Baggrundsfilter - hvordan

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hoejrup — 3. juni 2010, 10:57

Hej med jer,

Jeg har kigget en del på hvordan et baggrundsfilter kan sættes op, men der er én ting jeg ikke har fattet, som muligvis er en af de mest basale ting.

Jeg forstår ikke hvordan vandet trækkes igennem filtret af enten en luftpumpe eller powerhead. Er der én der evt kan forklare mig det? Jeg forstår ikke hvordan slangerne er ført osv...

Tak for jeres hjælp! 🙂


Thomas

Guppyfisken — 3. juni 2010, 13:03

I mit, ligger pumpen (powerhead) i det sidste rum og derfra suger den vand ind, som der bliver pumpet igennen en slange op over baggrunden og ud i akvariet.. i den anden ende er der blot lavet hul i baggrunden, hvor der er sat en rist til formålet, hvor vandet så kan komme ind bag og igennem filtermedierne bag baggrunden..

Se evt. billederne og samlingsvejledningerne på unimati.biz

Hjortsballe — 3. juni 2010, 14:20

Hej Hoejrup.

Hvis jeg forstår det rigtig, er dit spørgsmål, hvordan vandet flyttes igennem filterdelen.

Som #2 skriver sættes pumpe/PH i sidste rum og kun i sidste rum. Når Pumpen/PH startes flyttes vand fra dette rum ud i akvariet, derved falder vandstanden i sidste rum, dette forsøger resten af vandet i akvariet/filteret at udligne, derved presser vandet sig gennem filteret og du får renset dit vand. Håber du forstår. Det er forskellen på vandsøjletrykket i filterrummene, der gør at vand flyder. Det er noget vandet klarer selv.

Anita — 3. juni 2010, 15:28

Hej
Prøv at se her, der er en måde at lave baggrundsfilter på
http://www.unimati.biz/getdoc.asp?id=5&md5hash=485B28C518306CFD7068D6F6439AA50D

alchristensen — 3. juni 2010, 15:51

alchristensen — 3. juni 2010, 15:54

hej det er dit powerhead der trækker vandet gennem ,filteret du har i modsat ende lavet to huller med riste i, poverhead ligger i bunden med en slange påført som stigerør og suger vandet igennem, men som skrevet unimati har en rigtig god guide,her går du ikke galt

ebbek — 3. juni 2010, 19:13

Dit powerhead/luftpumpe presser vandet ud i akvariet, foran baggrunden. Derved bliver vandstanden lavere bag baggrunden, og rent fysisk kan dette ikke lade sig gøre, så derfor vil vandet fra akvariet forsøge ar løbe om hvor vandstanden er lavest. Ganske simpelt egentlig.

Var det det du ville vide??

ebbek — 3. juni 2010, 19:15

Hvis du har et indsugnings hul i det første kammer, og din pumpe siddende og pumpe vand ud fra det sidste kammer ind i akvariet.... sådan virker det. Altså kun slange/pumpe i det sidste kammer

Hoejrup — 4. juni 2010, 09:27

Hej allesammen,

Tak for jeres svar. Det var egentlig også sådan jeg regnede med det fungerede, jeg havde bare svært ved at se hvordan vandet blev "trukket" igennem filtret.

Hvordan mht til-slamning af filtret ift gennemstrømning af vandet fra den ene side til den anden? Bliver det hurtigt slammet til, eller holder det sig selv fint?

Hilsen
Thomas

emil_4600 — 26. juni 2010, 18:45

men er der dog ingen der har en HELT NØGTERN/ENKEL tegning eller billede af , et helt akvarium med HMF filter indsat.??

ja jeg er måske nok det nogle vil kalde "fatsvag" - men jeg forstår sku bedre ved at se systemet fungere, end at læse om det:(
men ellers tak for de mange forsøg på at fortælle og forklare:)

pade2000 — 6. juli 2010, 23:51

http://cichlidebaljen.weebly.com/hmf-filter.html nem guide 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.