Erfaring med denne art
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
niggo10 — 8. juni 2010, 15:06
Er der nogle der har erfaring med denne http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11097 ??
På forhånd tak.. 🙂
flyvefisk — 8. juni 2010, 15:35
Så godt som alle lakridsguramierne eller pragtguramierne, som de også kaldes, spiser UDELUKKENDE levende foder, så du bliver nødt til at holde foderkulturer og klække artemia, i den periode, hvor der ikke kan bjærges levende foder i naturen. harveyi´en er en typisk sortvandsfisk, hvilket betyder at den kræver meget blødt og ret surt vand. Da jeg holdt den, gik den i 100% osmosevand, og pH var omkring 4. I stedet for osmosevand, kan anvendes regnvand, og en pH på 5 vil helt sikkert også være ok. Parosphromenus harveyi er udryddelsestruet, jvfr. IUCN´s Red List, så det er ikke så ligetil at finde den. Herhjemme er chancerne nok størst hos Karsten Keibel (Panda+) nær Århus, han overtog bl.a. mine unger, da jeg skilte mig af med mine.
Matt2609 — 8. juni 2010, 15:50
Og leder også efter nogle mere detaljerede artsbeskrivelser af fiskene, Karstens side er jo under restaurering eller noget. Har også kigget på helenes hjemmeside 🙂
flyvefisk — 8. juni 2010, 18:21
Hvis man udelukkende anvender naturlige forsuringselementer, er der ikke den store risiko med pH styrt i hverken osmosevand eller regnvand. Det giver ikke mening at anvende stærkt kalk- og mineralholdigt vand som udgangspunkt for surtvandsakvarium, så vil der givetvis gå en hel del mere "den lille kemiker" i det hele. Jeg anvender udelukkende spaghnum, ellekogler, egeløv/-kviste, tørveklyne samt ketapangblade til forsuring i mine chokoladeguramiakvarier, som i dag er de eneste surtvandsakvarier jeg driver.
Jeg har en tønde med cirka 80 liters indhold som jeg fylder med osmosevand. Derefter cirkulerer jeg vandet igennem et lille spandfilter fyldt op med spaghnum, og efter nogle uger er det klar til brug. Jeg antager, at pH derefter ligger imellem 5 og 6. I akvariet kan så tilføres lidt blade eller kogler eller hvad man nu har fået samlet. Selv går jeg ikke op i teknik til vandanalyse, men forsøger med lidt "feelings". Mine VF avlsfisk af Sphaerichtys osphromenoides (alm. chokoladegurami) går på tørvebund, og har en lavere pH end mine S. selatanensis samt mine F1 osphromenoides unger. Når jeg skal tilberede vand til dem, koger jeg en blok tørveklyne i en stor suppegryde, og blander den ekstrat med osmosevand, og går så ud fra at det vand er lidt mere surt, men da jeg ikke gider måle, er det altså kun ren tro, at det forholder sig sådan, men fiskene reagerer fint, og yngler, så det er ikke helt forkert.
Jeg vidste ikke at Karsten arbejdede på sin hjemmeside. Hvis du i mellemtiden vil se pargtguramier, kan jeg anbefale Günter Kopic´s hjemmeside: http://www.guenter-kopic.de/html/prachtgurami.html
niggo10 — 8. juni 2010, 18:56
Jeg kigger videre:D
Men mange tak.. 😉
flyvefisk — 8. juni 2010, 22:45
Matt2609 — 9. juni 2010, 17:14
Anyway, jeg vil læse videre får jeg begiver mig i kast med det 🙂 Men kunne man få lov at se et billed af akvariet? 🙂
flyvefisk — 9. juni 2010, 20:24
Matt2609 — 9. juni 2010, 20:54
Og forresten, er pragtguramierne så par dannende eller er det en flok fisk, altså i hvor stort et antal skal/kan de holdes? Synes nemlig ikke jeg har kunnet finde ud af det nogle steder
Bruger #687873 — 9. juni 2010, 22:31
Det er ikke som sådan hverken svært eller indviklet - man skal bare vide, hvordan man gør 🙂 Og jeg vil give John ret i, at det største arbejde for pragtguramiernes vedkommende, er at kunne sætte levende foder på menukortet HVER dag - det er ikke gjort med et par dafnier! Der skal varieret foder til. Men spændende - dét er det 🙂
flyvefisk — 10. juni 2010, 19:01
De sort-/surtvandsakvarier jeg indretter i dag, er ikke på bund af tørveklyne, og jeg giver kirsten fuldstændig ret i at det næppe er nødvendigt til ret mange arter, med den lave pH. Jeg gjorde det i sin tid, fordi jeg mente, at det for mig som ny udi denne form for akvarier, var en nemmere måde at opnå surt vand, uden at skulle måle og kontrollere hele tiden.
For måske at forenkle det yderligere, kan som vistnok skrevet andetsteds, anvendes regnvand i stedet for osmosevand, hvis du vil spare de 600 kroner. Ved anvendelse af regnvand er det en god idé at vente med opsamlingen, til det har regnet en times tid. Selv ville jeg lave en opstilling i det fri, og undgå tagvand.
Matt2609 — 10. juni 2010, 19:10
Bruger #687873 — 10. juni 2010, 19:25
#12 Mit indtryk er, at disse fisk såmænd ikke er mere følsomme på musik-området, end andre fisk...
flyvefisk — 10. juni 2010, 21:01
#13: Tak for de pæne ord Kirsten, selvom jeg ikke med retfærdighed kan tage imod dem, i hvert tilfælde slet ikke når det gælder paroerne, hvor Helene og Karsten Keibel rettelig må siges at være foregangsfolkene. At jeg så tilsyneladende var heldig med mit klynesetup med paroerne og chokoerne, er en helt anden sag. Jeg er jo mere eller mindre endt på samme vej, som du også kører på nu, bortset fra mine VF Sphaerichtys osphromenoides avlsfisk, som stadigvæk går ved meget lav pH og på klynebund. F1 ungerne har lidt lavere pH end dine sorte akvarier, så derfor kører der stadigvæk lidt "køkkenalkymi", når der skal tilberedes vand. Det er dog også under ændring nu, så når det nye system kører, er det faktisk ikke spor mere arbejde med det, end med de almindelige akvarier.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.