Skrækkeligt....

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bailey123 — 3. juli 2010, 09:19

Jeg har lige læst flere steder på nettet om ballon-Molly som jeg har set i forretningerne.
De er med vilje avlet med en defekt på ryggen. Guud hvor jeg synes det er synd...
Hvem og hvorfor pokker gør man sådan noget ????;(

Midtjylland — 3. juli 2010, 09:29

Man avler ballonmollyer, fordi der er mange folk som vil betale for dem. Dem der laver ballonmollyer er højst sandsynligt de samme folk, som avler på natur-arter uden fysiske skavanker.

Jeg kunne aldrig selv finde på at købe ballonmolly eller red parrot eller andre populære fisk, som ikke er som de er fra naturens side. Det mest positive man kan sige er vel, at ballonmollyen stadig kan svømme.

Men lad os bare få en god og sober diskussion op at køre om dette emne.

Er det muligt at stoppe produktionen af disse fisk?

mobe31 — 3. juli 2010, 09:33

ganske simpelt,,,,nej!

Bailey123 — 3. juli 2010, 09:34

Det er desværre nok ikke muligt. Så længe der er købere til den slags...vil der også være avlere/sælgere.
De samme problemer ser man jo inden for katte,-og hundeavl, - men jeg ville bestemt ønske at det var muligt at stoppe, dette i mine øjne dyreplageri ;(

Perfod — 3. juli 2010, 09:38

at avle fisk på den måde er jo ikke så meget anderledes at dem som avler hunde med så stort underbid og flade næser at de skal opereres for at kunne trække vejret ..
Det hele er uetisk men så længe loven ikke forbyder det kan man intet gøre , man kan selvfølig lade være med at købe disse "Freaks" men andet er der jo ikke at gøre.
Jeg kunne aldrig selv finde på at købe noget der var fremavlet på den måde og jeg mener de fisk man har i sit akvarie helst skal afspejle som de er i naturen ,, det samme gælder forholdene i akvariet...

Ben-p — 3. juli 2010, 09:38

Der er aftagere så længe de ser interesante/anderledes ud. Så længe der er købere er der nogen der vil sælge.

Det er et af de steder hvor man ville være nød til at lovgive sig ud af det, Så ville de i det mindste ikke være tilgængelige i butikkerne til begyndere, officielt.

Midtjylland — 3. juli 2010, 09:44

# 4

Det ville nok kræve at man indførte en lov, som forbød salg af fisk, der er blevet fremavlet af mennesker og ikke findes i naturen. Mener de såkaldte glowfisk er forbudte at indføre i Danmark. Lidt mere usikker omkring fisk som 'kun' har fået indsprøjtet farve...?

Man kan så selvfølgelig sige, at siden fisk er langt nede på listen over dyr som mennesker sympatiserer med, bliver engelske bulldogs og mopser nok gjort ulovlige før ballonmollyer bliver det.

Så længe dyr ikke kan kommunikere med os gennem sprog må de nok finde sig i at blive udsat for vores eksperimenter.

Bailey123 — 3. juli 2010, 09:50

#5 det er jo præcis det jeg henviser til i mit svar, altså det med hunde og katte bl.a.
#6 om de ser interesante ud kan jo diskuteres, personligt synes jeg de ser syge ud...

Midtjylland — 3. juli 2010, 09:57

# 5, # 6

Netop det med freaks/anderledes er et interessant aspekt af dette emne.Hvorfor køber folk disse fisk (slørhale, red parrot, ballonmolly etc.)? Er det fordi de får ondt af dem og synes de er søde, selvom de tydeligvis ikke fungerer fysisk optimalt. Vil meget gerne høre fra folk, som ejer disse menneskeskabte fisk. Både dem, som har købt dem uden at vide det, og dem som køber dem på trods.

Personligt tror jeg på/kan se det æstetiske i det som naturen selv har skabt, og derfor køber jeg også kun arter der fysisk set er som de er fra naturens side. De skal 'afspejle naturen' som du også siger, perfod.

jery — 3. juli 2010, 10:07

#9: generelt er det gennemgående træk hos de (meget unge) akvarister med den slags fisk, at de "ser så søde ud" og lign.

Midtjylland — 3. juli 2010, 10:16

# 10

Det er rigtigt nok, Jette. Vil du mene, at langt størstedelen af dem som køber disse menneskeskabte fisk er nye/unge akvarister? Vokser man simpelthen fra fascinationen af det, når man bliver ældre?

Det kunne være interessant at se statistikker (som selvfølgelig ikke findes) over køberne af disse fisk.

Bailey123 — 3. juli 2010, 10:20

I naturen ville den slags vanskabninger ikke have en chance, de ville være nemme ofre for andre sultne fisk. Ligesådan ville de fleste chihuahua/pekingeser m.fl. dø under fødslen i naturen (hvis de da fandtes der) , da rigtig mange af dem ikke kan føde normalt.
Det er helt sygt at manipulere med naturen på den måde.
(dette er betragtninger fra en stor dyreelsker der selv har avlet SUNDE hunde i 30 år)...

jery — 3. juli 2010, 10:26

#11: det er absolut ikke en videnskabelig undersøgelse - kun, hvad jeg har kunnet læse mig til i trådene her på siderne. Jeg er jo en gammel kone og kunne ikke i min vildeste fantasi tænke mig at bruge så meget som en 5-øre på de grimme kræ (og vi har jo slet ikke været rundt om alle de misfostre, der findes på markedet). De fandtes ikke, da jeg var barn, så jeg bliver dig svar skyldig.

#12: lige netop chihuahua er faktisk en af verdens ældste hunderacer, som kan spores tilbage til ca. år 800.

Bailey123 — 3. juli 2010, 10:35

#13 jery : du har ret med hensyn til racens alder, men udseendet er ændret siden da. Det folk desværre finder voldsomt attraktivt ved disse små hunde er (ved jeg) deres store hoveder i forhold til kroppen. Det er præcis det der gør at de må udsættes for kejsersnit den ene gang efter den anden, da de simpelthen ikke er i stand til at føde selv. Nyfødtes proportioner er endnu værre en den voksnes, så hovedet kan i rigtig mange tilfælde slet ikke fødes normalt.
Nej der skal en holdnig ændring til hos mennesker, - om det så er mest de unge, skal jeg lade være usagt, men disse vanartede fisk og andre dyr, burde forbydes.

jery — 3. juli 2010, 10:43

#14: det er altså ikke et særligt stort problem lige netop i den gruppe (i hvert fald ikke inden for FCI).

psyko — 3. juli 2010, 15:04

hmm...jeg vil nok delvist give jer ret... Hvis det er en mutation af et dyr i en sådan grad at det vil medvirke en kamp blot for at overleve...ja så er det latterligt og noget svineri.
Jeg har 5 slørhaler og da jeg købte dem vidste jeg ikke at det var en udvirkling/mutation af en guldfisk, men det har intet ændret for mig. Det er muligt at mine fisk aldrig ville komme til at overleve i naturen og blive ædt af andre fisk, men det er jeg egentlig ret ligeglad med for det bliver aldrig aktuelt. De får givet de forhold de har brug for og kommer aldrig til at skulle overleve i naturen.

men vil da lige poirentere at luftbobler, neonfarver, fjernet rygfinne og lign også er no go hos hos mig da jeg mener det påfører unødig lidelse hos fisken

Bruger #844477 — 3. juli 2010, 15:34

#7

Hvis man indførte sådan en lov ville vi ikke kunne se de guppyer vi har ej heller de kampfisk vi har i vores akvarier.. Så det er slet ikke så lige til.. Vi må bare tilstadighed opforde folk til ikke at købe disse fisk og fortælle vores akvarie butikker at det er noget skidt at sælge..

tulle_tp — 3. juli 2010, 15:40

Efter min mening er det måske ikke direkte dyreplageri, men en mere abstrakt form for det. En enkel ting jeg synes vi kan beundre USA for, er deres stramme love omkring dyrevelfærd, hvilke jeg synes vi burde indfører nogle flere af i Danmark. Bare se på væmmelige eksempler som svine- og kyllingeproduktionen. Og hvis vi ikke siger stop til det, hvor er vores grænser så når vi kan udøve fuldent genteknologi??

Bruger #844477 — 3. juli 2010, 16:30

#18

At begynde at fremhæve USA og så snakke genteknologi er nok ret meget skudt forbi målet.. De tillader rigtig meget mere end vi gør her i landet..😉

jery — 3. juli 2010, 16:49

#18: tja, her er da lidt om amerikanernes svinehold. Min beundring er da til at overse.
http://www.vivausa.org/campaigns/pigs/report.htm#thesizeandtypeofpigindustry

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.