Mød gumminæserne

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Stinchen — 30. juni 2010, 21:15

Se mine nyerhvervelser: 2 stk Chaetostoma sp. De er vildtfangne men hvor og hvad nr/navn de har er jeg ikke klar over. Har hørt det skulle være umuligt at identificere de omkring 40 arter Chaetostoma, da de ydre tegn er så godt som ens. Men kunne forestille mig det var Milesi.

Jeg synes i hvert fald de er nogle skønheder og charmetrolde. Den store "overlæbe" er da fantastisk! De er kommet i mit nye 128 liters med 3 A. multispinosa og 7 Poecilia nigrofasciata. Og da de ikke har fundet sig til rette endnu var billeder ikke helt nemme. Men her er et par.







Mvh Stinchen

jery — 30. juni 2010, 23:43

Kan selvfølgelig være billedvinklen, der snyder lidt - men det ser ud, som om de har for lidt prikker til at være milesi.
Din indretning er umiddelbart ikke gumminæsevenlig. Der mangler store/flade sten, hvor de kan afsutte alger.
Husk, at den kan være artsfælleaggressiv, så 128 l er nok i underkanten til 2 stk.

Stinchen — 30. juni 2010, 23:53

Nej jeg mener også at det er thomasi. Og ja jeg får nok fundet nogle sten en af dagene, men er stadig i gang med at indrette akvariet. Regner med at lave lidt alge-guffe-sten i et solbeskinnet lille akvarie.
Har læst et sted at den aggressivitet som folk oplever, er fiskens yngleadfærd, der ikke kan komme til udtryk, fordi den mangler artsfæller. Men jeg har endnu ingen erfaringer med denne malle, så jeg må se hvad der sker og tage råd til mig.

Til gengæld synes jeg der er mange modsatrettede råd angående denne malle, lige fra temperaturer (koldt til 36 grader!), føde (spiser planter/spiser ikke planter/spiser alt), adfærd (flere/én), så må jo tage chancen og håbe at jeg kan aflæse dem, og så ellers kigge alle de info igennem jeg kan finde.

De er i hvert fald fantastisk søde! 🙂

jery — 30. juni 2010, 23:57

#3: jeg holder selv milesi, og tro mig - den er aggressiv og især i spisesituationer. Rører ikke planter, men futter gladeligt rundt på sten og æder alger. Er også vænnet til wafers. Har 2 stk. på 327 l, og det er sikkert efter deres egen opfattelse alt for lidt plads.

Stinchen — 1. juli 2010, 00:04

Jeg går da ud fra at den ikke går uden om træroden hvis der sidder lige alger der også. 🙂 Men jeg må jo holde øje med aggressiviteten. Og ja de maller lever lidt i deres egen verden i forhold til de andre fisk i akvarierne. 😛

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.