂

Men kan man evt smide en sugemalle i ???? De kræver jo ikke alverdens svømmeplads ?

mobe31 — 8. juli 2010, 21:24

# 17 sugemallerne gider nok ikke æde algerne der kommer på glasset, men det kan klares med et barberblad hvor du skubber det sidelæns.

ang. lys : jeg ville aldrig sætte lys på siden af akvariet, da jeg engang læste i en bog at fisk ( og formentlig andre dyr) skal have lyset oppefra ligesom i naturen*, og hvis lampen er kraftig nok kan den måske lave lige så meget lys som i "naturen"*skeptisk*

* det skulle være noget med deres måde at svømme på i akvariet.

personligt ville jeg aldrig selv putte fisk i sådan et rør, men jeg kunne forestille mig at med mos på grenene (og evt. skjulte dioder) kunne det nok blive en spændene rejebalje (jeg ville dog nok vælge blå dioder) da orange ser for gammeldags ud og blå er lidt mere fræk at kigge på😉

kom endelig med nogle opdaterende foto når du kommer i gang:)

psyko — 8. juli 2010, 21:33

ang. mos så er google en rigtig god ven 🙂

Jeg har 2 sammen rullede klumper af det hos mine rejer og de elsker at pile rundt inden i det 😀

glæder mig også til at se nogle endelige billeder

ruldal — 8. juli 2010, 23:25

Nu har jeg lige kigget og det Javamos er helt klart noget jeg skal have fat i til "the tube" 🙂

Ville være perfekt at få til at gro op ad de grene jeg har valgt at bruge for at få et rigtig lækkert sumpe-look 🙂

Jeg ved godt de orange dioder er lidt gammeldags men de giver et dejligt dæmpet lys ala stearin lys 🙂 Men jo blå dioder ville bestemt også være flotte 😎

Kunne det eventuelt være en ide med et halogen spot i låget ?? Evt et på lav watt ?

Ben-p — 8. juli 2010, 23:43

Ingen ide om hvilke fisk der kunne gå i det men; jeg tænker flere rødder som dem du har. Mos, alger, sort vand, langsomme luftbobler i baggrunden.. Ville stille den i et hjørne med en mørk bagbeklædning. et halogen spot i toppen der bragte kontrasterne og skygger frem i det mørke vand. Et dunkelt stemningsbillede. Hvis der havde været plads ville neons se fedt ud i det. Jeg ville droppe skaller og den slags.. virker lidt "poppet" på mig.

ruldal — 9. juli 2010, 00:06

Ben det lyder også rigtig spændende det du skriver der. Kunne være et lækkert alternativ..

Det med bagbeklædning har jeg også tænkt en del på, tænker lidt at jeg vil skærme ca 25% af på "bagsiden". Det vil helt sikkert også skabe lidt mere ro i baljen 🙂

Skallerne dropper jeg ikke 😉 dem har jeg store planer med, og tror slet ikke det bliver så tosset 🙂

Ben-p — 9. juli 2010, 00:13

Kom til at tænke på en stadig mørk men let gennemsigting baggrund. og så et lys bagved.. kunne give en brunligt/orange bagrunds "glød"

Jeg har naturligvis de samme bekymringer omkring det buede glas som andre har givet udtryk for. Men fedt kunne det se ud.

stonny — 9. juli 2010, 00:18

Hvorfor to tråde om det samme emne:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1128140

ruldal — 9. juli 2010, 01:00

Stonny det første indlæg var for at få inspiration til lidt forskelligt dyreliv i "the tube" 🙂 Der blev jeg bedt om at smide billeder op og det har jeg gjort her, der kommer også flere billeder når der er kommet lidt mere gang i røret 🙂

Ben-P

Lyder da ellers som en ok idé med den baggrundsbelysning. Kunne være rigtig fedt.
Mht det buede glas, så ja, jeg tror den er feset ind. Jeg laver en test med nogle af de fisk jeg allerede har for at se om de ændrer væsentlig adfærd...

ruldal — 10. juli 2010, 14:23

Så tørrede de grene jeg har savet af piletræet endeligt. Dejligt at det går så stærkt i denne varme 🙂

Nu har jeg så limet forskellige skaller på og sneglehuse fra det sortiment jeg købte. Ser bare rigtig spændende ud, selvom farverne ikke er helt rigtige endnu 🙂 Det varer nok lige lidt tid. Jeg fandt på at skære en rille i grenene og sætte en stor muslingeskal forskellige steder så de danner en "skål" her har jeg så tænkt mig at eventuelle planter måske kunne stå i også så de står lidt længere oppe end på bunden, og regnede med at plante noget javemos i en af dem også. Det bliver ret spændende 🙂

Billeder kommer lidt senere.

Jeg har brugt en fin lim fra "plastic padding" som er en klar silikonelim de fører i Jem&fix. Den kostede 50.- kroner og der skulle gerne være til laaang tid i den tube 🙂 Og ja det er en eddikehærdene klar silikonelim og der står på bagsiden at den egner sig godt til akvarister 😉

psyko — 10. juli 2010, 14:47

hmm....er lidt spændt på at se de skaller der, det lyder ikke som noget jeg ville gøre, men spændene at se hvordan det ser ud:)

Har du beslutet dig for beborere til det nye akvarie?

Ben-p — 10. juli 2010, 15:04

Pictures or it didn't happen!

Bruger #727374 — 10. juli 2010, 15:13

En af de bedste algeædere er en siamesisk / kinesisk algeæder, og den bliver kun op til 25 cm. *skeptisk*


mvh. henning.

patti — 10. juli 2010, 15:32

det der med ilt pumpe. du ved sikkert at man skal have en slags rør til at få ilt igennem du skal prøve og finde en der er x-tra lang så kunne du lime den hele vejen langs siden og ligge den på bunden så vil der komme ilt fra bunden til over falden. bare min ide ved ikke om du kan bruge det til noget men håber jeg. 😀
håber også der kommer mange billeder 😀

BILAL-H — 10. juli 2010, 20:30

tro sankens din fisk og rejer vil over leve der i når en dyre handler har en stor kampfisk i et 5 l balje og den har overlevet fint i et år, jeg syntest du skulle proppe en fluval 2plus invendigefilter i bunden, og jeg tror at det vil bliver så cool med en blå kamp fisk, og nogle blå tiger rejer, jeg tror også det kunne være godt med et varmelagme held og lykke 🙂

ruldal — 10. juli 2010, 20:48

Så er der billeder 😀

Iltboblerne stammer fra træet som jo er ved at suge vand for vildt 🙂

Jeg har besluttet mig for at jeg vil have 4 stk grønne rejer + 1 stk snegl (muligvis en mysteriesnegl). Dertil har jeg en 4-5 guppyunger som jeg vil sætte deri først. Dem har jeg ikke plads til uanset så de må nok med til dyrehandleren (ellers så sig til hvis nogen vil have nogle guppyer).

Vedr ilt Patti så har jeg besluttet mig for at købe en luftpumpe med 2 udgange. Så kan hvert af mine akvarier få en slange hver. Har tænkt mig at lime slangen til den tykke gren jeg har så den "forsvinder" om ikke andet så med tiden 🙂

Nå men hermed billeder 😉

Her et overall billede


Her et godt billede af den måde jeg har sat en muslingeskal på 🙂 Den danner en lille "skål" som man meget passende kan bruge som "altankasse" 😀



Her et par fine grønne sneglehuse 🙂



Her et billede lige ovenfra og ned

Ben-p — 10. juli 2010, 22:03

Stadig ikke helt overbevist om de skaller. måske med tiden når det gror til... gad vide om et bundfilter ville virke... trukket af den luft sten du alligevel har dernede kunne det det give cirkulation i hele røret og der ville ikke være noget behov for slanger og rod som et udvendigt filter ville lave...

patti — 10. juli 2010, 22:36

hej godt at høre det med ilten tror det vil være den bedste mulig´hed 😉
mn eller seje billerder og jeg tror alt over lever 😀

patti — 10. juli 2010, 22:37

lige et spørgsmål hvad kosted vasen ?? og hvad er det for en pen??😀

BILAL-H — 10. juli 2010, 23:34

godt nok sejt men hvornår kommer der fisk og rejer i

Bjerremann — 11. juli 2010, 00:37

Det virker som et interessant forsøg og nu ved jeg desværre ikke nok om kampfisk til at kunne svare dig på om den/de ville kunne trives i et sådan rør, men du kan vel altid prøve med et par og hvis de så virker triste, må du jo bare være forberedt på at skille dig af med dem igen, eller finde noget større 🙂

Er helt enig med nogle af de andre herinde ang. rejer - tror faktisk de kunne være meget sjove deri 😛

PS. tag dig ikke af dem der sabler ned herinde, nogle har åbenbart ikke andet at tage sig til her i livet, og det må jo så åbenbart være deres måde at finde tilfredsstillelse på - trist men sikkert sandt *skeptisk*

ruldal — 11. juli 2010, 00:59

Tak for god kritik 🙂

For at svare fra en ende af 🙂

#33 Det skal nok ses irl eller også skal man vare være til den slags. Tror bestemt det bliver flot når det er groet lidt til og har fået noget "patina" 🙂

#34+35 Jeg tror også det med ilten er den rigtige måde at gøre det på, og tror også det vil være flot med en lind strøm af bobler 🙂 Vasen kostede 50.- i føtex 🙂 og de grene jeg har brugt er fra en hængepil som jeg har afbarket og tørret. Jeg ville have brugt troldhassel men den vi har er kun en bette busk og har slet ikke grene der er lange nok til at gå fra top til bund.. 🙁

#36 tak for det 🙂 Der går lidt tid før jeg putter noget i det. Jeg skal først have grenene til at suge så meget at de kan blive dernede af sig selv (lige nu holder en sten dem nede), og så skal jeg have tømt røret igen, have kogt det, og kogt grenene og så vand i igen. På det tidspunkt får jeg også iltning på, og nogle planter og så lige et par dage mere før der kommer fisk eller andet godt i 🙂 Det tager sin tid, men det er også sjovt 😀

#37 Jeg tror at jeg starter med nogle grønne rejer og en blå mysteriesnegl. Og så har jeg noget guppy yngel jeg skal have deri også indtil de er store nok til at jeg kan komme af med dem 🙂 Derefter må vi se.. Overvejer nogle lampeøjefisk de er temmelig små og tror de ville passe godt deri ?

Vedr rejer så ja helt bestemt. Efter der er kommet vand i glasset fungerer det lidt som et slags forstørrelsesglas så alt efter hvad vinkel man kigger i vil en reje se ca dobbelt så stor ud 😎 Tror det bliver rigtig fedt at se 🙂

ruldal — 15. juli 2010, 18:11

Så kom det langt om længe igang. Træet er nu druknet nok til at det kunne lade sig gøre. En 12 liters sort plastic spand donerede bunden som bliver brugt som låg (kanon når der skal slange og ledning ned til luft og lys) og vandet er ca half in half med mit eksisterende akvarievand.

Det ser lidt tomt ud p.t går der kun mine to rejer deri, men de hygger sig tilgengæld og er gået vældig meget på opdagelse deri 🙂 Og så har jeg som forsøg sat to bitte små gule molly deri som ellers har terroriseret mit 54L akvarie.. De har tilsyneladende det fint, og det har skabt MEGET ro i mit 54 liters der nu er beboet af en sugemalle, 7 røde neonfisk, min lille sorte slørhale og en guppy hun 😀

soer5523 — 15. juli 2010, 18:50

Det lyder som et fedt procjet !! Men jeg vil lige informere dig om at akvariesnegle kravler ud af akvarier som er åbne i toppen ! 🙂
Det ville jo ikke være så fedt og finde sådan en fætter i sengen en søndag morgen 🙂

BILAL-H — 15. juli 2010, 19:41

Billed tak haha

ruldal — 15. juli 2010, 23:14

Skal nok få skudt lidt billeder i morgen 🙂

Ja det ser faktisk temmelig fedt ud 🙂 Jeg har lavet et fint låg som akvariesnegle ikke sådan lige kan forcere 🙂 SKal have monteret noget spot halløj (diode) så der kan komme noget lys i baljen, lige p.t står der en bordlampe ovenpå hvilket faktisk også giver ok lys, men nu må vi se..

De to små molly´er ser i hvert fald ud til at hygge sig gevaldigt 🙂 Og rejen også iøvrigt 🙂

soer5523 — 28. juli 2010, 12:01

Blev det så færdigt eller hvad ? Jeg vil gerne se et billede af det færdige 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.