Fjendtlige slørhaler
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
JonasG — 31. maj 2010, 22:16
Vi fik i torsdags fyldt akvariet op med 6 prægtige slørhaler (2 sorte og 4 orange/brogede), de går der alene med en enkelt lille ancistrus. Desværre var starten lidt svært for de sorte slørhaler, da de svømmer en kende dårligere end de andre, så strømmen i akvariet var ret hård for dem, hvorfor den ene ofte måtte tage en puster på bunden i hjørnet. Nu har vi så fået reguleret pumpen, men det resultat at alle fiskene svømmer hele tiden - Desværre er resultatet af dette blevet at en af de brogede har set sig rigtig sur på de sorte, og jagter deres haler ved enhver given lejlighed. Dette efterlader en frustreret og magtesløs, da enhver fiskeejer naturligvis ønsker det bedste for sine fisk.
Hvad kan vi gøre?
Skal de isoleres eller lignende - eller vil de blive "venner" med tiden. Så vidt vi ved burde slørhaler sagtens kunne gå sammen på trods af farve og stamme - hvilket de i øvrigt også gjorde i forretningen..
Håber i kan hjælpe os.
På forhånd tak.
c sørensen — 31. maj 2010, 22:18
JonasG — 31. maj 2010, 22:21
psyko — 31. maj 2010, 22:30
BTW. det er for lidt plads du har til dem
JonasG — 31. maj 2010, 22:32
JonasG — 31. maj 2010, 22:32
Vicks — 31. maj 2010, 23:51
Så Meld evt. tilbage når du har hældt de små fisk over i noget større.
Halen vokser som regel ud igen omend farveløs så vidt jeg husker.
c sørensen — 1. juni 2010, 10:20
Alternativ til slørhaler kunne være en kampfiskehan og nogle neon eller et par kampfiskehunner. Eller du kunne vælge nogle guppyer eller platyer. Alle med flotte farver.
Jesper Green — 1. juni 2010, 17:20
Du kan læse om slørhalernes behov i links på min profil.
Mvh
Jesper
mickro89 — 1. juni 2010, 17:54
54 L er kun nok til 1 baby slørhale.... bestem ikke 6.
en havedam ville være bedre for så mange 😀
det kan dog lade sig gøre at have slørhaler sammen med andre.. jeg har en gående sammen med mine gupser men der er altså og ca 200 L mere at lege på.
psyko — 1. juni 2010, 18:11
og ja 200 l mere ville de bestemt blive glade for:D
JonasG — 1. juni 2010, 22:33
Det går bedre nu - i aftes og i formiddags var det meget slemt, men siden da har vi ikke set noget, omend rygfinnen ser ret mærket ud allerede.
Til gengæld er det umuligt at fodre sin ancistrus når man har slørhaler og mallen endnu ikke har opfattet at pillen er mad til ham. 🙂
psyko — 2. juni 2010, 00:22
BBJ — 2. juni 2010, 00:48
I kan eventuelt tage dem tilbage til dyrehandleren (hvis det er der i har dem fra) og klage over at i er blevet totalt mis-informeret og bede om at få pengene tilbage, eller bytte til nogen fisk der kan gå i et 54 L akvarie 😉
c sørensen — 2. juni 2010, 10:16
Når din ancistrus er blevet større, skal den nok sørge for at få det, den vil have. Den smider bare de andre væk.
Jesper Green — 2. juni 2010, 12:34
Det er korrekt.
Ingen af de fisk bliver flere år gamle i sådan et proppet 54 liters akvarie.
Gylle — 2. juni 2010, 13:37
Den skal være i klar plast så de andre fisk ka se den skadede.
Lad den være deri i nogle dage, indtil den er begyndt at hele sine finner.
Når de opdager at de ik ka nappe til den (mens den er deri) vil de (som regel) begynde at lade den være.
Og prop nogle ekstra planter i (levende), det sænker stressniveauet en lille smule.
Så skynder du dig ellers at få fat i et ekstra lille akvarie til den skadede.
Men du ska ha et MINDST 100liter hvis du vil ha dem samlet.
Jesper Green — 2. juni 2010, 16:43
per Fancy Goldfish (slørhale) og min. 20 gallon ( 76 liter) til 1 slørhale.
Så under 200 liter vil på lang sigt ikke være nok.
Desuden anbefales der et langt akvarie i stedet for et højt akvarie.
Det giver et større overflade-arial til iltning af vandet og tillader fiskene at svømme mere.
Slørhaler bruger pladsen på langs mere end pladsen op og ned.
JonasG — 3. juni 2010, 17:58
De ligger nu side om side på bunden det meste af tiden, mens de fire normale slørhaler boltrer og hygger sig i hele akvariet.
Hvad er galt? 🙁
http://img580.imageshack.us/img580/6769/p03061017550001.jpg 🙁
mickro89 — 3. juni 2010, 18:53
og tag de to slørhaler op inden de alle sammen dør.
tag en gulvspand og fyld den med vand - halv fra akvariet halv alm. sørg for at temperaturen er den samme!
sæt de to sorte der i!
og så købt et ekstra 54 L i morgen! eller aflever de raske tilbage!.
milang — 3. juni 2010, 20:23
JonasG — 3. juni 2010, 22:30
Vi køber medicin og rugekasse som det første i morgen.
Ville det være smart at bruge en si eller et dørslag den kan være i for sig selv indtil da? Eller?
Svar gerne hurtigt - er lidt rådvild.
Det eneste medicin vi har i hytten er EXIT, hvilket er beregnet til parasitsygdomme, vil det hjælpe
:'(
Vicks — 3. juni 2010, 22:35
Hvis du ikke har plads til et stort akvarium endnu, så ville jeg gøre som Mickro foreslår og købe et 54 liters. Du skal så absolut ikke levere de raske fisk tilbage så længe der er en mulig sygdom i baljen - det er sørme ikke fair overfor dyrehandleren.
Det kan også være svamp og ikke nødvendigvis finneråd den har fået, men det er ikke til at sige når vi ikke kan se det - måske hvis du tog et godt billede?
EXIT afhjælper, som du selv skriver, hvis der er tale om parasitter - i de fleste tilfælde vil det benyttes mod hvide prikker AKA fiskedræber, så nej det vil ikke hjælpe.
mickro89 — 3. juni 2010, 22:43
jeg ville tage dem op af akvariet og sætte dem i noget andet! - en SPAND f.eks.
hvis det er svamp så skal du bruge esha2000 f.eks.
Exit er som vicks siger mest mod ich og fiskedræber.
der går ofte svamp i spiste finner! råd ses som røde plamager.
JonasG — 3. juni 2010, 22:48
Jeg leverer naturligvis ikke fiskene, raske eller ej.
I får lige et billede - læg mærke til finnernes "huller" samt de hvide plamager på halen. 🙁
http://img17.imageshack.us/img17/6421/p03061022450002.jpg
mickro89 — 3. juni 2010, 22:55
jeg tror ikke du skal regne med at den fisk kommer på højkant igen...!! det er et stks MEGET trist black moore!! jeg har selv sådan en - og det gør sQ ondt at se at den ligger der. ;(
JonasG — 3. juni 2010, 23:01
Desuden gør det meget ondt på os - det er absolut ikke noget vi har gjort med vilje 🙁 Så egentlig er vi pt mere interesserede i at vide hvordan vi behandler bedst muligt!?
mickro89 — 3. juni 2010, 23:13
og jeg tvivler men håber selvf på at jeres black moore får det bedre..! er de 4 andre af samme art? eller er det løvehoveder? el. andet?
det bedste du kan gøre for de to dårlige er at sætte dem i en spand hvor de kan få fred.
jeg vil virkeligt ikke andbefale et fødekar - det er spild af penge.
købt esha 2000 i morgen og kom lidt af det i vandet.
men tag dem op..! de har sikkert stress og lider under det at være spist.
og jo før i tager dem op jo bedre.!
JonasG — 3. juni 2010, 23:21
Har vi en diagnose på fiske? Finneråd eller?
JonasG — 3. juni 2010, 23:27
http://img13.imageshack.us/img13/9868/img5426s.jpg
mickro89 — 3. juni 2010, 23:29
mickro89 — 3. juni 2010, 23:30
Bruger #727374 — 4. juni 2010, 02:16
osv. og så køb nogle fisk som egner sig til dit størrelse akvarie, og vent med dine slørhaler til du kan byde dem et liv.
mvh. henning.
JonasG — 4. juni 2010, 09:45
At det er fiskenes ve og vel der er emnet her er vi helt enige om!
Eftersom vi har kontakter til en uddannet akvarist har vi valgt at tro på hans udsagn om, at fisken ikke kræver mere end 5 l. vand pr. fisk - den stammer fra karussen og har derfor netop arvet den egenskab, der gør det muligt for den at tilpasse sig miljøet såvel udvendigt som indvendigt.
Det er vores valg at tro på hans udsagn - han har effektivt aflivet mange sejlivede myter for os - så hvis du venligst vil respektere dette og fremover holde indlæggene i en venlig tone. Vi skrev jo ikke hertil for at blive afklapset 🙁
Vi håber du har yderligere hjælpsom info til os - det er jo kun fiskenes bedste vi har for øje.
Mange tak for alle de hjælpsomme indlæg til os de sidste par dage, det har virkelig være kanon og en dejlig oplevelse at mærke folks imødekommende stil 🙂
milang — 4. juni 2010, 10:57
om tonen i indlæg #33, vil jeg godt kunne se mig enig, da I netop konsekvent nægter at anerkende præcis den løsning, som stort set alle andre indlæg i tråden også peger på - nemlig pladsen... så igen, hvorfor bruger i forum, hvis I har adgang til mere troværdige kilder? *blink*
mickro89 — 4. juni 2010, 11:10
Gaius — 4. juni 2010, 11:16
mickro89 — 4. juni 2010, 11:19
JonasG — 4. juni 2010, 11:34
mickro89 — 4. juni 2010, 11:37
mickro89 — 4. juni 2010, 11:40
du siger selv de stammer fra guldkarussen... så se størrelsen her
mickro89 — 4. juni 2010, 11:44
og her der skal du læse ned på siden under væremåde - 200 L
http://www.acthon.dk/bettina/natur/fisk/slorhale/index.htm og her anbefales min 150 L
http://petpit.dk/race-beskrivelser/fisk/353--slorhale her igen 200L
skal jeg forssætte?
Gaius — 4. juni 2010, 11:53
- Nu har du selv brokket dig over tonen herinde .. Se indad min ven 🙂
Nu skal jeg da øsle min store mængde vide ud til dig ! 😛
Har selv på nuværende tidspunkt 3 af de kære væsener. 1stk. Red Cap Oranda, 1 stk. Golfball Vedtail, og 1 stk. Orange Fantail.
Min Orange Fantail er vokset 2 cm på 3 mdr. og min Red Cap er vokset godt 1 - 1,5 på 2 mdr.
Vi snakker altså om en fisk som kan komme op på over et kilo i de rette omgivelser .. (hvor mange kilo er stadig under diskussion, af endnu klogere hoveder .. men jeg har rundet det ned for dig 😉 )
De kære små, forbliver ikke så små i så lang tid. .. Hvis du startede med 2 i dit 54l. med øje for at flytte dem i noget større som de nu voksede fra dig, havde jeg holdt mine meninger for mig selv .. *doh*
- Men et eller andet siger mig at du bare har kastet 6 slørhaler ned på samme tid, i et miljø som ikke giver dem nok plads ..
De har kun haft ganske kort tid til at sætte hieraki, og de nye omgivelser har stresset dem .. Stress medfører dårligt imunforsvar som gør dem sårbare ..
Og lad mig åbenbare endnu en ting du hurtigt kommer til at lære .. Slørhaler sviner !! De spiser 8 g. foder og sk*der så 6 g. ud igen .. Den hurtige forurening hjælper dem ikke ..
I et miljø med højt stess niveau, dårlig vandkvalitet og dårligt imunforsvar, så undrer det mig ikke hvis det er gået galt ...
Jeg postulerer ikke at dine kære små ikke MÅ gå i 54 l. , men ønsker du dem, glade sunde, raske og i trivlsel , så er 54 l. ikke optimalt..
Godt nok . eller skal jeg uddybe yderligere ? 🙂
Gaius — 4. juni 2010, 13:33
Hvis du ønsker et billede ud over det klassiske google billede, med fiskeren som knap kan bære en slørhale, så ved jeg at både "Jesper Green" har et billede af hans Orange Fantail på hans profil, og "elmush" har et billede på hans 100l. akvarie med nogle kære slørhaler. (undskyld jeg bringer jer ind i det her drenge).
Ingen af dem er fuldt udvoksede endnu, og hvis du forestiller dig at du har 6 af Jespers (enormt flotte) Fru. Tvilsen i et 54 l. ...
Ja, du kan se hvor jeg vil hen ... 😉
Bruger #727374 — 4. juni 2010, 15:36
Hvorfor bede om hjælp, når du ikke vil have den, og afviser alle de entydige svar. Med hensyn til din eksperthjælp om 5L.
vand pr individ, skulle du jo i teorien kunne putte 3 stk. mere i akvariet, hvilket helt klart er et udtryk for, at selv eksperter kan
tage fejl. Prøv nu og lyt, og kom så rigtigt godt i gang med akvariehobbyen.
mvh. henning,
JonasG — 4. juni 2010, 16:58
Men det smarte ved karussen er at den kan tilpasse sig akvariet og dens omgivelser, præcis ligesom den kan i den fri natur. Det vil altså sige at de fisk der har en dam eller 300 liter at vokse på, vokser sig rigtig store, mens de der har mindre plads, bare bliver knap så store. Derfor vil det altså ikke være relevant, hvorvidt den har 54 liter eller 250, da den bare vil vokse sig tilsvarende større på 250 liter, jf. den uddannede akvarist.
Fungusar — 4. juni 2010, 17:12
JonasG — 4. juni 2010, 17:20
Hvor kommer den fra?
Hvis jeg stolede ubetinget på den uddannede akvarist ville jeg da ikke spilde min tid på at diskutere her. Jeg prøver at komme frem til hvad der er rigtigt.
At jeg skal høre på den slags - fra en tilfældig fremmed - er da helt af røven til?
Hvad bilder du dig ind? Du kan sgu da ikke ønske at mine fisk dør?
ebbek — 4. juni 2010, 17:26
Lad være med at spørge hvis du ikke vil have svar.
Ring til din uddannede akvarist i stedet for at bruge alle vi autodidakte tåber her på forum, hvis du ikke kan bruge svarrene alligevel.
Det er synd for dine fisk, og synd for dig at du får en møg-start på akvariehobbyen. desværre.
God fornøjelse med at aflive dine stakkels fisk.
MVH Emil
JonasG — 4. juni 2010, 17:43
Hvorfor kan i ikke fortælle mig hvad der er forkert i det ovenstående om karussen - frem for at ønske mine fisk døde?
Hvad tænker i dog på?
Lilli — 4. juni 2010, 18:18
Jeg kender også flere der arbejder profesionelt med både offentlige akvarier og seriøst opdræt af forskellige slags fisk. Og en af grundreglerne inden for akvarieverdenen er at fisk bliver syge hvis de ikke har ordenlige forhold. At behandle for finneråd eller svamp er rent symptom behandling, det reelle problem ligger i at fiskene konstant stresses af hinanden og den for lille plads. En ren opvaskebalje, badekar eller gulvspand er løsningen pt. Så kan i behandle sygdommene derefter.
Gaius — 4. juni 2010, 18:33
snoopyzrainbow — 4. juni 2010, 18:40
JonasG, er helt enig med de andre. Og den med at de bare tilpasser sig efter omgivelserne, har du beviser? Altså af den videnskabelige slags? Et ord, fra en, i mine øjne, uvidende akvarist, er ikke nok for mig.
Jeg har set div. fisk, inkl. slørhaler og guldfisk, som iflg. ejerne "tilpasser" sig omgivelserne, med meget udstående øjne, vejrtrækningsbesvær (og sikkert også stor smerter) osv til følge. Så vil meget gerne se noget på skrift.
Og som de andre siger, hvis ikke du finder et større akvarie, til dine slørhaler, jamen så egner du dig altså ikke til at have dem. Iflg. dyreværnsloven, så har du forpligtet dig til at yde den bedste omsorg for dine dyr, INKL. Den plads de nu engang har brug for OG krav på.
Generelle bestemmelser, Dyreværnsloven:
§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2714
snoopyzrainbow — 4. juni 2010, 18:40
JonasG — 4. juni 2010, 18:51
Du siger du vil have noget på skrift, det samme vil jeg gerne. Og det ville være superfint hvis det ikke kom fra mithusdyr.dk.
I kan måske have ret, jeg vil ikke udelukke det - men indtil videre har det bare været en hetz mod os.
Jeg må indrømme at jeg synes det har været en forfærdelig oplevelse at besøge jeres forums.
I øvrigt, kom lige ned på jorden - Dyreværnsloven? Hvor vil du hen?
KimJ — 4. juni 2010, 19:08
JonasG:
Jeg kan godt forstå at du ikke er alt for vild med at blive skældt ud i forummet, og jeg vil på det kraftigste opfordre ALLE til lige at holde lidt igen, men de som har skrevet til dig i den allerbedste mening, kan måske godt undskyldes for at blive lidt indebrændte, når du konsekvent nægter at tage deres råd til sig.
I mine øjne (jeg har ingen erfaringer med slørhaler, og er ret sikker på aldrig at få det, men jeg har dog haft et bredt udvalg af forskellige akvariefisk siden 1976) er det helt klart, at enhver fisk der bliver holdt under så trange forhold i forhold til sin voksenstørrelse, nødvendigvis må komme til at lide under det. At det allerede nu udarter sig som sygdom, og ikke "bare" senere viser sig som misvækst, ændrer ikke rigtigt på sagen.
Det korte af det lange er, at problemet med 99% sikkerhed ligger i pladsmangel, evt. forstærket af et ikke-indkørt filter, og "behandlingen" kan derfor ikke være andet end at give fiskene mere plads eller skaffe dig af med dem. Overflytninger i endnu mindre beholdere, såsom fødekasser eller spande, lyder ikke helt rationelt, men igen, jeg er kun vant til "rigtige" akvariefisk...
olibra — 4. juni 2010, 19:13
KimJ — 4. juni 2010, 19:17
Hvilken del af #57 forstod du ikke?
Lilli — 4. juni 2010, 19:23
Nu havde vi lige fået rette op, lad os nu få en ordenligt tone! Vi er her for at hjælpe hinanden (og fiskene primært) ikke får at kører hertz mod hinandne.
Oscar — 4. juni 2010, 20:35
Så vil du nok bedre kunne lide hobbyen. 😉
Jesper Green — 4. juni 2010, 20:43
Der er en masse links på min profil som har det til fælles at de alle sammen anbefaler ca. 10 gallon ( ca. 40 liter)
per slørhale. (min. et 20 gallon langt akvarie til 1 fisk alene)
Der er blandt andet links til slørhale forums hvor der sidder folk som går meget op i lige præcis "fancy goldfish" som
er det engelske navn for slørhaler.
Nogle af de folk ved altså enormt meget om slørhaler og har haft fisk der blev 15+ år gamle.
Det ser man ikke så tit når slørhalerne holdes på for lidt plads, bla. fordi at vandkvaliteten bliver umulig at holde god nok pga. for meget afføring i så lille et akvarie.
Jeg synes ikke at dine fisk skal dø som #47, men må give folk medhold i at det uddannede akvariet som du kender
nok ikke har skrevet speciale i slørhaler. 🙂
Jeg ønsker bare det bedste for dine fisk og vil ikke tjene nogle penge på dig.
Derfor synes jeg at du skulle læse lidt på de udenlandske goldfish forums og lytte til de folk med personlig erfaring og
så danne dig din egen mening.
Mvh
Jesper Green
JonasG — 4. juni 2010, 21:11
Det er de bestemt ikke, de er købt i en ganske normal Pet World og har altså intet med ham at gøre. Han har altså IKKE tjent penge på at sælge os slørhalerne.
Den mest pålidelige kilde vi har må være akvaristen, og indtil i kan modbevise idéen med karussens udvikling, må vi altså tro på ham.
Selvom forfatteren i #54 mener vi overtræder både den ene og den anden lov.
VI ved ikke meget om fisk - men vil dem absolut det bedste, og så længe vi ikke har set andet må vi jo tro på akvaristen, som indtil videre jo klart må have det største grundlag for at udtale sig.
Vi har ikke lyst til at opholde os på forummet mere, og må rådføre os andetsteds. Vi vil sige tak til de der har prøvet at hjælpe os.
I vil ikke høre fra os mere - vi ville blot have hjælp, men synes ikke tonen er en der passer os.
Alt godt fremover.
mickro89 — 4. juni 2010, 21:15
hvad er det dine spørgsmål går på? hvad er det helt præcist du vil vide?
hvad dine fisk fejler?
gætene er svamp og finneråd - kureres med esha 2000.
var der andet?
KimJ — 4. juni 2010, 21:26
Vil det sige, at vi ikke får at vide hvordan man uddanner sig til "akvarist" 🙁
For en god ordens skyld; I har fået hjælp, omend man godt kunne ønske sig at den blev givet i en lidt anden form, men I ville altså ikke modtage den. Det eneste råd I er interesseret i, er tilsyneladende et der passer med de forudfattede meninger i allerede har, og sådan virker et forum baseret på entusiaster simpelthen ikke. Med alle de henvisninger til anerkendte sites, hvor der er mere viden at finde, end nogen enkelt akvarist ligger inde med, kan jeg slet ikke forstå at nogen eftersøger flere "beviser" på det der bliver skrevet her.
Det er selvfølgelig ærgerligt, at I ikke føler at dette forum er noget for jer, men I har nok ret.
Lilli — 4. juni 2010, 21:37
PS. jeg var slet ikke ironisk med den der akvarist uddannelse, er ret nysgerrig, så næste gang du snakker med vedkommende må du meget gerne forhøre dig
Oscar — 4. juni 2010, 22:27
Hvis du nu ser det fra forhandlerens synsvinkel, så overvej lige hvor meget han kan sælge til en uvidende nybegynder, bare ved at snakke sort. Stol nu på folkene her på sitet, i stedet for at lytte til din forhandler. Du kan aldrig vide om han bare prøver at tjene penge, eller om han rent faktisk gør noget for at vejlede ordentligt, men ingen af os her på sitet kan jo tjene penge på det? Hvis de ville, er der nok en masse herinde, der kunne blive en "vejleder" i akvariebutikker, så let som ingenting, så stol nu på dem her inde.
Hvis du tænker logisk, kan du jo allerede se hvordan det er gået med dine fisk indtil videre, bare ved at lytte til den forbandede forhandler.
Hvis du virkelig ikke vil tage dine svar til dig, og frasorterer alle de svar du ikke bryder dig om, hvorfor så spørge herinde?
Vicks — 4. juni 2010, 23:01
Jeg går ud fra at du stadig læser med JonasG, og lad mig blot give dig et enkelt spørgsmål som du kan fundere over for dig selv; Hvad er det din "akvarist-ven" har leveret af dokumentation, siden hans ord alene vejer dobbelt op for hver akvarist her på siden?
Er der ikke bare en lille klokke der ringer, når nu alle herinde reagerer som de gør?
Hvilken form for beviser vil du have? Du ved, at en slørhale optimalt set har plads til at kunne blive meget stor, men fordi du bliver præsenteret for et faktum der konstaterer at så stor bliver den ikke, når den ikke holdes optimalt - så er det et argument for at gøre det?
Kan du slet ikke se hvor skævt det er?
Det svarer til at du holder en kat i en flyttekasse. Ville du nogensinde gøre det? Formentlig ikke - katten er jo blød, sød og kælen. En fisk er bare en fisk, og ser smart ud i et lille akvarium.
Trist. Rigtig rigtig trist.
Oscar — 4. juni 2010, 23:56
Præcis..
Bruger #727374 — 5. juni 2010, 01:09
Forummet fungerer rigtigt fint herinde, og du har fået rigtig gode råd og tips af dygtige, og rigtig dygtige seriøse akvarister,som har gjort deres bedste for at hjælpe dig. At tonen har taget en skrap drejning er du nok selv skyld i, da du hele tiden taler for at dine fisk skal leve under dårlige kår, og du dermed forhindrer folk i at give dig den hjælp du beder om.
Det er bestemt ikke forummet der er noget galt med, - det må være noget andet.
mvh. henning
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.