Hvad betyder det hele? PH, KH. GH, Nitrit, ledevne osv.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Nyxen — 7. juni 2010, 18:26
Jeg spørger som interesseret nybegynder, og håber nogen af jer derude måtte ligge inde med nogle svar 😉
Jeg har fået et akvarie igår, som jeg stadig tæller sekunder (og det er ikke så lidt!!!) til der må komme nogle fisk i, men kan jo passende bruge ventetiden til noget fornuftigt.
Er der en herinde der kan forklare hvad det hele er? Ph kender jeg jo fra skoletiden, men hvad er gh, kh, og ledevne osv? Jeg finder det hele ret spændende, ligesom det jo må siges at have rimelig stor betydning for fiskene's trivsel, og jeg er ret interesseret i at vide hvordan man måler det hele, og hvad det egentlig er jeg måler - ligesom jeg også gerne vil måle nitrit og nitrat indholdet, og vide hvad der er normalt og hvad det er kritisk - regner med at skulle i Avifauna imorgen og have de sidste ting, og så et testsæt af en art, men hvad skal jeg gå efter og hvad skal det kunne for man kan måle alle de vigtige ting i sit akvarie? 🙂
En anden ting jeg synes har været lidt spændende, men ikke tør prøve er de bakterie man kan købe på "dåse" i feks. avifauna, som skulle indeholde evnen til at bearbejde ammoniak og nitrat (og nitrit?) som skulle gøre man faktisk allerede efter nogle timer kan lukke sine fisk i et helt nyt akvarie - jeg har ingen intentioner om dette, men synes bakterier på dåse lyder lidt spændende - nogen der har erfaringer med dette eller ved om det virker? Det er et tysk produkt, og ligner forvokset, sort kaviar, men virker det? For så måtte man jo i princippet også kunne bruge det hvis man pludselig har et for højt nitrit indhold i sit akvarie..? eller hvad? De skal puttes oven på biokuglerne i pumpen (i hvert fald på det eheim biopower jeg har) - hvis ikke det virker, hvad gør man så hvis man pludselig har for højt nitrit indhold? er det nok at rense?
Det skal lige nævnes akvariet er 120 l, og jeg skal i første omgang have molly'er og sugemaller, senere guppyer, og til aller sidst lidt neon fisk (neon fiskene er stadig kun et måske)
Hvad kan de tåle af det hele?
På forhånd tak ! 😉
jery — 7. juni 2010, 18:29
Udlandsdanskeren — 7. juni 2010, 19:06
GH: hårdhedsgrad baseret på mængden af kalcium. og i praksis også bl.a. magnesium.
KH: hårhedsgrad baseret på mængden af karbonat.
Crash course:
Salte der opløses i vandet vil findes som ioner. Eks. almindeligt kogesalt som bliver natrium-ioner og klorid-ioner. Den første er positivt ladet, den anden er negativt ladet. I akvarierne er det vigtigt med en pH-balance. Den er påvirket af bl.a. mængden af karbonationer og bikarbonationer. Den første er dobbelt negativt ladet, den anden er enkelt negativt ladet.
Det hele ville være enormt meget lettere hvis man bare kunne måle koncentrationen af de enkelte ioner og så snakke om dem. Men det er desværre ret besværligt og derfor har man opfundet vandparametre der er mere rodede men lettere at måle. De er rodede fordi de netop ikke er helt specifikke - fx siger en værdi på X GH ikke noget præcist om hvor meget calcium der er, men betyder blot at vandet opfører sig som vand der er opløst så-og-så-meget calciumion (huske at calciumionen som er dobbelt positivt ikke alene kan opløses, den kommer altid i fast form sammen med en eller anden modion som er negativ, fx karbonat, sulfat, klorid). Årsagen er at hvis der er magnesium til stede så hæver disse også GH-værdien. Så hvad vi egentlig måler med pH, GH, KH og 100 andre ting er et rodet sammensurium af sager som i praksis blot har vist at være ganske brugbare hvis man holder sig indenfor nogle empiriske grænser.
Det er temmelig forvirrende.
Ledningsevnen er absolut en af forvirringen konger. Den siger mest af alt noget om mængden af ioner i vandet. Den siger ikke noget om hvilke ioner. Hverken om de gode eller de dårlige, om de er de enkelt ladede eller de dobbeltladede etc.
Det er lidt lissom kropsvægt: At man vejer 91 kg kan være godt eller skidt. Men for at finde ud af det skal man lige måle 117 andre ting.
U.
Nyxen — 8. juni 2010, 23:18
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.